18 Oct 2019  

KBH: Spredte skyer, 15 °C

Pas på de unges kostbare liv

Læserbrev

Pas på de unges kostbare liv

Unges liv har betydning for os alle. Vi må sammen tage hånd om udsatte børn og unge og skabe rammer, som indgyder dem tryghed, tillid og håb for fremtiden, skriver socialkonsulent Ahmet Demir. Han har en række tip til, hvad forældre skal holde sig for øje og samfundsaktørers ansvar.

Arkiv-/modelfoto.
FOTO: Andrea Sigaard
1 af 1

På det sidste har vi været vidne til, at unge er blevet likvideret på gaden, og forældrenes sorg er hjerteskærende. Jeg vil påpege, at jeg ikke ønsker at give forældre, uddannelsesinstitutioner eller samfund skylden for likvideringerne, men vil ud fra min erfaring og daglige kontakt med unge i udsatte områder give mit bud på, hvordan vi i fællesskab kan passe på de unges liv.

Som samfund skal vi have ekstraordinært fokus på, at børn fra udsatte familier udvikler kompetencer til at være en del af fællesskabet, så de ikke tiltrækkes af kriminelle miljøer.

Hvad kan forældre gøre?

Alle familier ønsker det bedste for deres børn. De passer på deres øjesten, og mange i udsatte boligområder lever i konstant angst for, at deres børn kommer i kontakt med kriminelle miljøer, så de ender i fængsel i stedet for at gennemføre en uddannelse.

Forældre kan passe endnu bedre på deres børn, hvis de holder sig dette for øje: 

Vær helt fra graviditeten nysgerrig omkring barnets behov. Tilegn jer viden og få de rette kompetencer.

Opsøg viden og bed om hjælp, når du er i tvivl om dit barns personlige, sociale eller faglige udvikling.

Prioriter dine børns behov frem for egne interesser, karriere, materielle ting og så videre.

Hav ro og psykisk overskud til dine børn.

Giv børnene den nødvendige tid.

Vis og giv børnene din betingelsesløse kærlighed.

Giv omsorg og vær anerkendende over for dine børn.

Sørg for varm, gensidig respekt og anerkendelse i jeres familie. Varme følelser mellem forældrene har stor betydning for relationen mellem forældre og børn.

Vær forbilleder. Det nytter ikke at sige til børn, at de skal have uddannelse og arbejde, hvis forældrene ikke selv gør noget for at uddanne sig og arbejde.

Vær aktive samarbejdspartnere med fagfolk omkring jeres børn.

Skoler og uddannelsesinstitutioner skal også leve op til deres ansvar.

Børn og unge fra udsatte familier kæmper for at hænge på i uddannelsessystemet, men desværre er det svært for mange. 

Hvis institutionerne skal undgå at tabe unge til gadebanderne, mener jeg, at følgende kan hjælpe:

Få fra starten et godt samarbejde med forældrene, så de bliver aktive samarbejdspartnere.

Sæt tidligt fokus på børnenes behov, så de kan være en del af fællesskabet i skolen.

Skab personlige, sociale og faglige udviklingsmuligheder, så børnene er motiverede for læring.

Lad gennem kontakt og undervisning børnene mærke, at de er betydningsfulde. De skal ikke hakkes på eller ses som problemer.

Arbejd bevidst med, hvordan I er rummelige over for unge, som har svært ved at honorere faglige krav.

Gør en ekstraordinær indsats for at inkludere de unge, og giv dem en følelse af, at de kan ligesom alle andre.

Skoler og uddannelsesinstitutioner bør have en politik i forhold til udsatte børn og unge, og der skal arbejdes bevidst på at skabe rammer og vilkår, så eleverne får lyst til at lære og oplever sejre.

Det kan kræve en speciel tilgang med præcisering af formålet med og betydningen af samarbejdet mellem skole og forældre. Manglende samarbejde kan bevirke, at børn tabes af uddannelsessystemet, og det kan have alvorlige konsekvenser.

Samfundets ansvar 

Samfundet er ikke interesseret i gang på gang at se unge liv gå tabt. Her må samfundsorganer og -aktører kigge på sig selv og se, om de lever op til deres ansvar, for eksempel:

SSP (samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi på kommunalt niveau). Hvordan samarbejder SSP med udsatte familier, for eksempel på gadeplan og ud fra kendskabet til miljøer, som kan bekymre? Hvis SSP oplever bekymring på gadeplan, tager man så kontakt med forældrene? Hvis ja, har forældrene forstået alvoren for deres børns udvikling?

Kender udsatte familier det nationale exitprogram for bandemedlemmer og dets muligheder for unge på gale veje? Medarbejdere på exitprogrammet opfordres til at arbejde intensivt i forhold til udsatte familier, hvor unge er havnet i bandemiljøet, og få dem til aktivt at samarbejde om at påvirke deres familiemedlem til at komme ud af det kriminelle miljø.

Som samfund skal vi have ekstraordinært fokus på, at børn fra udsatte familier udvikler kompetencer til at være en del af fællesskabet, så de ikke tiltrækkes af kriminelle miljøer.

Vi skal udvikle metoder og programmer, der helt fra skoletiden fastholder børnene på den rette vej, så de kommer i arbejde og finder deres plads i samfundet.

Unges liv har betydning for os alle. Vi må sammen tage hånd om udsatte børn og unge og skabe rammer, som indgyder dem tryghed, tillid og håb for fremtiden.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


25. sep. 2019 - 13:44   25. sep. 2019 - 14:29

Læserbrev

af Ahmet Demir, socialkonsulent, cand.pæd. og eksam. eksistentiel psykoterapeut
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 800 og 3000 tegn inklusive mellemrum.
  • Kronikker og kommentarer må maksimalt være på 5000 tegn inklusive mellemrum.
  • Sendes til debat@arbejderen.dk 
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.