05 Aug 2020  

KBH: Spredte skyer, 10 °C

Om Josef Hellers roman Punkt 22

Læserbrev

Om Josef Hellers roman Punkt 22

Josef Hellers satiriske roman "Punkt 22" har på mærkelig og sørgelig måde vundet ny aktualitet mange år efter sin udgivelse i 1961, skriver Else Cederborg.

Josef Hellers satiriske roman "Punkt 22" har på mærkelig og sørgelig måde vundet ny aktualitet mange år efter sin udgivelse i 1961, nemlig med truslen fra covid-19.

Han spekulerer selv på, hvordan man kan melde sig fra denne dræbende militær-tjeneste, men opdager så, at det er umuligt på grund af det paradoks, der gør, at lige meget hvad man vælger, så er det forkert.

Man ser næsten daglige vanvidstrompetstød fra præsident Donald Trump, hvor der udbasuneres snart den ene, snart den anden myte om sygdommen og dens såkaldte ufarlighed.

Formålet er at holde industriens hjul i gang ved noget, der måske ikke direkte kaldes "heroisk offervilje", men som ligner dette begreb forbandet meget.

Det ser man tydeligt, når man tænker tilbage på krige, hvor soldater er blevet sendt ud på nytteløse militære missioner og bliver rost for at lade sig dræbe "for sagens skyld".

"Punkt-22" – både som bog og som film – afslører nogle hulheder i retorikken, der prikker hul på den heroisme, der forventes af befolkningen, hvad enten det drejer sig om krig eller snigende epidemier, der truer arbejdsmarkedet.

Den foregår under de sidste år af Anden Verdenskrig og fortæller om en amerikansk bombeeskadrille, der er stationeret på en italiensk ø.

Hovedpersonen, John Yossarian, mister den ene efter den anden af sine kammerater, der omkommer på mere eller mindre spildte militærmissioner.

De dør, kort sagt, for ingenting, og han spekulerer selv på, hvordan man kan melde sig fra denne dræbende militærtjeneste, men opdager så, at det er umuligt på grund af det paradoks, der gør, at lige meget hvad man vælger, så er det forkert.

Hvis man for eksempel påberåber sig sindssyge for at undgå at blive sendt ud på flere bombetogter, så forvandles dette til et vandtæt bevis på, at man er ved sine fulde fem, for det beviser, at man ikke vil risikere liv og lemmer endnu engang. Ergo: Punkt 22.

Dette skrækkelige paradoks hænger som regel sammen med en situation, som individet er underlagt, men som han eller hun ikke er herre over. Man bliver offer for andres krav og forventninger (for eksempel Donald Trump!!!), der ofte er skabt til at skjule et magtovergreb.

Dette pyntes og forklædes med noget ædelt, hvorved man angiveligt frelser både det ene og det andet, men som i virkeligheden ikke er, hvad det giver sig ud for at være.

Selv ved forbrydelser påberåber forbryderne sig Punkt 22, og når ofrene spørger, hvilken ret de har til at behandle dem sådan, råber de bare "Punkt 22!!"

Den røde tråd gennem hele romanen er begrebet Punkt 22, der beskrives ud fra alle mulige synsvinkler ved at blive forbundet med forskellige former for paradokser.

Det gøres tydeligt, at reglerne først og fremmest gælder dem længere nede i hierarkiet, og at det er dem, der kommer til at betale prisen for de overordnedes højere og mere eller mindre påtagne idealer.

Derved skrælles det ydre, besmykkende lag af begrebet, og man ser, hvad punktet virkelig dækker, nemlig magt og magtovergreb.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


30. jul. 2020 - 09:59   30. jul. 2020 - 10:20

Læserbrev

af Else Cederborg, København
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 500 og 3000 anslag inklusive mellemrum.
  • En kommentar må maksimalt være på 5000 anslag og en kronik på 8000 anslag inklusive mellemrum.
  • Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster. Hvis der i indlægget henvises til, hvad andre har sagt eller mener, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens. 
  • Indlæg sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by).