11 Apr 2021  

KBH: Overskyet, let regn, 3 °C

Nu får hviderusserne mulighed for at abonnere på det borgerlige demokrati

Kommentar

Nu får hviderusserne mulighed for at abonnere på det borgerlige demokrati

Erik Insula refererer fra et videomøde den 18. marts, sendt fra Egtveds Pakhus, og følger op med egne kommentarer.

Jeppe Kofod indleder med at sige, at Demokratifonden for Østeuropa er en gammel drøm, der nu går i opfyldelse. Det drejer sig om at støtte og styrke menneskerettighederne, demokratiet og civilsamfundets tryghed. Fonden skal være en hjælp til Hviderusland. Der er p.t. afsat 50.000.000 kroner. Lukasjenkos rædselsregime gennem snart 30 år skal erstattes af moderne, borgerligt demokrati. Vi skal støtte demokratikampen i Hviderusland; men vi må ikke glemme Ukraine, Georgien, Moldova, Armenien og Aserbajdsjan.

På hjemme-banen slås vi overordnet med EU. Her oplever vi et Parlament, der ikke kan stille forslag, og en Kommission, der ikke er folkevalgt.

Den altomfattende korruption i Ukraine skal bringes til ophør. Det er en meget vanskelig opgave. Mafiaen har stadig rimelige vækstvilkår i EU efter 28 år. Vi er moralsk forpligtet til at hjælpe de undertrykte befolkninger i Østeuropa. Pengene er givet godt ud. De vil også skabe mere tryghed i Danmark; man kan sige, at støtten i høj grad også er i egen interesse.

Camilla Mordhorst, der er leder af demokratifonden, siger, der er tale om en responspulje, der skal udvikle og sikre partnerskaber og styrke civilsamfundet. Fonden kan for eksempel anvendes til at hjælpe hviderussiske studerende, der er flygtet, til at få en uddannelse i et andet land. Fonden skal i høj grad støtte skrøbelige demokratier.

Sviatlana Tsikhanouskaya, der var med på en linje fra Vilnius, siger, at den aktuelle situation i Hviderusland er grufuld. Tusindvis af uskyldigt fængslede; heraf ikke så få kvinder; men det hviderussiske folk lader sig ikke kue. Folket er parat til nye demonstrationer. Det frygtes, at regimet er parat til at anvende våben. Der er dog ikke et oprør i sigte. Oppositionen ønsker fredelige demonstrationer og en fredelig løsning.

Demokratifonden bør først og fremmest tænke på de mest udsatte grupper; nemlig kvinder, arbejdere og journalister.

Jeppe Kofod understreger, det er vigtigt, at borgerne i Hviderusland får lov til at bestemme deres egen fremtid. Det har vi hørt før, for eksempel i Estland, hvor borgerne uden nødvendige diskussioner blev ført/forført ind i både NATO og EU. Ikke desto mindre bedyrer Jeppe Kofod, at Demokratifonden i høj grad drejer sig om respekt, tillid og demokrati.

Sviatlana Tsikhanouskaya ønsker støtte til elektronisk udstyr til formidling af nyheder og til offentliggørelse af vigtige dokumenter. Jeppe Kofod: Vi er interesseret i dokumentation som bevis for den undertrykkelse, regimet udsætter befolkningen for. Hvilken karakter har overgrebene? Vi tænker også i høj grad på folkene på gaden. Vi vil øge presset på Lukasjenko og Putin.

Camilla Mordhorst: Det skal understreges, vi ønsker fredelige løsninger.

Sviatlana Tsikhanouskaya fortæller om sin mand, Sergej, der snart har siddet ti måneder i fængsel. Han tror på international støtte og på hviderusserne. Sviatlana tilføjer, at alle må gøre alt, hvad de kan. Der er allerede omfattende dokumentation for journalister udsat for vold.

Carsten fra Berlingske Tidende blev udsat for vold i Minsk. Han fik også ødelagt sit udstyr. Han turde efter nogen tid ikke optræde som journalist. Hans gule vest blev ikke respekteret. Asger siger, det aktuelt er umuligt at få pressevisum til Hviderusland.

Camilla Mordhorst siger, de baltiske lande har vist en farbar vej. Vi må ikke give op; men det er op ad bakke. I Ukraine, for eksempel, fodrer oligarkerne systemet. Korruption gennemsyrer for tiden alt i Ukraine. Vi må sætte vores lid til, at et demokratisk arbejdsmarked vil få held med fredelig konflikthåndtering.

Kunst og kultur spiller en væsentlig rolle i kampen for borgerligt demokrati.

Fodnote: Efter et ’NGO Call for Proposals’ i efteråret 2020 har Udenrigsministeriet udvalgt konsortiet bag Den Ny Demokratifond, som tæller 3F, Dansk Industri (DI), Dansk Kulturinstitut, Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) og International Media Support (IMS). Med et budget på 50 millioner for 2020-2022 skal fonden styrke civilsamfundspartnerskaber i Hviderusland, Ukraine, Moldova, Georgien, Armenien og Aserbajdsjan. Kilde: Udenrigsministeriet.

Referentens malurt til bægeret:

Efter 50 år på det danske arbejdsmarked er det min erfaring, at det borgerlige demokratis største svaghed er, at det stort set kun har åbent på valgdagen. Det demokrati, jeg kæmper for, har åbent 24-7 og gennemsyrer alle funktioner i samfundet.

Diktaturer holder sig ved magten ved hjælp af pisk, tortur og fængsler. Det borgerlige demokrati bakkes op af mainstreampressen, eksperter og skræmmekampagner fra udlandet.

Vi så forfærdelige eksempler på politivold i Minsk. Billederne kunne lige så godt være fra USA eller Frankrig – eller Danmark. Vi er ved at komme godt med.

Et skrækeksempel på hvor galt det kan gå med borgerligt demokrati er vel også, hånden på hjertet, USA. Her oplever vi en afgrundsdyb forskel på rig og fattig. Kun 50 procent af amerikanerne deltager i valgene – og de har kun to partier at vælge imellem; partierne ligner på mange områder hinanden til forveksling. Fagforeningerne er sat ud af spillet. Den økonomiske kriminalitet er overhåndtagende, og civile skyderier koster årligt mange mennesker livet.

På hjemmebanen slås vi overordnet med EU. Her oplever vi et Parlament, der ikke kan stille forslag, og en Kommission, der ikke er folkevalgt. Der er mange kedelige eksempler på det borgerlige demokratis fortræffeligheder. Jeg vil afslutte indlægget med at nævne, at der er forskere, der mener, at rige danskere skjuler 60 milliarder kroner i skattely. Tak for sangen!

Besøg eventuelt www.dialog-ruda.com – hjemmeside for Dialogforum. Danmark-Rusland. En helt ny venskabsforening i Danmark.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


19. mar. 2021 - 16:05   19. mar. 2021 - 18:04

Kommentar

af Erik Insula, København
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 500 og 3000 anslag inklusive mellemrum.
  • En kommentar må maksimalt være på 5000 anslag og en kronik på 8000 anslag inklusive mellemrum.
  • Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster. Hvis der i indlægget henvises til, hvad andre har sagt eller mener, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens. 
  • Indlæg sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by).