29 Nov 2020  

KBH: Overskyet, 0 °C

Israels plan om annektering bekymrer

Åbent brev

Israels plan om annektering bekymrer

Palæstinagruppen i Roskilde skriver et åbent brev til Folketingets partier om Israels annektering på Vestbredden/Palæstina den 1. juli 2020.

Palæstinensere protesterer over for israelske soldater mod, at de har flyttet en dyreindhegning, nær Hebron på Vestbredden, 18. juni 2020.
FOTO: Mussa Issa Qawasma/Reuters/Ritzau Scanpix
1 af 1

Roskilde den 28. juni 2020

I modsætning til 147 andre lande har Danmark ikke anerkendt Palæstina som en selvstændig stat. Det har blandt andre Sverige og Island. Måske kommer vi aldrig til at tage dette fredelige skridt?

De nyeste tiltag fra Israel om yderligere annekteringer af store palæstinensiske områder kan meget vel føre til alvorlige konflikter, der kan skade de europæiske og danske interesser i regionen.

Siden oprettelsen af Israel i 1948 har der været en omfattende udvidelse af de israelske områder på bekostning af de historiske palæstinensiske områder, der som følge af de ulovlige israelske annekteringer nu fremstår som opsplittede, små enklaver.

Fra 1. juli 2020 vil Israel med magt formelt overtage minimum 40 procent af den resterende del af Vestbredden, som ikke har været en del af Israel. Det er et klart brud med Folkeretten og internationale konventioner.

Vi er dybt bekymrede over en sådan handling fra et land, Danmark traditionelt har betragtet som et demokratisk og venligtsindet land. Derfor henvender vi os til Folketingets partier.

I skyggen af coronapandemien og med støtte fra Trump er Israels to regeringspartier enedes om at annektere et større område langs Jordanfloden i det palæstinensiske område.

Hvis annekteringen gennemføres, vil det være umuligt at opbygge en sammenhængende palæstinensisk stat. Israels annektering vil efterlade et hullet landkort af små, tætbefolkede palæstinensiske ”bantustans” – som under apartheid i Sydafrika.

Konsekvenserne vil være fatale for palæstinensernes adgang til vand og mad, da Israel vil overtage den del af Vestbredden, der har vandressourcer, og hvor mere end 50 procent af fødevarerne til Vestbredden dyrkes.

Israel vil desuden øge sin militærmagt i området. Der må desværre forventes en øgning af de aktuelle voldelige angreb på civile palæstinensere og ødelæggelser af deres hjem, som eksproprieres og jævnes med jorden.

Dette er naturligvis i direkte modstrid med de folkeretlige aftaler, der er truffet mellem parterne, ikke mindst Oslo-aftalerne.

Dette skridt følger samtidig efter, at Israel for nylig – med aktiv støtte fra USA's præsident Trump – har gjort Jerusalem til israelsk hovedstad. Det er direkte imod de tidligere traktater, hvor Tel Aviv er udset som Israels hovedstad, og Jerusalem delt i en østlig og en vestlig del. Danmark opfatter (sammen med det internationale samfund og FN) Tel Aviv som Israels hovedstad og Østjerusalem som hovedstaden for palæstinenserne.

Israel øger konfliktniveauet i Mellemøsten

Det har været et hovedelement i den israelske politik i alle årene efter 1948 at gøre det meget vanskeligt og helst umuligt at oprette en palæstinensisk stat. Israel har aktivt modarbejdet enhver form for palæstinensisk selvstyre, og op mod en million palæstinensere er blevet fordrevet fra deres hjemegn og landsbyer. Det har ført til talrige konflikter, som også har involveret de omliggende lande.

Den vestlige verdens – også Europas – reaktioner på den israelske fremfærd har i mange år været mildt bebrejdende, men passiv.

Man hører i denne tid ikke meget til EU eller de enkelte europæiske lande, når det gælder de israelske annekteringer og militære angreb med skud og drab til følge. Det gælder også for Danmark, som dog i det stille yder en betydelig humanitær bistand til både Gaza og Vestbredden. Dertil kommer en række danske ngo’er, som støtter en stribe forskellige projekter. Disse organisationer ser og oplever de voldsomme overgreb fra israelsk side og hjælper med at udbedre skaderne.

