03 Jun 2020  

KBH: Ingen skyer af betydning, 12 °C

Efter OK20: Lad os bygge videre på sammenholdet

Kommentar

Efter OK20: Lad os bygge videre på sammenholdet

I en situation præget af coronakrisen skal fagbevægelsens medlemmer stemme om nye overenskomster, som på ingen måde er tilfredsstillende, skriver Jan Mathisen, formand for Fagligt Udvalg i Kommunistisk Parti.

FOTO: Søren Danholm Andersen
1 af 1

Hold nu op – sikke udfordringer den aktive fagbevægelse står over for.

Livsnerven til medlemmerne er skåret over uden mulighed for at samles og demokratisk diskutere og beslutte, hvilke aktiviteter man finder rigtige. Konfliktvåbnet er afmonteret, taget ud af fagbevægelsens hænder, og storkonflikt i den nuværende situation er helt urealistisk. Afstemningen af mæglingsforslaget er reduceret til en formalitet.

Lige nu og her er det helt afgørende at værne og styrke den enhed, der er opbygget på tværs af fagforeninger og klubber. 

Da coronakrisen brød igennem, blev den danske model sat ud af kraft af forligsmanden, arbejdsgiverne, fagtoppen og regeringen. Fagbevægelsen og dens medlemmer blev taget som gidsler.

I den situation skal fagbevægelsen tage stilling til et mæglingsforslag, som på alle væsentlige områder følger industriforliget. En treårig overenskomst som ikke indfriede de forventninger, som mange medlemmer af fagbevægelsen havde.

Under påskud af coronakrisen blev industriforliget endnu engang proppet ned i halsen på en række andre områder. Ligesom forhandlingerne blev presset igennem, bliver afstemningen af mæglingsforslaget nu også presset igennem.

En protest mod forløbet

Mange aktive fagforeninger og brancheklubber anbefaler at stemme nej. Det er en opfordring, som vi deler i Kommunistisk Partis Faglige Udvalg. Dels fordi rammen for industriforliget ikke er god nok. Dels fordi nogle forbund og brancher blev efterladt “på perronen”, eksempelvis Malerforbundet, Dansk Jernbaneforbund og hotel- og restaurationsarbejderne i 3F.

Opfordringen til at stemme nej er også en protest mod forløbet og forligsmanden og arbejdsgivernes kyniske spekulation i, at fagbevægelsens kampkraft reelt blev sat ud af kraft og er ikkeeksisterende i den nuværende situation. 

Med krisen blev forhandlingerne reelt sat ud af kraft. Nogle områder kom slet ikke til at forhandle, da arbejdsgiverne kynisk udnyttede situationen. Det gælder konkret hotel- og restaurationsbranchen, der for anden overenskomstforhandling i træk ikke kom i reelle forhandlinger.

På andre områder blev forhandlingsudvalgene ikke samlet, og debatter og beslutninger blev gennemført over mail. Byggeområdet fik trukket de værste tidsler ud af industriforliget, men uden at komme igennem med deres hovedkrav om bekæmpelse af social dumping via et lønløft på 30 kroner i timen til de lavest lønnede.

Stærk OK20-bevægelse

At det overhovedet lykkedes byggeområdet at trække disse tidsler ud af aftalen, skyldtes alene en stærk OK20-bevægelse, som stod samlet bag et solidarisk og entydig stærkt krav: Løft bunden i kampen imod social dumping!

Som situationen har udviklet sig, er det sandsynligt, at der vil være et ja-flertal for mæglingsforslaget. Men et ja-flertal vil ikke kunne tolkes som en tilfredshed med det opnåede resultat.

I en situation med reel undtagelsestilstand, massefyringer, hjemsendelser med eller uden løn har mange af fagbevægelsens medlemmer her og nu helt andre bekymringer end konflikt at tænke på. Mange vil sikkert også overveje at undlade at stemme i protest over forløbet.

Kommunistisk Partis Faglige Udvalg konstaterer, at den aktive fagbevægelse, både fagforeninger og arbejdsplads- og brancheklubber, har taklet situationen forskelligt i deres anbefalinger. Uanset hvilke konkrete anbefalinger de enkelte fagforeninger og klubber er kommet frem til, er der et stærkt fælles fokus på de positive erfaringer fra opbygningen af en solidarisk OK20-bevægelse – en bevægelse, som har sine rødder dybt forankret blandt fagbevægelsens medlemmer. 

Vigtige erfaringer

Sigtet var fra start at bakke op om og støtte de faglige forhandlere for at få medlemmernes krav igennem. I kraft af en fantastisk energi og langvarig indsats lykkedes det at opbygge en aktiv solidarisk bevægelse, som satte en dagsorden og en anderledes kurs for forhandlingerne end den, vi så ved OK 2017.

Det er erfaringer, der sammen med erfaringerne fra den offentlige overenskomst i 2018 har sat sig synlige og varige spor. Det ved den aktive fagbevægelse, og det ved arbejdsgiverne også.

Hvis krisen ikke var kommet, er det langtfra utænkeligt, at forhandlingerne var brudt sammen og ville havde udløst en konflikt, hvis det ikke var lykkedes at indfri kravet om at løfte bunden inden for byggeriet.

Styrk enheden

Lige nu og her er det helt afgørende at værne og styrke den enhed, der er opbygget på tværs af fagforeninger og klubber. I den sammenhæng er de forskellige udmeldinger, der er til mæglingsforslaget, underordnet og må på ingen måde virke splittende i den fortsatte kamp.

Derfor er det afgørende, at den aktive fagbevægelse rykker sammen, klar til at takle køen af udfordringer i fremtiden.

Allerede nu kan vi forudsige et gigantisk klassekampsslagsmål om, hvem der skal betale regningen for den krise, vi står midt i. Vi ser arbejdsgivere udnytte krisen til at undergrave indgående aftaler og presse lønnen ned, endda på områder hvor overenskomsterne ikke kan fraviges.

Nogle arbejdsgivere ønsker at frigøre sig fra overenskomsterne. Den fortsatte kamp imod social dumping vil komme til at stå højt på dagsordenen, og om ikke mange måneder behøver de offentligt ansatte støtte og solidaritet i deres overenskomstkamp 2021 – en overenskomstkamp, som kommer til at ske i skyggen af den nuværende krise.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. mar. 2020 - 16:54   30. mar. 2020 - 08:55

Kommentar

af Jan Mathisen, formand for Fagligt Udvalg i Kommunistisk Parti
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 500 og 3000 anslag inklusive mellemrum.
  • En kommentar må maksimalt være på 5000 anslag og en kronik på 8000 anslag inklusive mellemrum.
  • Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster. Hvis der i indlægget henvises til, hvad andre har sagt eller mener, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens. 
  • Indlæg sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by).