10 Dec 2019  

KBH: Ingen skyer af betydning, 3 °C

Hvis ikke der er masseflugt, hvorfor betaler DSB så ansatte ekstra for at køre S-tog?

Læserbrev

Hvis ikke der er masseflugt, hvorfor betaler DSB så ansatte ekstra for at køre S-tog?

I september måned afviste DSB's kommunikationschef Niels Otto Fisker vores påstand om, at lokoførerne flygtede fra DSB S-tog. Nu spørger vi så, hvorfor DSB tilbyder nogle af S-togslokoførerne ekstra 5.000 kroner for at blive. Harry og Bahnsen har mange flere spørgsmål til ledelsen i DSB, som de lufter i dette læserindlæg.

Omklædningsrummene på Københavns Hovedbanegård er under al kritik. Lokoførerne er henvist til at klæde om i rum, som samtidig er opbevaringsrum, og hvor der kun er en enkelt bruser på første sal.
FOTO: Privat
1 af 1

Det er med stor undren – som ansatte i DSB – at se til, hvordan ledelsen formøbler vores statsbaners penge.

Denne fråsen med penge bekræfter, at Harry og Bahnsen talte sandt. Alligevel valgte DSB ikke at anerkende og fortie medarbejderflugten.

Den 3. september svarede Niels Otto Fisker, kommunikationschef for DSB, Harry og Bahnsen, der i et læserbrev på Arbejderen.dk havde skrevet, at der var masseflugt af lokoførere fra DSB S-tog.

>>LÆS OGSÅ: Sådan er det at være ansat i DSB i dag

Niels Otto Fisker skrev, at påstanden var forkert, og at der i S-tog var en relativ lav personaleomsætning på fem til seks procent i forhold til sammenlignelige virksomheder.

Man kan jo stille spørgsmålet: Hvad er det for virksomheder, DSB S-tog sammenligner sig med, da det nok er den eneste statsejede virksomhed, der beskæftiger sig med driften af S-tog?

Flere spørgsmål presser sig på

Der er imidlertid andre spørgsmål, der presser sig mere på, her godt to en halv måned efter Niels Otto Fiskers replik på vores læserbrev.

1. Når der nu ikke er en masseflugt, og medarbejderomsætningen er på niveau med sammenlignelige virksomheder, hvordan vil DSB så forklare, at de har valgt at give otte ud af 18 lokoførere, der skulle være startet som lokofører hos DSB Fjern, 5.000 kroner om måneden for at blive hos S-tog?

2. Og hvordan vil DSB forklare, at de søger 35 lokoførere hos DSB Fjern, som de tilbyder samme 5.000 kroner i bonus hver måned? Ud over at det allerede koster 40.000 kroner om måneden til de otte lokoførere fra DSB S-tog, som er blevet bedt om at blive. Det svarer til en samlet merudgift hver måned på 215.000 kroner - alene for at fastholde status quo. 

Udover det har DSB nu tilbudt samtlige lokoførere i DSB S-tog – cirka 450 personer – et fastholdelsesbeløb på 10.000 kroner, hvis de ikke forlader firmaet inden maj 2020. Det er i alt 4,5 millioner kroner.

Katastrofal mangel på lokoførere

Denne fråsen med penge bekræfter, at Harry og Bahnsen talte sandt. Alligevel valgte DSB ikke at anerkende og fortie medarbejderflugten.

Derfor står DSB i dag med en katastrofal mangel på lokoførere, som har betydet aflyste tog, og hvor DSB må vælge at betale millioner i et forsøg på at fastholde de lokoførere, der er blevet tilbage.

DSB går også en usmagelig tiggergang hos deres hårdtprøvede ansatte, som de beder om hjælp til at få ansøgere hos disses venner og bekendte.

Noget af det mest usmagelige i de opslag er, at de prøver at give planen om førerløse tog skylden for mangel på lokoførere og ansøgere til uddannelsen som lokofører.

Harry og Bahnsen mener, at der findes flere forklaringer, og vi vil gerne opfordre DSB til at stille sig selv spørgsmålet, om penge er det eneste, der kan fastholde medarbejderne. 

Meget tyder på, at DSB ikke har lyttet til de konflikter mellem ansatte og DSB, der prægede foråret. Disse konflikter handlede i stor grad om arbejdsvilkår, og lige netop arbejdsvilkår halter stadig på trods af de indgåede aftaler.

Problemer med IT 

Her kunne man nævne flere eksempler, men vi vil her fremhæve et, som også har kunnet læses i det åbne læserbrev af togfører Troels Matcher.

Troels udtrykker sin frustration omkring IT-problemer, som på nuværende tidspunkt har stået på i godt et halvt år, og det på trods af at DSB har brugt 252 millioner kroner på IT-konsulenter. Harry og Bahnsen stillede tilbage i august måned spørgsmål til selvsamme problemer, som Niels Otto Fisker også svarede på. 

