10 Dec 2019  

KBH: Ingen skyer af betydning, 4 °C

Direktørerne har fået – nu er det vi andres tur

Læserbrev

Direktørerne har fået – nu er det vi andres tur

Det på tide, at vi får vendt udviklingen. OK20 skal være fagbevægelsens og arbejdernes OK. Det argumenterer Benny Vinther Jensen for. Han er formand for Industrigruppen i 3F Aalborg.

Når det regner på præsten, så drypper det på degnen …

Det gamle mundheld lyder så godt, men hvis vi kigger på arbejdsmarkedet, holder det ikke vand længere.

Danmark er kendetegnet ved at være et lige samfund, men over de seneste år er de rige stukket af.

Lønnen på direktionsgangene stiger eksplosivt. Det samme gør overskuddet i de danske selskaber og i lommerne på investorerne. Men for de medarbejdere, der hver dag knokler for værdierne, er sagen en anden.

Siden 2005 er reallønnen steget med én procent for den almindelige arbejder, og forskellen på en direktørløn og manden på gulvet bliver større og større.

Nu står vi så foran overenskomstforhandlingerne 2020, og det er på tide, at vi får vendt den udvikling.

Danmark er kendetegnet ved at være et lige samfund, men over de seneste år er de rige stukket af, så nogle topledere i dag tjener mere end 175 af deres medarbejdere tilsammen.

Derfor er det på tide, at de medarbejdere får del i de gevinster, der er slæbt hjem efter krisen. Vi gider ikke høre på flere dårlige undskyldninger om “konkurrenceevne”, “lavkonjunktur” og så videre.

De tørre tal viser, at pengene er der, og i betragtning af at effektiviteten på arbejdsmarkedet også stiger og stiger, er det bydende nødvendigt, at de medarbejdere, som skaber overskuddene, også får en større del i dem.

Borgerlig tankegang siger, at lavere skat og højere løn motiverer de rigeste …

Det samme gælder da så sandelig også alle vi andre.

En fair del af overskuddet er et klart krav til OK20, og så betaler vi hellere end gerne uændret skattesats, så der også bliver råd til at hjælpe de svageste og dem, der står udenfor arbejdsmarkedet.

Hvis politikerne så samtidig finder ud af at beskatte spekulation højere og fastholde arveafgift for virksomheder, vil det gøre hele Danmark rigere – selvom nogle få vil få en million eller to mindre i den bugnende formuekasse.

Danmarks 50 rigeste har firedoblet deres samlede formue på ti år – til svimlende 650 milliarder kroner, så de tager vist ikke skade af at holde fremgangen i ro et års tid – eller 10.

OK20 skal være fagbevægelsens og arbejdernes OK.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


15. nov. 2019 - 14:37   15. nov. 2019 - 14:57

Læserbrev

af Benny Vinther Jensen, formand for Industrigruppen i 3F Aalborg
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 800 og 3000 tegn inklusive mellemrum.
  • Kronikker og kommentarer må maksimalt være på 5000 tegn inklusive mellemrum.
  • Sendes til debat@arbejderen.dk 
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.