22 Sep 2019  

KBH: Ingen skyer af betydning, 13 °C

Hårde ord om Trump & co. fra Cubas ambassadør

Tale

Hårde ord om Trump & co. fra Cubas ambassadør

Trump strammer blokaden mod Cuba. Cubas ambassadør i Danmark advarer om, at USA's geopolitiske ambitioner overtrumfer folkenes suverænitet, der ikke respekteres – heller ikke af mange af USA's allierede.

FOTO: Sven-Erik Simonsen
1 af 1

I 1992 sagde Fidel Castro i sin tale ved miljøtopmødet i Rio: “En art er i fare for at uddø – mennesket”. I dag – 27 år efter dette øjeblik – føres der flere krige i verden, de fleste af dem finansieret af imperialistiske magter. Sammen med klimaforandringerne udgør de en voksende trussel mod freden og menneskehedens overlevelse.

I dag har vi mere end nogensinde brug for enhed i vores forskellighed. Vi må arbejde med det, der samler os, og ikke det, der skiller os.

I dag har USA tusindvis af atomvåben, der alle er kraftigere end de, som blev kastet over Hiroshima og Nagasaki, og de kan udslette planetens befolkning flere gange.

Skydevåben og racisme

Alene i 2018 så vi, hvordan skydevåben er en forfærdelig plage i USA. I det USA, som er verdens største producent og eksportør af enhver våbentype, døde der i gennemsnit 96 mennesker dagligt i landets skoler. Det er mildest tal et paradoks, at man i stedet for at løse dette problem, som er så livsvigtigt for USA's børn og unge, så har Trump-administrationen i denne situation besluttet sig for at bruge op til tre millioner dollars på at jagte og kritisere Cuba for at udsende læger, som redder menneskeliv rundt om i verden.

I de lande, der bryster sig som forsvarere af menneskers rettigheder, ser vi i dag en stigning i forfølgelsen af immigranter. Børn bliver skilt fra deres forældre, eller de sendes i detentionscentre på ubestemt tid. Racisme og fremmedfjendtlighed er blevet hverdag mange steder i verden. Århundreder med stormagters udbytning og plyndring er ikke under afvikling. Det er ej heller krige og militære konflikter i Mellemøsten og Afrika – hvor de tværtimod iscenesættes og betales af Vesten og udløser politisk og social ustabilitet. Vesten bærer et historisk ansvar for migrationskrisen.

Imperialisme uden bremse

Geopolitiske ambitioner overtrumfer folkenes suverænitet, der ikke respekteres. Med stramningen af blokaden mod Cuba – specifikt aktiveringen af Kapitel III i Helms-Burton loven – ser vi, at nogle personer i USA bilder sig ind, at de ejer Cuba. De har allerede anlagt retssager ved domstole i USA for at generhverve ejendom, som blev nationaliseret af Den cubanske Revolution. Ulovlighederne og den grænseoverskridende imperialisme er helt uden nogen bremse, og målet er at virkeliggøre doktrinen om ”Amerika for amerikanerne” – altså hele Amerika for USA, (som Monroe-doktrinen formulerer det). Disse geografiske ambitioner har ingen ende.

Kontrol med medierne

Imperialismens propagandamaskine producerer fake news med klare politiske hensigter. Disse falske nyheder spredes hurtigt takket være disse kræfters kontrol med medierne. Parallelt hermed anklager de alle andre for at udsende fake news. Mr. John Bolton, som er Trumps nationale sikkerhedsrådgiver, er et godt eksempel på denne propaganda. Gennem flere uger har han gentaget og gentaget løgnen om, at Cuba har “20 tusinde banditter” i Venezuela; mens virkeligheden er helt omvendt, idet der ene og alene er tale om cubanske læger.

Skyr ingen midler

Det har aldrig skortet på USA's forklaringer på og undskyldning for at opretholde seks årtiers blokade mod Cuba: I 1960'erne skyldtes blokaden nationaliseringerne og Cubas 'onde' indflydelse i regionen. I 1970'erne blev blokaden søgt begrundet med Sovjets indflydelse, I 1980'erne handlede begrundelsen om Cuba internationalistiske tilstedeværelse i Afrika. Så blev menneskerettighedssituationen manipuleret og brugt som undskyldning. Nu bruger USA en påstand om, at Cuba blander sig i Venezuela, som deres latterlige forklaring på blokaden.

De, som igen og igen arbejder for at udskifte legitimt valgte præsidenter med typer, der udnævner sig selv og lover at varetage Washingtons interesser – disse kræfter vil nu tage os i skole om demokrati! De skyr ingen midler – heller ikke militær intervention.

Men Cuba vil til enhver tid forsvare retfærdighed. Det er grunden til al vores støtte og solidaritet med det venezuelanske folk og dets præsident, Nicolás Maduro.

I dag er fredsaftalen i Colombia smadret – uden hensyn til de mange års forhandlinger, som det har kostet af nå frem til den. Handelskrige vælges fremfor retfærdig handel på basis af gensidig fordel.

Næststørste udleder af CO2

USA er den næststørste udleder af CO2 til atmosfæren. Landets indbyggere er målt per person de største udledere af drivhusgasser (med 16,39 ton CO2 per person). Men USA skrotter Parisaftalen og forpligter sig ikke til at bidrage til at nedsætte den globale opvarmning på trods af faren for menneskeheden. Igen ser vi egoisme uden tanke for fremtidige generationer.

Der kan ikke være nogen fredelig sameksistens, så længe en uretfærdig og eksklusiv international orden består; så længe der er ulighed med udspring i den kapitalistiske, neoliberale globalisering; så længe der findes diskriminering, og retten til selvbestemmelse ikke respekteres.

I dag har vi mere end nogensinde brug for enhed i vores forskellighed. Vi må arbejde med det, der samler os, og ikke det, der skiller os – sådan som deltagerne i venstrekræfternes Sao Paulo Forum netop har appelleret om. Det er den nødvendige tilgang for at styrke fred og fremgang for folkene. Vi må forsvare erklæringen om Latinamerika og Caribien som en fredszone, sådan som CELAC-topmødet for staterne i Latinamerika og Caribien vedtog i 2014.

Cuba vil altid forsvare fred og folkenes selvbestemmelse, solidaritet og internationalt samarbejde. Forsvaret af disse principper er en uadskillelig del af vores identitet.

Tale holdt på Roskilde Minifestival den 24. august 2019, oversat af Sven-Erik Simonsen, Dansk-Cubansk Forening.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


30. aug. 2019 - 13:59   30. aug. 2019 - 15:15

Tale

af Yiliam Gómez Sardinas, ambassadør
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 800 og 3000 tegn inklusive mellemrum.
  • Kronikker og kommentarer må maksimalt være på 5000 tegn inklusive mellemrum.
  • Sendes til debat@arbejderen.dk 
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.