Det hører med til den fortælling, at de ansatte fra 1. september og frem til i dag har modtaget 19 mails om, at driftportal/Secure hub mv har været nede/problemer med det.

Spørgsmålet her er, om de virksomheder, som Niels Otto Fisker og DSB ynder at sammenligne sig med, har lige så meget rod i løn- og frihedsoversigt for deres ansatte, og mon deres ansatte havde været lige så tålmodige og samarbejdsvillige som de ansatte i DSB?

Elendige omklædningsforhold

Vi vil pege på endnu et sted, hvor der er problemer med simple ting som velfærdsforhold. Omklædningsforholdene på Københavns Hovedbanegård er under al kritik.

Adskillige lokoførere er henvist til at klæde om i rum, som samtidig er opbevaringsrum, og hvor der kun er en enkelt bruser på første sal, hvilket betyder, at de ikke har direkte adgang til bad. 

Så, Niels Otto Fisker og DSB-ledelse, for at få det gode samarbejde af de faglige organisationer og de ansatte, som I siger, at I ønsker, er der kun ét svar: Få det fixet!

Som Troels Matcher skriver, så er tålmodigheden ved at forsvinde, hvilket kommer tydeligt til udtryk i manglen på lokoførere.

Fakta fra DSB's egne skriverier

Her er nogle fakta, som Harry og Bahnsen forholder sig til:

5. juli 2019 – otte dage efter at der havde været fagligt møde hos lokoførerne i S-tog vedrørende krav om at få retmæssig løn udbetalt den 1. juli – skriver DSB en mail til lokoførerne.

Citat: "Vi søger lige nu et hold nye dygtige lokoførere. Men ledigheden er lav, og vi har derfor brug for at give den en ekstra skalle for at finde de rigtige. Vi vil derfor spørge dig, om du kender nogen, der synes, at jobbet som lokomotivfører er noget for dem."

Vedrørende tillæg på 5.000 kroner skriver DSB:

Citat: "Et af disse tiltag, der – forståeligt nok – ikke vandt stort gehør hos flere af dine lokomotivførerkollegaer, var beslutningen om i 11. time at finde otte lokomotivførere blandt de 18 lokomotivførere, der ellers var planlagt til at skulle overflyttes til Fjern og Regional per 1. september 2019, men som kunne blive mindst syv måneder længere som lokomotivfører i S-tog, indtil personaleprognoserne igen viser en gunstig personalesituation i S-tog (forventeligt fra omkring den 1. april 2020). Vi forsøgte os indledningsvis ad frivillighedens vej, men endte altså desværre med at måtte udpege de otte lokomotivførere. Som et plaster på såret for de gener, udpegningen giver for den enkelte, vil de otte lokomotivførere modtage et månedligt kompensationstillæg på 5000,- kroner, indtil overflytningen til Fjern og Regional er en realitet. Denne forholdsvis drastiske beslutning skal ses i lyset af nødvendigheden af at skabe større personale- og driftsmæssig robusthed i en situation, hvor togdriften på S-banen er nødlidende. Dette er som nævnt blot et blandt flere tiltag. Der tænkes eksempelvis også nye (ud af boksen-)tanker i forhold til rekrutteringen af lokomotivførere i en situation, hvor konkurrencen om de dygtige medarbejdere er stor."

I nyhedsbrev til lokoførerne ved S-tog den 29. august 2019 kan man læse:

Citat: "For det tredje har vores udfordringer med IT-systemerne sat – og sætter stadig – både lokomotivførere, tjenestefordelere og disponenter under et voldsomt pres. Konti, saldi, kvoter, ferieplan med videre, der ikke er tilgængelige, har også haft den konsekvens, at det er meget vanskeligt at udføre en optimal tjenestefordeling, hvilket har været medvirkende til behovet for at reducere i togdriften. De udfordringer er heldigvis ved at være løst, således at du igen får det fulde overblik over dine tilgodehavender."

Og fra Nyhedsbrev den 5. september 2019 ved S-tog:

Citat: "Vi har endvidere netop skrevet til 35 lokomotivførere i Fjern og Regional, som har kørt på S-banen inden for de seneste 5 år, for at høre dem, om de skulle have lyst til at fremføre S-tog hos os et års tid."

Hilsen Harry og Bahnsen

Skribenterne er anonyme på grund af frygt for repressalier. Deres identitet er redaktionen bekendt.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. nov. 2019 - 08:04   27. nov. 2019 - 12:33

Læserbrev

af Harry og Bahnsen
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 800 og 3000 tegn inklusive mellemrum.
  • Kronikker og kommentarer må maksimalt være på 5000 tegn inklusive mellemrum.
  • Sendes til debat@arbejderen.dk 
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.