20 Oct 2020  

KBH: Overskyet, 8 °C

EU er dyrt for Danmark

Læserbrev

EU er dyrt for Danmark

EU har truffet alvorlige beslutninger, der vil kunne mærkes i Danmark, skriver Jan Vogel.

EU har truffet alvorlige beslutninger, der vil kunne mærkes i Danmark.

Det afsløres igen, at EU ikke er et solidarisk projekt i forbindelse med coronakrisen. EU-landene må næsten selv klare problemerne. Man kan låne penge af EU, der især gør de fattige EU-lande fattigere.

Der er flere danskere i dag, der ønsker et tættere nordisk samarbejde frem for et tættere EU-samarbejde.

EU har lagt budgettet for de næste syv år, der betyder en fordyrelse for Danmark på cirka 4,5 milliarder kroner om året. Fra 19,7 milliarder til 24,2 milliarder kroner om året.

En voldsom udgift for dansk økonomi som ikke har været til debat på Christiansborg.

Det, der nu arbejdes på, er en EU-skat på samme måde, som vi i dag betaler kommuneskat.

EU vil dog lægge ud med lavere skat for så at lade den stige gradvist. Det vil øge dansk binding til EU og underminere skatterne til kommuner, regioner og statskassen gradvist.

Vi EU-modstandere bliver mere end bekræftet i vores advarsel mod EU, der arbejder for at gøre EU til en egentlig stat, og EU-landene vil så blive til regioner underlagt EU's lovgivning.

Vi kan så sige, at jamen vi har jo vores fire undtagelse, ja, til dels, men Christiansborg i samarbejde med EU underminerer Danmarks demokratiske spilleregler over for EU.

Vi blev medlem af EF/EU, fordi at England gik med, men ville det ikke være rimeligt, at vi fik en ny folkeafstemning, om vi skal forblive i EU, nu hvor briterne demokratisk har trukket sig? 

Det forklarer noget af den fremgang, Folkebevægelsen mod EU oplever i år. Der er flere danskere i dag, der ønsker et tættere nordisk samarbejde frem for et tættere EU-samarbejde.

Den 2. oktober er det 48 år siden, danskerne stemte sig ind i EF/EU for at følge briterne.

Det betyder, at alle danskere under 68 år ikke har kunnet stemme om vores EU-tilknytning, og den mulighed må danskerne have, mener Folkebevægelsen mod EU.

Folkebevægelsen mod EU i Frederikssund og Egedal kommuner afholder sin ordinære generalforsamling den 29. september, selvom coronapandemien er blevet forværret.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


10. sep. 2020 - 12:56   10. sep. 2020 - 13:03

Læserbrev

af Jan Vogel, formand for Folkebevægelsen mod EU for Frederikssund og Egedal kommuner
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 500 og 3000 anslag inklusive mellemrum.
  • En kommentar må maksimalt være på 5000 anslag og en kronik på 8000 anslag inklusive mellemrum.
  • Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster. Hvis der i indlægget henvises til, hvad andre har sagt eller mener, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens. 
  • Indlæg sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by).