20 Jul 2019  

KBH: Let skyet, 21 °C

For retten til en bolig man kan betale

Udtalelse

For retten til en bolig man kan betale

At nedrive gode, billige boliger midt i en klimakrise er vanvid – det skal stoppes! Udtalelse fra Almen Modstands landsmøde i Odense den 29. juni.

Debat på Almen Modstands landsmøde lørdag.
FOTO: Fatma Tounsi/Almen Modstand
1 af 1

Ghettoplanerne skal rulles tilbage – kampen fortsætter!

Da regeringen lancerede sin ghettoplan i 2018, blev det hurtigt klart, at den ikke kun var et angreb på folk med 'ikke-vestlig baggrund'. Nej, det var et røgslør, som dækkede over et angreb på alle, der bor i almennyttigt boligbyggeri – og dermed et angreb på hele den almene boligsektor.

Det giver ingen mening, at over 3000 boliger (heraf mange nyrenoverede) skal rives ned før 2030 – medmindre at man direkte spekulerer i stigende boligpriser?

Derfor dannede vi Almen Modstand i juni 2018, og siden er det gået stærkt: Trods demonstrationer og protester fra både boligbevægelsen, dele af fagbevægelsen og flere byråd, blev ghettoplanerne vedtaget i november, og siden har flere byråd vedtaget 'udviklings'-planer, der vil medføre omfattende nedrivninger.

Når disse er blevet godtaget i en række boligforeninger, skyldes det ikke en positiv opbakning, men kun noget, som er accepteret med en pistol for panden.

Det giver ingen mening, at over 3000 boliger (heraf mange nyrenoverede) skal rives ned før 2030 – medmindre at man direkte spekulerer i stigende boligpriser?

Slaget er ikke tabt!

Kampen går nu ind i en ny fase. For det er stadig kun papirplaner, som på vej til deres realisering kan løbe ind i store vanskeligheder:

Der er uafklarede juridiske problemer – så store, at de måske helt kan stoppe planerne? For eksempel er begrebet "med ikke-vestlig baggrund" ikke holdbart – og ekspropriationerne kan der også sås tvivl om. Dernæst er der mange uafklarede økonomiske forhold, og endelig skal nye helhedsplaner til en demokratisk godkendelse i de berørte boligafdelinger.

Her vil de sikkert blive forkastet, hvilket regering og kommuner måske vil tilsidesætte.

Når utilfredsheden og modstanden breder sig til de boligforeninger, som senere direkte og indirekte rammes, vil det blive et politisk problem, som ikke kan ignoreres.

Protester og information

Almen Modstand vil også fremover arbejde for at informere om disse vanvidsplaner og styrke modstanden. Konkret med demonstrationer i flere byer lørdag den 28. september  2019 – samt hørings- og informationsvirksomhed på alle niveauer samt juridiske og retslige kampskridt.

Vi opfordrer alle i boligbevægelsen, lejerbevægelsen, fagbevægelsen og andre folkelige bevægelser til at bakke op om dette.

At nedrive gode, billige boliger midt i en klimakrise er vanvid – det skal stoppes!

Vedtaget på Almen modstands landsmøde i Odense den 29. juni 2019. Dirigenter: Rina K. Krøyer og Olav W. Bertelsen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


01. jul. 2019 - 13:38   01. jul. 2019 - 14:16

Udtalelse

fra Almen Modstand
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 800 og 3000 tegn inklusive mellemrum.
  • Kronikker og kommentarer må maksimalt være på 5000 tegn inklusive mellemrum.
  • Sendes til debat@arbejderen.dk 
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.