17 Sep 2019  

KBH: Overskyet, kraftige regnbyger, 9 °C

Mette – også de nyfødte børns statsminister?

Læserbrev

Mette – også de nyfødte børns statsminister?

Regionsrådet appellerer til, at Folketinget bakker op omkring et fortsat stærkt universitetshospital i Aarhus. Vil du, Mette Frederiksen, love at hjælpe hospitalet økonomisk, så børn kan være sikre på at blive hjulpet forsvarligt til verden af en jordemoder, spørger folketingskandidat Else Kayser (Ø) i et åbent brev.

Else Kayser besøger fødeafdelingen på Aarhus Universitetshospital.
1 af 1

Åbent brev til Mette Frederiksen, Socialdemokratiet.

Kære Mette Frederiksen.

Du har på en god måde bragt børn og børns vilkår ind i valgkampen ved at sige, at du vil være børnenes statsminister. Det er positivt, da børn skal have en god start i livet og vokse op i trygge rammer. Men Mette, vil du også være de nyfødte børns statsminister? Det er der hårdt brug for!

Det er ret chokerende, at kvinder risikerer at skulle føde uden en jordemoder. Det er meget uheldigt for de nyfødte børns start i livet. Og der fødes 5000 børn årligt i Aarhus.

Jeg har for nylig været på Aarhus Universitetshospital, hvor flytteregningen er 1 milliard kroner. Det kommer oveni den økonomiske ubalance for budget 2019, der er gjort op til 425 millioner kroner. Det har medført en spareplan, som nu af regionsrådet er delt ud over fire år.

Hvis besparelserne føres ud i livet, kan fødeafdelingen, som jeg besøgte, ikke længere opretholde sit beredskab. Det betyder, at der vil være kvinder, som ikke kan være sikre på at have en jordemoder fast hos sig under fødslen, fortalte chefjordemoderen, hvilket er refereret i Jyllands-Posten den 18. maj. Der vil heller ikke være sikkerhed for, at der er fornødent plejepersonale på afsnittet for mor og barn og på intensivafdelingen for nyfødte. 

Det er ret chokerende, at kvinder risikerer at skulle føde uden en jordemoder. Det er meget uheldigt for de nyfødte børns start i livet. Og der fødes 5000 børn årligt i Aarhus.

Med den seneste aftale i regionsrådet appelleres der til, at Folketinget vil bakke op omkring et fortsat stærkt universitetshospital i Aarhus og være med til at finde de manglende penge.

Enhedslistens politiske ordfører Pernille Skipper har ved et nyligt besøg på Aarhus Universitetshospital lovet, at hun i Folketinget vil arbejde for, at staten betaler flytteregningen, da det jo er en engangsudgift. De Radikale og SF har lovet tilsvarende.

Men fra dig, Mette, har vi kun hørt, at du ikke vil love, at staten træder til og hjælper med denne ekstra udgift. Vi havde forventet noget mere.

Så jeg vil spørge dig, Mette: Vil du love at hjælpe hospitalet økonomisk, så børn kan være sikre på at blive hjulpet forsvarligt til verden af en jordemoder. Og således at hele børneafsnittet har de nødvendige ressourcer. Vil du også være de nyfødte børns statsminister?

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


23. maj. 2019 - 12:32   24. maj. 2019 - 11:40

Læserbrev

af Else Kayser, folketingskandidat for Enhedslisten i Aarhus
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 800 og 3000 tegn inklusive mellemrum.
  • Kronikker og kommentarer må maksimalt være på 5000 tegn inklusive mellemrum.
  • Sendes til debat@arbejderen.dk 
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.