11 Apr 2021  

KBH: Overskyet, let regn, 4 °C

#RetTilRetfærdighed og tanker om en forvaltningsdomstol

Kommentar

#RetTilRetfærdighed og tanker om en forvaltningsdomstol

Helle Bachmann skriver på vegne af en række enkeltpersoner, som ønsker at gøre opmærksom på uligheden og på borgerforslaget Forvaltningsdomstol i Danmark.

Jobcentrets Ofre og Næstehjælperne demonstrerer.
FOTO: Carl-Aage Jensen
1 af 1

Jeg har et indbygget retfærdighedskompas, der ikke tillader, at jeg tager skyklapper på. Jeg har aldrig været hverken blind eller døv overfor, hvad der sker i det danske samfund. Jeg nægter at tie om det, selvom jeg ingen dårlige oplevelser har selv. Og jeg vil opfordre alle andre, også selv om I aldrig tror, I får brug for hjælp, til at lytte og læse, sætte jer ind i det her område som kan ramme os alle. Og i dag står vi her – en samlet gruppe mennesker, der vil rette op på vores allesammens ret til retssikkerhed. Vi har per 1. februar 2021 stillet et borgerforslag om en forvaltningsdomstol i Danmark.

Egentlig er jeg bare godt og grundig gal og frustreret over den behandling, danskerne (ikke) får ved de danske domstole!

Jeg har fulgt med i tørre debatter om en forvaltningsdomstols berettigelse her i Danmark. De fleste lande i Europa har sådan en domstol. Ergo har andre europæiske lande, vi sammenligner os med – og har sam-underskrevet menneskerettighederne med – ment, at der er behov for en domstol til beskyttelse af borgerne mod myndighederne. En ret arrogant holdning at vi så ikke har en.

Af modargumenter høres, i forhold til vores dommerstand i Danmark, noget med uddannelse af dommere i ren forvaltningsret og andre teknikaliteter. Noget jeg ikke anfægter. Og så er der økonomi, som vi aldrig kommer uden om. Vi mener, at med omlægning og forebyggelse, færre fejl og langvarige procedurer i forvaltningsregi, utallige sager i ankestyrelsen – så er økonomien en justerbar størrelse. De eneste, der ikke bliver nævnt, er borgerne.

Hvorfor en forvaltningsdomstol?

Antallet af Facebook Grupper hvor danskere er samlet i selvhjælpsgrupper, taler deres eget helt tydelige sprog. Alt fra jobcentret til handicappede over i vindmøller. De sociale grupper er dog overrepræsenteret. Ligeså på Borgerforslag.dk, hvor over 30 af forslagene omhandler ændringer i den offentlige forvaltningen. Når man sætter sig ind i hvad folk oplever, ses en rød tråd.

Kommunerne overholder ikke serviceloven!

Kort sagt overholder forvaltningen i mange tilfælde ikke de love, som politikere har lavet for os borgere, og tit opleves det, at de kører til grænsen eller på den. Der opleves, at de i stedet gør alt for at slippe udenom.

Lang sagsbehandlingstid, forkerte eller ingen hjælpemidler, tilbageholdelse af penge, fratagelse af fagligt anbefalede tilbud, ingen notits af lægers udtalelser, gentagne forkerte tilbud, 10, 20, 30 års fastholdelse på kontanthjælp/ressourceforløb, ansvarsfralæggelse og forkerte oplysninger eller mangel på samme og meget mere.

Jamen hvad med Ankestyrelsen?

Ankestyrelsen tilbagesender cirka 30 procent af kommunens afgørelser – hvordan kan en forvaltning som kommunen lave så mange fejl? Ankestyrelsen har ikke de store muligheder for at sanktionere kommunerne – dem de har, bruger de sjældent. Men en vigtig grund til at få har glæde af Ankestyrelsen: Det er nærmest umuligt at vinde en sag i byretten. Som borger skal man ligeledes betale dyrt for at få sin sag videre.

“I Danmark har vi en stiltiende accept af, at domstolene ikke blander sig i myndighedernes afgørelser. Accepten beror på en årelang tradition, der går helt tilbage til enevælden. Og det giver store retssikkerhedsmæssige udfordringer for de borgere, der modtager fejlbehæftet sagsbehandling hos kommuner og styrelser.” (K-NEWS 8/10 2020).

Så når kommunen vælger at udfase en lov om for eksempel revalidering efter en arbejdsskade eller fravælger at bruge netværkspleje i en tvangsfjernelse, så er der ifølge advokat Mads Pramming egentlig ikke brug for love:

“Jamen det er jo præcis problemet. Hvis kommunerne er ligeglad med lovgivning, så kan man ikke løse det med lovgivning. Det er derfor, vi har domstolene – deres rolle er lige præcis at sikre, at love bliver overholdt. Og når domstolene ikke virker på det her område, så bliver det frivilligt for kommunerne, om de vil følge loven eller ej. Og det problem, tror jeg, har udviklet sig til en ond spiral, i takt med at kommunerne har færre penge, og diskursen i samfundet er, at de syge og fattige er nogle nasserøve (for at skære det lidt hårdt).” (Mads Pramming, 18/3 2021).

Alternativet arbejder p.t. på en model til en forvaltningsdomstol, og blandt andet har Venstre i 2018 foreslået det, som et flertal i Folketinget udtalte sig positivt om. Vi mener dog ikke, at en domstol kan stå alene – der skal kigges på praksisændring på forvaltningsområdet samt gratis retsrådgivning på et komplekst område. Især hvis borgerne skal genfinde tilliden.

Vi håber på, at dette læserbrev skaber opmærksomhed på uligheden og på borgerforslaget Forvaltningsdomstol i Danmark NU, som kan støttes på Borgerforslag.dk. Vi sender samtidig en invitation til facebookgruppen Ret Til Retfærdighed.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


30. mar. 2021 - 15:36   30. mar. 2021 - 15:50

Kommentar

af arbejdsgruppen bag borgerforslaget: Helena Stauenberg Bendtsen, Bodil Holt, Louise Jensen, Toni Stannov, Liselotte Jacobe Lundgaard, Kjersti Bull og Helle Kirkegaard Bachmann (F)
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 500 og 3000 anslag inklusive mellemrum.
  • En kommentar må maksimalt være på 5000 anslag og en kronik på 8000 anslag inklusive mellemrum.
  • Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster. Hvis der i indlægget henvises til, hvad andre har sagt eller mener, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens. 
  • Indlæg sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by).