08 Aug 2020  

KBH: Spredte skyer, 26 °C

Statue af Lenin, EU og Enhedslisten

Læserbrev

Statue af Lenin, EU og Enhedslisten

Bevidstheden om et klassesamfund forekommer ikke at være til stede i de partier i Folketinget, som ynder at betegne sig som socialister, skriver Kim Nielsen.

I disse tider, hvor der er nogle, som kræver nedrivning af statuere, kunne netavisen den 22. juli 2020 berette om, at en statue af Lenin var blevet rejst og indviede i en tysk by af et leninistisk og marxistisk parti.

Så påfaldende hurtig Enhedslisten har ændret politik forhold til EU.

Endelig er der nogen, der har fået øjet på, at klassekampen fortsat eksisterer, og som er både deres politisk arv bekendt og arbejder for virkeliggørelsen af den.

Bevidstheden om et klassesamfund forekommer ikke at være til stede i de partier i Folketinget, som ynder at betegne sig som socialister.

I deadline fortalte Rosa Lund stolt, at kommunisme var luget ud af Enhedslistens partiprogram.

I begyndelsen af 2000-tallet fraskrev Enhedslistens den revolutionerende vej til at ændre det kapitalistiske samfund på, og at kampen mod klassesamfundet skulle ske ved reformer.

Det har gradvist medført, at Enhedslisten politisk er rykkede til højre og fortsætter med at gøre det.

Budskabet om, at Enhedslisten kun stemte for forbedringer for de økonomiske ressourcesvageste og imod forringelser for de økonomiske ressource svageste, blev forladt, da Enhedslisten under den lyseblå regering forringede retssikkerheden på det sociale område.

I 2016 argumenterede Enhedslisten for, at Danmark skulle melde sig ud af EU.

Den 23. juli 2020 sagde Pernille Skipper under afslutningsdebatten – ifølge af referat i Altinget – at Enhedslisten var for et forpligtende samarbejde i EU.

Med den udtalelse må det konstateres, at der ikke er den store forskel på Enhedslisten, SF og S nu, hvor Enhedslisten fuldt ud går ind for et af de mest rendyrkede kapitalistiske systemer, som tilmed er dybt udemokratisk.

Det ses af den økonomiske politik i EU, som er traktatfæstet, der gav grundlaget for at uddele bøllebank i form af massive nedskæringer og forringelser af velfærden og det sociale sikkerhedsnet.

Det har øget uligheden både med hensyn til indtægts- og formuefordeling i blandt andet Danmark.

Det bliver sandsynligvis de lavtlønnede og mennesker på overførselsindkomster, der får regningen for de milliarder af kroner, der sendes til Sydeuropa, og den bebudede markante øgning af EU-bidraget samt omkostningerne ved de massive hjælpepakker til blandt andet industrien.

EU's formålsparagraf om at arbejde for et stadigt snævrere samarbejde mellem befolkningerne og medlemslandene – og efter stærke ønsker fra Frankrig og Tyskland er endestationen om en forbundsstat ikke så utænkelig.

Ifølge medierne vil Merkel lægge pres på Danmark om at afskaffe forbeholdet om euroen.

Så påfaldende hurtig Enhedslisten har ændret politik forhold til EU, så skal man nok ikke sætte alle sine sparepenge på, at Enhedslisten er garanten for, at Danmark ikke ender med at blive en delstat.

Enhedslistens politik og især i relation til EU gør det svært at stemme på partiet – og alternativet til den meget pro-EU er af andre årsager utænkeligt at stemme på.

Det, der kan virke underligt, er, at der tilsyneladende ikke har været noget debat om Enhedslistens kursskifte, især i forhold til EU.

Det sætter troen på et mere demokratisk land, bedre fordeling af de økonomiske ressourcer, et stærkt velfærdssamfund og socialt sikkerhedsnet samt international solidaritet, der ikke kun er begrænset til 27 lande, på en hård prøve, når det de sidste 30 år er gået den modsatte vej, og vel og mærke godt hjulpet på vej af partier der argumenterer for at være socialister.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


01. jul. 2020 - 09:16   01. jul. 2020 - 09:36

Læserbrev

af Kim Nielsen, Køge
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 500 og 3000 anslag inklusive mellemrum.
  • En kommentar må maksimalt være på 5000 anslag og en kronik på 8000 anslag inklusive mellemrum.
  • Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster. Hvis der i indlægget henvises til, hvad andre har sagt eller mener, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens. 
  • Indlæg sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by).