11 Apr 2021  

KBH: Overskyet, let regn, 3 °C

Social boligøkonomi – en almennyttig realitet

Læserbrev

Social boligøkonomi – en almennyttig realitet

Med tanke på ghettoplanens problemstillinger efterspørger Kai Jensen og Irrenne Peier en ny økonomisk tænkning.

FOTO: PN
1 af 1

Vi efterspørger en ny økonomisk tænkning!

Hvordan opnår vi større socialøkonomisk ligning i samfundet? Kan vi ekspandere og bygge os ud af ghettoplanens problemstillinger? Hvor står regeringen i disse spørgsmål?

I stedet for at minimere den almene boligmasse ved nedrivninger og frasalg af dele af boligafdelinger kan vi øge den samlede mængde af almene boliger.

Svaret på det sidste spørgsmål kan ses i regeringens og bolig- og indenrigsminister Kaare Dybvad Beks udtalelse:

"At tilvejebringelsen af nye og betalelige almene boliger er et centralt politisk pejlemærke for den socialdemokratiske regerings boligpolitik, idet nye og billige almene boliger er afgørende for at udvikle blandede byområder med plads til alle, uanset økonomisk formåen og social baggrund."

Et af midlerne til at opnå dette skulle oprindeligt være den politiske aftale "Initiativer på boligområdet, der modvirker parallelsamfund (den 9. maj 2018)" (i folkemunde kaldet ghettoplanen), hvori der blandt andet sigtes på en bredere beboersammensætning.

Ghettoplanen har dog vist sig at være behæftet med talrige problemstillinger. Så hvorfor ikke lade den udfase og erstatte med en ny og mere konstruktiv plan?

Kan vi ekspandere og bygge os ud af ghettoplanens problemstillinger?

I stedet for at minimere den almene boligmasse ved nedrivninger og frasalg af dele af boligafdelinger kan vi øge den samlede mængde af almene boliger.

Ved renovering af de eksisterende boliger samt igangsætning af varieret nybyggeri vil vi øge boligudbuddet og gøre den almennyttige boligform mere attraktiv for flere befolkningsgrupper.

Dermed er betingelserne opfyldt for en bedre fordelingsnøgle til fordel for de svagest stillede (blandt andet via kommunernes henvisningsret), og med et øget udbud af forskellige typer almennyttige boliger opnår vi den ønskede rotation i den eksisterende boligmasse. 

Altså: Flere og mere varierede almene boliger ’absorberer’ ghettoplanens socialt udfordrede, så der netop bliver plads til alle.

Bonus: Dette bringer os nærmere de store boligselskabers mål om, at den almennyttige boligmasse bør udgøre op til 52 procent af det samlede boligtilbud i Danmark.

Nybyggeriet og renoveringen af almennyttige boliger vil stimulere både byggesektoren og uddannelsen af kvalificeret arbejdskraft.

På sigt vil dette være en værditilskrivning for samfundet som helhed og dermed øge vores betalingskraft overfor udlandet.

Vi vil altså med en ny økonomisk tænkning kunne adressere flere problemer på én gang.

Således kan ghettoplanens problemstillinger imødekommes med et løbende alment nybyggeri med eksempelvis 200.000 nye almene boliger på landsplan over en 10-års periode.

Hvordan opnår vi større socialøkonomisk ligning i samfundet?

Når ovenstående plan har skabt flere, varierede og billige boliger, kan vi med tilskudsordninger for de svagest stillede og en socialt ansvarlig fordelingsnøgle (hvem der anvises boliger hvor) udligne/udjævne de socialøkonomiske uligheder.

Bonus: At være aktiv i et lokalt boligselskab fremmer både decentralisering og beboerdemokrati, altså større medbestemmelse og bedre tilhørsforhold for den enkelte.

Dette oplæg kan både boligselskaber, kommuner og beboere føre ud i livet, uden at det får ghettoplanens nuværende omkostningstunge menneskelige og samfundsmæssige konsekvenser.

Disse bygge- og boliginvesteringer på kort og mellemlang sigt vil skabe samfundsmæssige besparelser og gevinster på lang sigt.

En sådan ny økonomisk tænkning kan skabe en ny løsningsmodel for ghettoproblematikken. 

En reel investering i nybyggeriet og uddannelsen af faglærte øger udbuddet af almene boliger, og via fordelingsnøglen fremmes social og økonomisk ligning i samfundet.

For en bolig vi kan betale!

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


26. feb. 2021 - 15:02   26. feb. 2021 - 15:20

Læserbrev

af Kai Jensen og Irrenne Peier, Boligaktionen, Helsingør
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 500 og 3000 anslag inklusive mellemrum.
  • En kommentar må maksimalt være på 5000 anslag og en kronik på 8000 anslag inklusive mellemrum.
  • Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster. Hvis der i indlægget henvises til, hvad andre har sagt eller mener, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens. 
  • Indlæg sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by).