10 Dec 2019  

KBH: Ingen skyer af betydning, 4 °C

Rusland i Arktis

Læserbrev

Rusland i Arktis

I anledning af det forestående NATO-topmøde den 4. december og med ønsket om fred og gode, frugtbare relationer bringer Erik Insula nogle pluk fra et offentligt møde på Københavns Universitet 5. november 2019 med den russiske ambassadør i Danmark.

Rusland i Arktis var titlen på et møde arrangeret af Det Udenrigspolitiske Selskab den 5. november 2019. Auditorium 35.01.05 på Københavns Universitet var fyldt op, næsten til sidste plads – og det er altså et stort auditorium.

Den fremstrakte hånd spiller en voksende rolle. Vi har ikke brug for bevæbnede hænder. Vi har mere end nogensinde brug for samarbejde.

Den russiske ambassadør i Danmark Vladimir Barbin var i fredelig clinch med journalist og forfatter Martin Breum.

Flot oplæg – og en hulens masse spændende og relevante spørgsmål, der alle uden undtagelse krævede et spændende og relevant svar.

Vi dykker ned i kurven med alt godt fra ishavet:

Kan Arktis blive et fredfyldt sted – uden militær? Kan de otte arktiske stater finde hinanden? Hvad laver det arktiske råd? Vil Rusland dele de nye sejlruter nord om landet? Hvordan er det med Kina og Arktis?

Barbin svarede, at Rusland vil bevare økosystemet i Arktis. At al råstofudvinding i Arktis finder sted på de respektive landes territorier – der er altså kun brug for defensivt militær.

Barbin mindede om, at man i Vesten ofte siger, at russerne opruster i Arktis; men det russiske forsvar er otte gange mindre end for eksempel USA's.

Rusland er allerede i gang med joint ventures sammen med Frankrig, Kina, Amerika og ... Der var vist nok et par mere. 30 isbrydere sættes ind for at holde sejlrenden fri nord om Rusland. Ruten er meget CO2-besparende, den er relativt kort, og der sejles i et roligt tempo. Maersk har allerede prøvesejlet strækningen med gode resultater.

Men: Nu har jeg så via stærkt meningsdannende elementer af mainstreampressen erfaret, at NATO ser med andre briller på udviklingen i Arktis og i Østersøen.

Nuvel, NATO er et ganske særligt vagtværn med meget alvorlige aktuelle interne udfordringer. En dørmand for meget, vil nogle måske sige?

Europa er i dag ikke det samme som for 70 år siden. Europa er på mange måder blevet voksen; og det smitter af på NATO, der stadig slås med gamle koldkrigsforestillinger, der har kapret mange af organisationens ledende medlemmer og brændt sig fast på deres nethinder.

Nye fredelige relationer, der bygger på gode naboskaber, vinder frem. Den fremstrakte hånd spiller en voksende rolle. Vi har ikke brug for bevæbnede hænder. Vi har mere end nogensinde brug for samarbejde. Europa er blevet et fælles anliggende. Militære trusler hører fortiden til.

Rusland er medlem af Europarådet. Rusland accepterer Rådets værdigrundlag. Europarådet står for – (citat fra Rådets hjemmeside):

“Europarådet er aktivt i forsvaret af udtryksfrihed og pressefrihed, forsamlingsfrihed, lighed og ligestilling og i beskyttelsen af mindretal.

Blandt de kampagner, som Rådet har gennemført, findes emner som beskyttelse af børn, hadske ytringer på internettet, og rettigheder for romaerne, som udgør Europas største mindretal. Europarådet bistår medlemsstaterne med bekæmpelse af korruption og terrorisme og ved indførelsen af de nødvendige retlige reformer.

Rådet har nedsat en gruppe af forfatningseksperter, den såkaldte Venedig-kommission, der tilbyder juridisk rådgivning til lande over hele verden”.

Europa har brug for fred, fredelige relationer, gode gensidige naboskaber og fælles initiativer til klodens bevarelse som rekreativ tumleplads for kommende generationer med bæredygtigt miljø og et fælles godt klima.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. dec. 2019 - 13:35   03. dec. 2019 - 13:50

Læserbrev

af Erik Insula, København
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 800 og 3000 tegn inklusive mellemrum.
  • Kronikker og kommentarer må maksimalt være på 5000 tegn inklusive mellemrum.
  • Sendes til debat@arbejderen.dk 
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.