03 Dec 2020  

KBH: Overskyet, 2 °C

Et blad af Forsvarets Efterretningstjenestes historie – kejsergadesagen

Læserbrev

Et blad af Forsvarets Efterretningstjenestes historie – kejsergadesagen

Den 22. oktober 1969 afsløres det, at Forsvarets Efterretningstjeneste har etableret aflytningscentral på universitetets område. Holger Terp dykker ned i historien.

Det telegrafiske kommunikationsknudepunkt i Kejsergade blev så vidt vides etableret i 1963 under Forsvarsministeriet helt uden om debat og godkendelse i Folketinget. Med andre ord: Danske politikere i Folketinget anede officielt ikke noget som helst.

Centralen aflyttede således formodentligt alle udenrigstelegraflinjer fra Købmagergades Post-kontor samt telefonlinjer fra en KTAS-central.

Den 22. oktober 1969 afsløres det, at Forsvarets Efterretningstjeneste har etableret aflytningscentral på universitetets område.

Efterretningstjenesternes aflytningscentral i Kejsergade afsløres for den brede offentlighed af dagbladet Information. Formodentligt er der tale om Forsvarets Efterretningstjenestes aflytningscentral i Kejsergade i København.

Centralen lå i kælderen i en af Københavns Universitets ejendomme i Indre By, der også husede Asiatisk Institut og blev efter alt at dømme fortrinsvis brugt til aflytning af udenlandske ambassaders telekommunikation. Centralen aflyttede således formodentligt alle udenrigstelegraflinjer fra Købmagergades Postkontor samt telefonlinjer fra en KTAS-central.

Spionagesigtelser

Enigma – Museum for post, tele og kommunikation. Citat:

“I kølvandet på afsløringen blev tidsskrifterne Politisk Revy og Vietnam-Solidaritet beslaglagt, og en række af redaktionsmedlemmerne blev anholdt, sigtet for landsskadelig virksomhed sammen med chefredaktørerne på Information, som havde gengivet en beslaglagt artikel fra Vietnam-Solidaritet. Spionagesigtelsen gik på, at de havde offentliggjort beskrivelser af “ikke almentilgængelige militære anlæg”. Sammen med Kejsergade-sagen udløste det en heftig politisk debat.

Blot et år tidligere havde VKR-regeringen udstedt den siden så omtalte erklæring om, at ingen måtte registreres alene på baggrund af lovlig politisk virksomhed. Var dette blevet overtrådt i de pågældende sager? Hvem blev aflyttet? Var der foregået brud på grundlovens bestemmelser?

FET påstod, at de havde politisk rygdækning, politikerne at de intet vidste inden afsløringen. Spionagesigtelsen blev imidlertid trukket tilbage, og spørgsmålene er aldrig blevet endeligt besvaret.”

Det var Vietnam-Solidaritet nr. 7. 1969, der blev forsøgt beslaglagt. Tidsskriftets sider 20 og 21 er genoptrykt i Anslag mod statens sikkerhed 1971 side 32-34. I artiklen i Vietnam-Solidaritet er der opremset hele syv stednavne for lyttestationer i Danmark: Kastellet, Hjørring, Aflandshage, Løgumkloster, Åkirkeby/Dueodde, Gedser.

Opremsningen, der ikke er en beskrivelse, er ikke dokumenteret, og opremsningen behøver for så vidt ikke at være korrekt eller fyldestgørende. Hvad der var nyt i artiklen var sammenkædningen mellem Forsvarets Efterretningstjeneste og NSA. Det er formodentligt den første omtale af denne organisation i Danmark.

Hvordan kunne politiet og efterretningstjenesterne vide, hvad de to tidsskrifter indeholdt af formodede hemmelige oplysninger? En del af svaret skal søges i PET-kommissionens bind 10: PET’s overvågning af protestbevægelser 1945-1989 side 118-123.

Aflytningscentralen i Kejsergade er tilsyneladende ikke registreret under Forsvarsministeriets ejendomsportefølge, og den forsvandt tilsyneladende som ved et stort tryllenummer ud i den blå luft.

Hvortil flyttedes aflytningscentralen i Kejsergade? Det spørgsmål er aldrig besvaret, fordi der ikke blev nedsat en kommissionsdomstol til at undersøge sagen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


22. okt. 2020 - 10:35   22. okt. 2020 - 11:19

Læserbrev

af Holger Terp, Det Danske Fredsakademi
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 500 og 3000 anslag inklusive mellemrum.
  • En kommentar må maksimalt være på 5000 anslag og en kronik på 8000 anslag inklusive mellemrum.
  • Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster. Hvis der i indlægget henvises til, hvad andre har sagt eller mener, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens. 
  • Indlæg sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by).