18 Jun 2019  

KBH: Ingen skyer af betydning, 20 °C

Har Institut for Menneskerettigheder respekt for sorte?

Læserbrev

Har Institut for Menneskerettigheder respekt for sorte?

Menneskerettighedernes ypperste danske repræsentant er 50 år forældet i sit etniske sprogbrug! Det afslører en forbløffende sproglig uvidenhed i minoriteters udvikling og undertrykkelse, som er helt uacceptabel for en direktør af et sådant institut, og hvad med ghettopakken? spørger Troels Schmidt.

Er det godt at kalde sorte for negre, som Institut for Menneskerettigheder gør, og er ghettopakken racisme?

Uden respekt for minoriteternes selvforståelse bliver der ikke implementeret mange menneske-rettigheder.

Arrangøren Ulla Munch-Petersen og Brumlebys beboere skal roses til skyerne for deres supergode og relevante kommentarer og spørgsmål ved menneskerettighedsarrangementet i Brumlebys Ismejeri.

Spørgsmålene og kommentarerne var et respons til direktør for Institut for Menneskerettigheder Jonas Christoffersens oplæg den 11. april 2019. Det var en spændende aften.

Direktøren fortalte blandt andet, at Danmark har haft et ét-dommer-system, som faktisk blev udskiftet med det nuværende tre-dommer-system, alt sammen på grund af en menneskerettighedsklage/dom. Det vil sige, at klager og domme for overtrædelser af menneskerettigheder kan få positive, progressive og konstruktive konsekvenser som i dette tilfælde, og hurra for det!

Vi ser, at det kan betale sig at kende menneskerettighederne, at forsvare dem og kræve dem overholdt. 1000 tak til menneskeretsdirektøren på vegne af Institut for Menneskerettigheder, fordi han oplyser os om ovenstående krænkelser og efterfølgende forbedringer.

Alligevel er vi flere, der undrer os voldsomt over et enkelt ord, en direktør for et lands menneskerettighedsinstitut i det 21. århundrede bruger, nemlig ”neger” – på trods af at alle kender udtryk som "Black Panthers", "Black is Beautiful", "Black Power", "Black Lives Matter".

Den Danske ordbog skriver om ordet ”neger”: ”Sprogbrug oftest nedsættende… Om man kan lide det eller ej, er det helt korrekt, at ordet "neger" ikke længere er en gængs, neutral betegnelse..."

Den Danske Begrebsordbog...", kapitel 15: Om ordet neger: "...sprogbrug uformelt

Ord i nærheden... undersåt, kuli, slave..., træl, neger, indianer, statist…" Se Den danske Ordbog

Ja, hvordan i alverden kan en så markant profileret person i så magtfuld en position som den, direktøren for Institut for Menneskerettigheder Jonas Christoffersen sidder i, tillade sig at kalde sorte mennesker for "negre"? Chokerende! Det er jo manglende respekt for flertallet af sorte, når de selv identificerer sig med "sorte" og ikke med "negre", fordi:

Uden respekt for minoriteternes selvforståelse bliver der ikke implementeret mange menneskerettigheder.

Menneskerettighedernes ypperste danske repræsentant er 50 år forældet i sit etniske sprogbrug! Det afslører en forbløffende sproglig uvidenhed i minoriteters udvikling og undertrykkelse, som er helt uacceptabel for en direktør af et sådant institut.

Det afspejler ignorans og afstand til etniske minoriteter i det 21. århundrede. I princippet, men slet ikke tilnærmelsesvis i grad minder det mig desværre om Saudi-Arabiens vanvittige og hykleriske tidligere formandskab for og aktuelle medlemskab af FN's Menneskeretskommission!

Derfor var det ved arrangementet og er stadig oplagt at spørge til, hvorvidt Instituttet eventuelt selv er blevet underlagt pres fra indflydelsesrige instanser og/eller personer, og hvordan det uden argumenter kunne afvises. Men spørgsmålet blev pure afvist af direktøren. Den enkle grund til, at vi stillede spørgsmålet, var fordi:

Instituttet for Menneskerettigheder opfattes af mange som en vagthund, der følger med (burde følge med!) i, hvad der sker ude i befolkningen. Og derfor er det ydermere mildest talt skuffende, at direktøren, Jonas Christoffersen, sagde, han heller ”aldrig havde hørt om” de tre advokater og en jurastuderende, der alle offentligt har erklæret, at de vil kæmpe til stregen for, at der falder dom i "ghettopakken"-sagen. Ja, også det er slemt skuffende!

Læs gerne artiklen selv – se Arbejderen: Advokater vil bekæmpe ghettolov

Når det er sagt, er førnævnte oplysninger af danske overtrædelser af menneskerettigheder positive, konstruktive og til ære for instituttets virke. Når man fremover leder efter de ansvarlige for krænkelser af menneskerettigheder, kan vi måske lære af amerikanerne.

For lige siden Nixon har man efterhånden brugt det universelle udtryk "Follow the money", når nogle skal drages til ansvar i kontroversielle sager/skandaler. Da Instituttet for Menneskerettigheder finansieres af satspuljerne, staten/politikerne, må man være berettiget til at rette opmærksomhed på dette.

Lad os bakke de tre advokater plus en jurastuderende op og få afklaret, hvorvidt "ghettopakken" er diskriminerende og/eller racistisk – og lad os fremover erstatte ordet "negre" med "sorte", fordi de fleste nulevende sorte foretrækker sidstnævnte ord.

PS. Se gerne, hvorfor det er så vigtigt, hvad vi kalder os som menneske, i video på YouTube: African, Black, Colored, Negro and Moor What's the Word? – Episode 1

Videoen er eksemplarisk i sin stringente, logiske, legalistiske gennemgang af etnisk begrebsbetegnelsers fællesnævner og sammenhæng. Ironisk er det vel, at jeg ikke er enig i den logiske konklusion. I stedet vælger jeg at være ulogisk, idet jeg vælger at kalde minoriteter det, som de selv ønsker at blive kaldt. Respekt er vigtigere end logik, vælger jeg at mene.     

PSS. Når dette er sagt, skal Det danske Institut for Menneskerettigheders årsberetning roses til skyerne for dens kritik af det officielle Danmarks behandling af ungdommen. 

Læs i Arbejderen: Menneskeretten og retssikkerheden under pres i Danmark

Spørgsmålet er bare: Er der forskel på, hvordan det danske Institut for Menneskerettigheder behandler krænkelser, der går ud over hvide danske unge, og hvordan krænkelser, der går ud over sorte unge, behandles?

Får de hvide danske unge en bedre behandling end de sorte unge, og kalder Instituttet også sorte unge for negre? Sidstnævnte må være tilfældet, hvis direktørens udsagn står til troende. Desværre.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


06. jun. 2019 - 13:18   06. jun. 2019 - 14:47

Læserbrev

af Troels Schmidt, Brumleby, København
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og forslag til kronik, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 800 og 3000 tegn inklusive mellemrum.
  • Kronikker og kommentarer må maksimalt være på 5000 tegn inklusive mellemrum.
  • Sendes til debat@arbejderen.dk 
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.