Kunne Europa – for eksempel gennem EU – spille en konstruktiv rolle?

Siden 1948 har samtlige europæiske lande modtaget tusindvis af palæstinensiske flygtninge. Skal vi blot passivt se til – på en øget strøm mod Europa?

De øvrige lande i området har ikke accepteret den omtalte ensidige aggression fra Israels side. Jordan har, sammen med andre lande i regionen, i meget stærke vendinger tilkendegivet, at Israels skridt er ulovligt, aggressivt og vil føre til konflikter.

Der kræves en betydelig indsats i fredsprocessen – især fra de europæiske lande – for at få løst problemerne i Israel og Palæstina. Danmark spillede en vigtig rolle tidligere, især i tiden med Per Stig Møller som udenrigsminister, men siden er der ikke sket meget på den diplomatiske front.

Den nuværende danske regering har ikke været aktiv på egen hånd eller sammen med sine europæiske partnere i forhold til de alvorlige folkeretlige problemer skabt af den nye israelske plan om annektering af store palæstinensiske områder.

EU har tværtimod i mange år givet Israel en privilegeret handelsaftale og er i dag Israels største samhandelspartner.

Behov for et internationalt – gerne dansk – initiativ

Vi vil opfordre de politiske partier til at overveje denne sag alvorligt. De nyeste tiltag fra Israel om yderligere annekteringer af store palæstinensiske områder kan meget vel føre til alvorlige konflikter, der kan skade de europæiske og danske interesser i regionen.

Hertil kommer de menneskelige lidelser og manglende borgerlige rettigheder, som blandt andet fører til ny etnisk udrensning af den palæstinensiske befolkning. Ødelæggelsen af boliger og jord, oliventræer og sociale forhold betyder ødelæggelse af utallige familiers levevilkår.

Israels regering føler tilsyneladende, at den kan gøre, hvad den vil, og ønsker formentlig dybest set ikke en fredsproces. Den ønsker heller ikke at fastlægge egne grænser og få international anerkendelse af grænser, der kunne garanteres internationalt.

Det er afgørende at få godkendt en grænse i området baseret på de tidligere aftaler af begge parter. Det er afgørende, at Danmark presser på at få disse sager bragt frem med sine europæiske partnere – og nok nødvendigt med truslen om økonomiske og politiske indgreb.

I den forbindelse er det værd at nævne en helt aktuel kendelse – fra den 11. juni 2020 – fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol: Det er ikke forbudt at opfordre til boykot af Israel. Det er en borgerrettighed og et legitimt protestredskab, så længe den er motiveret af en kritik af en stat og dens politik. Derfor er boykot i sig selv ikke diskriminerende (antisemitisk) og må i hvert enkelt tilfælde vurderes i sin kontekst, slås det fast.

Vi tillader os på denne baggrund at henvende os til vores politiske partier dels for at forstå jeres synspunkter og idéer om krisens natur og omfang i Mellemøsten og dels for at foreslå, at partierne helt konkret drøfter, præcis hvilke handlinger Danmark skal foretage for at modvirke Israels uansvarlige annekteringsplaner.

Vi glæder os over, at udenrigsminister Kofod på samråd i Udenrigsudvalget den 19. juni 2020 kunne bekræfte, at Danmark fortsat tager udgangspunkt i en tostatsløsning og i differentieringspolitikken, som følger af FN-resolutionen 2334.

Venlig hilsen, Palæstinagruppen i Roskilde ved Svend Erik Christensen, Anne Haarløv, Thorkel Hyllested, Per Nørgaard Kristensen, Jesper Mobeck, Hermand Pedersen, Bjarne Rasmussen, Søren Villadsen, Jørgen Aanæs.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


01. jul. 2020 - 10:23   01. jul. 2020 - 11:57

Åbent brev

fra Palæstinagruppen i Roskilde
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 500 og 3000 anslag inklusive mellemrum.
  • En kommentar må maksimalt være på 5000 anslag og en kronik på 8000 anslag inklusive mellemrum.
  • Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster. Hvis der i indlægget henvises til, hvad andre har sagt eller mener, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens. 
  • Indlæg sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by).