10 Dec 2019  

KBH: Ingen skyer af betydning, 4 °C

Er akademikere “for fine” til Netto

Læserbrev

Er akademikere “for fine” til Netto

Berlingske Tidende, som ifølge chefredaktøren vil ændre befolkningens opbakningen til blandt andet det sociale sikkerhedsnet, har begyndt en debat om, at unge ledige akademikere føler sig for fine til at arbejde som kassemedarbejder i for eksempel Netto. Både beskæftigelsesministeren og statsministeren istemte med at bruge ordene for fine, skriver Kim Henry Nielsen, som her nuancerer debatten.

FOTO: Mette Kramer Kristensen
1 af 1

Berlingske Tidende, som ifølge chefredaktøren vil ændre befolkningens opbakningen til blandt andet det sociale sikkerhedsnet, har begyndt en debat om, at unge ledige akademikere føler sig for fine til at arbejde som kassemedarbejder i for eksempel Netto.

Mennesker med næsten ingen uddannelse vil blive skubbet ud af arbejdsmarkedet, hvis universitetsuddannede overtager ufaglært arbejde.

Både beskæftigelsesministeren og statsministeren istemte med at bruge ordene for fine – vel vidende at der kan lægges afstand fra dele af befolkningen til akademikerne, for hvem har stor sympati for dem, der ser ned på ens arbejde.

TV2's nyhedsside på nettet havde en brugerundersøgelse, som gav pote med hensyn til, at de ledige akademikere skulle blive kassemedarbejdere – og hvis de ikke ville, skulle det få konsekvenser for deres dagpenge.

Det er forventeligt, at nuancering og argumenter, der trækker i den modsatte retning, forbigås i stilhed.

Socialdemokratiet har haft som politisk mål, at flere uddanner sig, blandt andet på grund af konkurrenceevnen, dog med den indbyggede adgangsbegrænsning til nogle uddannelser.

Endvidere må man forstå, at den nuværende regering og støttepartier ville bruge flere penge på uddannelser.

Der bruges mange milliarder kroner på uddannelse, og det ville være økonomisk ressourcespild at videreuddanne mennesker, hvis endemålet er et job som kassemedarbejder i Netto eller rengøringsmedarbejder i ISS, og det ville heller ikke harmonere med det påståede politiske mål, blandt andet at styrke konkurrenceevnen.

Det vil formentlig blive svært at motivere unge under 17 år til at tage en videregående uddannelse (med risiko for at sidde tilbage med en stor studiegæld), hvis de allerede med deres nuværende uddannelsesmæssige baggrund kan gøre karriere i Netto.

Det vil få en gøgeungeeffekt, idet mennesker med næsten ingen uddannelse vil blive skubbet ud af arbejdsmarkedet, hvis universitetsuddannede overtager ufaglært arbejde.

Det er svært at få det til at harmonisere med påstanden om, at blandt andet Netto mangler arbejdskraft, når unge i dagligvarebutikker bliver afskediget, den dag de fylder 18 år, idet der så skal betales en voksenløn.

Endvidere får Netto og ISS løntilskud/støtte til at ansætte ledige og flygtninge i jobtræning, hvor en stor procentvis del af dem i jobtræning ikke opnår fastansættelse i Netto eller ISS. Det underbygger ikke påstanden om, at der er mange ledige stillinger til rådighed.

Det er besynderligt, at statsministeren og beskæftigelsesministeren prøver at lave splid mellem unge ledige akademikere og mennesker i ufaglærte jobs ved at antyde, at de førstnævnte ser ned på de sidstnævntes job.

De fleste mennesker, også akademikere, ved, at andres arbejdsopgaver er nødvendige og uundværlige i vort samfund – det er ikke udtryk for en finhedsfølelse, at mennesker vil bruge deres tillærte viden.

Mange mennesker vælger et arbejde, blandt andet ud fra at det bekræfter deres identitet (selvfølelse), så er det lidt arrogant og uvidende at bruge ordene “for fine”.

Man burde forvente af Socialdemokratiet, at det fører en beskæftigelsesmæssig politik andet end den ekstreme liberal-økonomiske, der er fastsat i EU, og ikke lyder som et ekko af Berlingske Tidende. Men det er nok på nuværende tidspunkt lidt naivt.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


25. nov. 2019 - 11:34   25. nov. 2019 - 12:36

Læserbrev

af Kim Henry Nielsen
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 800 og 3000 tegn inklusive mellemrum.
  • Kronikker og kommentarer må maksimalt være på 5000 tegn inklusive mellemrum.
  • Sendes til debat@arbejderen.dk 
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.