05 Apr 2020  

KBH: Ingen skyer af betydning, 5 °C

Hvorfor freder politiet Stram Kurs

Udtalelse

Hvorfor freder politiet Stram Kurs

Politiet har pligt til at sikre, at loven overholdes, også når det er Stram Kurs-medlemmer, der på usømmelig måde forstyrrer ligfærden, påpeger Fællesinitiativet mod Racisme og Diskrimination.

Mens en rustvogn med en barnekiste holder parkeret foran moskéen, og de sørgende forældre gør klar til at begrave deres lille barn, demonstrerer og råber medlemmer af Stram Kurs antimuslimske slogans. Det gør ondt i maven at tænke på, hvordan de sørgende forældre og andre pårørende må have følt. Vores tanker og medfølelse er hos dem, og vi ønsker dem fred til at mindes deres barn og sørge.

Politiet var tilstede ved Stram Kurs’ demonstration, alligevel er der ikke rejst nogen sigtelser. Vi vil derfor opfordre til, at anklagemyndigheden af sig selv rejser sigtelse mod de råbende medlemmer af Stram Kurs.

Heldigvis har vi i Danmark også en lov, der skal sikre alle menneskers ret til at sørge over deres døde. I straffelovens paragraf 137 stykke 2 hedder det at: “På samme måde straffes den, der ved larm eller uorden forstyrrer offentlig samling af Folketinget, Færøernes lagting, kommunale eller andre offentlige råd, gudstjeneste eller anden offentlig kirkelig handling, eller som på usømmelig måde forstyrrer ligfærd.” Straffen i paragraf 137 er op til 2 års fængsel.

Politiet har pligt til at sikre, at loven overholdes, også når det er Stram Kurs-medlemmer, der med deres antimuslimske provokationer på usømmelig måde forstyrrer ligfærden. Politiet var tilstede ved Stram Kurs’ demonstration, alligevel er der ikke rejst nogen sigtelser. Vi vil derfor opfordre til, at anklagemyndigheden af sig selv rejser sigtelse mod de råbende medlemmer af Stram Kurs. Hvis ikke det sker, vil vi opfordre justitsminister Nick Hækkerup til at sørge for, at der rejses sag mod Stram Kurs-medlemmerne.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


20. feb. 2020 - 14:43   20. feb. 2020 - 15:07

Udtalelse

fra Fællesinitiativet mod Racisme og Diskrimination
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 500 og 3000 anslag inklusive mellemrum.
  • En kommentar må maksimalt være på 5000 anslag og en kronik på 8000 anslag inklusive mellemrum.
  • Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster. Hvis der i indlægget henvises til, hvad andre har sagt eller mener, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens. 
  • Indlæg sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by).