22 Oct 2019  

KBH: Overskyet, 13 °C

Folkebevægelsen mod EU’s daxit-køreplan

Kronik

Folkebevægelsen mod EU’s daxit-køreplan

For mig handler et dansk exit fra EU – i daglig tale daxit – grundlæggende om at skabe et mere demokratisk samfund. Beslutningerne skal tættere på borgerne, skriver Rina Ronja Kari, spidskandidat for Folkebevægelsen mod EU.

1 af 1

EU-modstandere bliver ofte beskyldt for ikke at formulere et realistisk og positivt alternativ til dansk medlemskab af EU. Det vil jeg i det følgende forsøge at rode bod på.

Storbritanniens skilsmisse-skænderier med EU har forståeligt skabt usikkerhed. Men den historiske situation må ikke lamme os, og de store problemer med EU består. Derfor må vi tage hul på debatten herhjemme. Det er rettidig omhu.

For mig handler et dansk exit fra EU – i daglig tale daxit – grundlæggende om at skabe et mere demokratisk samfund. Beslutningerne skal tættere på borgerne.

Jeg opfatter debatten om en forhåbentlig kommende folkeafstemning om EU-medlemskabet som en anledning til at styrke det folkelige engagement i den politiske proces.

Det forudsætter en køreplan, som kan skabe tryghed omkring vejen til dansk selvstændighed i en global verden.

Storbritanniens skilsmisseskænderier med EU har forståeligt skabt usikkerhed. Men den historiske situation må ikke lamme os, og de store problemer med EU består. Derfor må vi tage hul på debatten herhjemme. Det er rettidig omhu.

Behov for ejerskab

Selvom der i meningsmålingerne i dag er opbakning til dansk medlemskab af EU, så kan de politiske vinde hurtigt vende. Internationale tendenser sætter lokale aftryk.

Det store fokus på klimaspørgsmålet efter FN’s topmøde i Paris har afsløret en generationskløft. Emnet har udløst en fantastisk mobilisering over hele verden. I Danmark presser de unge, forbrugerne og vælgerne på for forandring.

Det samme gælder et andet af tidens store spørgsmål: flygtninge og migranter. Nationer på tværs af flere kontinenter har erkendt, at man må arbejde sammen for at finde langsigtede og bæredygtige svar. EU’s selvtilstrækkelighed har spillet fallit i manges øjne. Vælgervandringer har på få år ændret det politiske landskab radikalt.

Den globale finanskrise har skabt en bevidsthed om vores økonomiske skrøbelighed. Krisen har ført til et ønske om øget national kontrol med vital infrastruktur for at bekæmpe internationale spekulanter. Vi skal passe på vores velfærdssamfund.

Tilsammen tegner sig et dybtfølt behov for mere inddragelse og lokalt ejerskab overfor udviklingen. En tendens der kun vil vokse fremover.

Nedsæt dansk EU-kommission

Det er afgørende, at der skabes de bedst mulige forudsætninger for en kvalificeret debat om EU forud for en folkeafstemning om medlemskab.

Derfor foreslår Folkebevægelsen mod EU, at der hurtigst muligt nedsættes en kommission, som kan undersøge de retslige, økonomiske, klimamæssige og demokratiske fordele (og eventuelle ulemper) ved udmeldelse af EU.

Et oplagt fokus for denne kommission vil være at kigge på betydningen af en dansk tiltrædelse til Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA), som Schweiz har gjort. Eller Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) hvor Norge er medlem.

Begge landes rolle i Europa er levende og positive eksempler på, at valget ikke står imellem EU-elitens centralisering eller britisk kaos. Der findes en tredje vej.

Der skal skabes sikkerhed omkring den danske økonomi. Vi skal genforhandle og indgå handelsaftaler med vores nabolande, der gør det muligt at udvikle vores velfærdssamfund og samtidig værne om vores unikke arbejdsmarkedsmodel.

Men Danmark er mere end business. Vi bør afsøge potentialet i vores relation til Nordisk Råd og de internationale FN-aftaler.

For ligesom i Sverige, Norge og Finland har vi skabt en samfundsmodel, der skaber et optimalt fundament for et godt og sundt liv. De kulturelle og sociale bånd til vores nærmeste naboer skal styrkes. Her er en høj grad af tillid mellem mennesker, hvilket underbygger et samarbejdende folkestyre og udbredt lokalt selvstyre.

Den tradition kan vi være stolte af. Det skal vi have mere af.

Dansk frihedsbrev

For at undgå den politiske turbulens som brexit har udløst i Storbritannien, så ønsker Folkebevægelsen mod EU, at der afholdes en bred, national debat i et helt år forud for en folkeafstemning om medlemskab af EU.

Denne bør understøttes af både medier, universiteter, staten og kommuner. Ambitionen er både at klæde befolkningen på med viden forud for afstemningen samt at lade både tilhængere og modstandere komme til orde.

Når folkeafstemningen afholdes, så skal det ske med et enkelt spørgsmål på stemmesedlen: Ja eller Nej til medlemskab af EU.

I tilfælde af et flertal for udmeldelse begynder arbejdet for at formulere et egentlig dansk frihedsbrev overfor EU, hvor vores fremtidige forhold til Unionen tydeliggøres.

Det skal ske med udgangspunkt i hovedpointerne fra den nationale debat og konklusionerne fra kommissionens arbejde.

Herefter forhandles en udtrædelsesaftale på plads af regeringen sammen med en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for alle Folketingets partier samt civilsamfundet og nej-siden.

Efter valget er der sandsynlighed for, at befolkningen fortsat vil være splittet i spørgsmålet om EU. Der vil være behov for en forsoningsproces for at undgå en polarisering af samfundet.

Derfor ønsker vi at lade os inspirere af erfaringerne fra både Spanien og Frankrig, hvor folkelige forsamlinger og stormøder har inddraget befolkningen i en levende debat om nationens højspændte politiske udvikling.

Disse bør afvikles parallelt med de officielle forhandlinger på de bonede gulve.

En progressiv dagsorden

Når der er indgået en aftale mellem Danmark og EU, så skal den vedtages i Folketinget med to tredjedeles flertal. Kan der ikke samles flertal for aftalen, så kan det blive nødvendigt med et folketingsvalg.

Sådan er det formelle demokrati. Men det kan ikke stå alene.

Den afgørende forudsætning for et succesfuldt brud med EU er et stærkt folkeligt engagement, der kan opretholde et sundt pres på Christiansborg for at sætte en demokratisk, solidarisk og progressiv dagsorden i forhandlingerne.

Folkebevægelsens nej til EU er et ja til verden. Jeg ønsker ikke at isolere Danmark. Men at genskabe vores selvstændighed og suverænitet i tæt samarbejde med de andre nordiske velfærdssamfund.

Det skal ske i tæt dialog med arbejdsmarkedets parter og NGO’er med viden om miljø, forbruger- og menneskerettigheder. Danmark skal gå forrest, når det handler om at sikre borgernes og forbrugernes indflydelse på deres eget liv og hverdag.

Mit håb er, at debatten om daxit kan være med til at samle danskerne på tværs af politiske skel til en samtale omkring vores fælles fremtid.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


24. maj. 2019 - 14:30   24. maj. 2019 - 15:11

Kronik

af Rina Ronja Kari, spidskandidat for Folkebevægelsen mod EU og medlem af Europaparlamentet
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 800 og 3000 tegn inklusive mellemrum.
  • Kronikker og kommentarer må maksimalt være på 5000 tegn inklusive mellemrum.
  • Sendes til debat@arbejderen.dk 
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.