11 Apr 2021  

KBH: Overskyet, 3 °C

Navnebeskyttelse til offentligt ansatte

Læserbrev

Navnebeskyttelse til offentligt ansatte

Borgerforslag: Offentligt ansatte skal kunne gå sikkert på arbejde og kunne føle sig trygge, når de har fri. Derfor er navnebeskyttelse en nødvendighed.

Borgerforslag: Offentligt ansatte skal kunne gå sikkert på arbejde og kunne føle sig trygge når de har fri. Derfor er navnebeskyttelse en nødvendighed

Offentligt ansatte skal kunne gå sikkert på arbejde og være trygge, når de har fri.

Derfor foreslår vi, at alle offentligt ansatte medarbejdere bliver regisreret med et tjenestenummer, både i log-visningen i patientjournalen og ved dokumentation i en patientjournal.

Som medarbejder i den offentlige sektor betaler vi en rigtig høj pris for at gå på arbejde, risikoen for vores mentale sundhed og liv bliver i den grad udfordret.

Offentligt ansatte er igennem de seneste år blevet mere udsatte, når de går på arbejde. Digitaliseringen har overhalet os inden om. Elektronisk journalisering og log har gjort, at man som medarbejder fremstår med fulde navn i alle sammenhænge og ikke som tidligere kun ved ansøgning om aktindsigt.

Medarbejderne i den offentlige sektor ønsker på ingen måde at være helt anonyme. Vi anerkender fuldt ud, at det betyder meget i relationen for borgeren og for dennes nærmeste.

Derfor er det vigtigt, at vi finder en mulighed for at bruge fornavne og eventuelt tjenestenummer. Efternavnet i sig selv har ingen ekstra værdi, da en medarbejder til enhver tid kan identificeres af dennes leder på arbejdspladsen.

Ønsker en borger at klage over behandling, afgørelse af en sag eller andet, kan man som medarbejder til enhver tid blive stillet til ansvar for sine handlinger.

Det betyder, at man som medarbejder er ubeskyttet, og alle, som tilgår deres journal/sag, frit kan få oplyst alt om medarbejderen.

Ved at søge på fulde navn på internettet kan man i dag så let som ingenting få alle de oplysninger, man lyster, for eksempel adresse, billeder af familien og børn. Det gør, at offentligt ansatte ikke har den samme retssikkerhed som andre i samfundet.

Samtidig har vi erfaring med borgere, der på grund af sygdom eller anden oplevelse af dårlig behandling handler i affekt og på den måde bliver kriminaliseret. Det er i sig selv er et problem for den enkelte.

Vi har eksempler på, hvordan medarbejdere er blevet truet med vold, blevet forfulgt, er blevet opsøgt på deres hjemadresse, fået tilsendt billeder hvor deres børn eller anden familie optræder, fået beskeder på sms eller sociale medier. Der er desværre ingen grænser for, hvor man kan møde denne grænseløse adfærd, som også i ét dokumenteret tilfælde har haft døden til følge.

Medarbejdere, der møder trusler på livet eller familien, udvikler ofte angst på egne og familiens vegne. Udvikling af angst på familiens vegne er den værste form for angst, da det er en stor stressfaktor, både aktuelt og fremadrettet. Vi oplever risiko for at udvikle PTSD, depression, stress og generel mistrivsel.

Som medarbejder i den offentlige sektor betaler vi en rigtig høj pris for at gå på arbejde, risikoen for vores mentale sundhed og liv bliver i den grad udfordret.

Så hvis vi fremadrettet skal have en offentlig sektor med personale, der trives i deres job og private liv, så bliver vi nødt til at kunne gå sikkert på arbejde, og en af de store løsninger er at få navnebeskyttelse.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


01. mar. 2021 - 11:46   01. mar. 2021 - 11:59

Læserbrev

#TjenestenummerNU – Navnebeskyttelse for alle medarbejdere i sundhedsvæsenet, JP, Roskilde
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 500 og 3000 anslag inklusive mellemrum.
  • En kommentar må maksimalt være på 5000 anslag og en kronik på 8000 anslag inklusive mellemrum.
  • Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster. Hvis der i indlægget henvises til, hvad andre har sagt eller mener, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens. 
  • Indlæg sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by).