26 Oct 2020  

KBH: Spredte skyer, 10 °C

FredsVagten 19 år

Læserbrev

FredsVagten 19 år

Per 19. oktober har FredsVagten stået på og ved Christiansborg Slotsplads gennem 19 år. På FredsVagtens vegne skriver Bo Richardt dette indlæg.

FOTO: Steen Flemming Jørgensen
1 af 1

19 år – børn går fra nyfødte til voksne.

19 år har vi stædigt håbet på en eftertanke om krigenes mening og nytte.

19 år har vi dog set dansken trække på skuldrene.

19 år har vi set vore politiske ledere ganske enstemmigt gå ind for krig.

Vi lukker øjnene for det logiske faktum, at vores krige genererer terrorisme og flygtningestrømme.

Og dog fortsætter vi FredsVagten dag ud og dag ind,

en lille flok bandsatte realidealister,

latterlige (?) i vores håbløse håb, men levende; en lille knast i krigsbegejstringens bonede gulve.

Og dog markerer vi mangfoldighedens farver op mod Borgens grå stenmur.

Men vi gør det desværre ikke så meget, som vi gerne ville, og som vi synes, sagen fortjener;

Danmarks medskyld i at ødelægge andre lande og befolkninger… Krigene derude vi deltager i.

Vi danskere/vesterlændinge fortrænger, hvad krig betyder… Det er jo ikke her hos os, den huserer.

Vi trækker på skuldrene… Krigenes resultater og succesrate skal ikke udredes.

Vi æder propagandaen om de gode og nødvendige krige. Den er dog lidt besk.

Vi lukker øjnene for det logiske faktum, at vores krige genererer terrorisme og flygtningestrømme.

Men al gammel visdom fortæller os, at vore handlinger vender tilbage før eller siden – det er karma. Vil vi krig, så får vi krig. Og den rykker nærmere med truslerne mod Rusland.

Så er vi igen, som i Den Kolde Krig, frontstat, mens flere magter pusler med atomoprustning.

Er danskerne dumme, politisk dovne eller fatalistiske?

FredsVagten siger, ’ikke i vores navn!’ de få vi er, som endnu holder i hævd at hejse fredsfanen hver dag.

Og det har vi så gjort i 19 år 19. oktober 2020, dag 6941.

FredsVagten er et sammenrend af folk, der gennemskuer krigenes ideologi (se vores grundlag).

Vi er ikke mange, og gennemsnitsalderen er høj. Manglen på nye kræfter får os til at overveje vores metode; at vi ikke formår at opsamle lidt mere konkret støtte; altså vagtfolk, bare lidt lidt. Vi ikke bare snakker, men gør faktisk noget; end så lille en vanddråbe mod krigsmagternes stål. Vi får ros fra forskellige, men det bli'r ikke rigtig til noget med at byde ind, for eksempel en time en gang om ugen.

Vi har internt i vor kreds et åbent og venligt, helt fladt demokrati, fordi en hovedregel er, at alle har lige ret. Det eneste, man kan kuppe sig til hér, er hårdt arbejde med at holde vagten kørende!

Men vi er som sagt i en selvransagelse: Hvad kan vi mere opnå med den vedvarende protest?

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


16. okt. 2020 - 11:27   20. okt. 2020 - 12:46

Læserbrev

af Bo Richardt, på vegne af FredsVagten
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 500 og 3000 anslag inklusive mellemrum.
  • En kommentar må maksimalt være på 5000 anslag og en kronik på 8000 anslag inklusive mellemrum.
  • Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster. Hvis der i indlægget henvises til, hvad andre har sagt eller mener, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens. 
  • Indlæg sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by).