16 Apr 2021  

KBH: Ingen skyer af betydning, 10 °C

Loven er en klasselov

Tale

Loven er en klasselov

Ghettoloven, som nu skal hedde et andet navn, rammer kun arbejdsløse, syge, lavtlønnede og deltidsansatte og andre fattige. Janni Milsted holdt denne tale under demonstration mod racisme den 22. marts ved Udlændinge- og Integrationsministeriet.

– Det er vigtigt, at vi alle siger fra, sagde Janni Milsted (på billedet).
FOTO: Søren D. Andersen
1 af 1

Jeg bor i Mjølnerparken i Danmarks ældste seniorbofællesskab. Vi er fra 50 år og opefter. Vi har betalt vores husleje og er ikke kriminelle og havde regnet med at bo der resten af livet. Nu vil man tvangsflytte os.

Der bor mange unge mennesker i Mjølnerparken, men alle de, der har uddannelse og arbejde, men er under 30 år, tæller ikke positivt med i statistikkerne.

Vi bor i et alment boligbyggeri, men vores blokke skal sælges, fordi der ifølge regeringen bor for mange mennesker med anden etnisk baggrund i vores boligafdeling.

Jeg siger dette for at vise, at racismelove, ghettolove går ud over mange forskellige mennesker.

Der er bolignød, men i Mjølnerparken står 50 lejligheder tomme, og 175 lejligheder er på midlertidig kontrakt, så beboerne hurtigt kan smides ud.

Boligselskabet har nemlig ikke pligt til genhusning af beboere på midlertidig kontrakt. Og det, vi andre får tilbudt, er til dyrere husleje og stort indskud.

For at få en bolig selv på midlertidig kontrakt skal man blandt andet vise indtjening for de sidste 2 år, vise at man er i arbejde, og at man har dansk indfødsret og har en dansk godkendt uddannelse.

Andelen af beboere mellem 30 og 59 år, der kun har en grundskoleuddannelse, må kun være på 60 procent i bebyggelsen. Det vil sige, at racismeloven også kommer til at ramme arbejdsløse, syge, lavtlønnede og deltidsansatte og andre fattige. Det er vigtigt, at vi alle siger fra.

Nu bliver der foreslået at ændre loven, så der kun må bo 30 procent beboere med ikke-vestlig baggrund i bebyggelserne. Lovene strammes hele tiden, og hvor mange generationer tilbage gælder ikke-vestlig baggrund. Det er, som om alle andre mennesker er kriminelle. Bare udtrykket som politikerne bruger om borgerne i Danmark, de omtales altid som danskerne.

Der bor mange unge mennesker i Mjølnerparken, men alle de, der har uddannelse og arbejde, men er under 30 år, tæller ikke positivt med i statistikkerne.

Vi har hvert år cirka 30 unge, der har taget en ungdomsuddannelse. Vi fejrer dem og er stolte af dem. Men de tælles heller ikke med. Det er kun, hvis der er nogen, der laver noget kriminelt, at det tælles med i statistikkerne.

Men betegnelsen "fremmede" – hvor længe skal den gælde? 

Loven bliver strammet og er mere og mere diskriminerende.

Hvor er vores humanitet blevet af?

Hvorfor skal folk, der bor her i landet, behandles forskelligt? 

Hvorfor har vi ikke hjerte til at tage os af folk i nød, mennesker der har været udsat for krig?

Hvorfor er vores samfund blevet så fordømmende?

Ghettoloven eller parallelsamfundsloven, som nu skal hedde et andet navn, er ikke løsningen. Loven er en klasselov, som kun rammer almindelige mennesker – men ikke parallelsamfundet på Strandvejen.

Man kalder det noget andet, men det er ikke en måde at løse tingene på.

Et lidt omskrevet citat fra Johan Hermann Wessel:

Ølse for og ølse bag, pølsen bevarer dog den dårlige smag!

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


23. mar. 2021 - 11:19   24. mar. 2021 - 06:50

Tale

af Janni Milsted, København
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 500 og 3000 anslag inklusive mellemrum.
  • En kommentar må maksimalt være på 5000 anslag og en kronik på 8000 anslag inklusive mellemrum.
  • Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster. Hvis der i indlægget henvises til, hvad andre har sagt eller mener, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens. 
  • Indlæg sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by).