29 Nov 2020  

KBH: Overskyet, 0 °C

Den næste pandemi kan have svinet som vært

Kommentar

Den næste pandemi kan have svinet som vært

Vi skal have gang i den vegetabilske produktion ... Ellers dør vi enten af fedme og kredsløbssygdomme – eller af en virus eller en bakterieinfektion, skriver Holger Øster Mortensen.

Verden er gået chok efter udbruddet af covid-19 i begyndelsen af året. Da man første gang hørte om den nye og fremmede virus fra Kina, var de fleste sikre på, at det nok var på samme niveau som sars, svineinfluenza N1H1, mers og andre. Men allerede tidligt indså man over det meste af verden problemets alvor.

Vi er før gået forrest med gode og nye initiativer i forbindelse med en sund og bæredygtig fødevareproduktion.

Ganske vist er dødeligheden efter smitte med covid-19 ganske lav, men ville alligevel være i stand til at lamme hospitalsgangene over hele verden. Det ville man for enhver pris undgå.

Siden 2016 har man kendt til en anden virus i coronafamilien i i hvert fald Kina – G4 EA H1N1 – men tilsyneladende er denne mere ukendte virus endnu ikke et alvorligt problem. Formodentlig fordi den ikke indtil videre smitter ret meget.

Men det alvorlige problem er, at den nye virus tilsyneladende smitter via svin. Og dem har Kina mange af. Faktisk verdens største svineproduktion. Også Danmark er godt med, da vi er det land i verden, der har flest svin per indbygger. Og kun fantasien sætter grænser for det mareridt, der vil opstå, hvis svin begynder at smitte mennesker med en virus.

I 2012 havde man udbrud blandt grise i Kina med en anden slags coronavirus: delta. Senere i 2014/15 også i USA. Rigtig mange svin blev slået ned for at begrænse smitten, som tilsyneladende kun angreb svin, så de døde.

Det kreperlige ved vira er, at de hele tiden muterer. Det er kun et spørgsmål om tid, før dette vil ske igen. Og så har ikke bare svineavlerne et problem – det har menneskeheden som sådan.

Vel er disse mere eller mindre kendte vira ikke så smitsomme og dødelige som ebola, men der er slet ikke nogen garanti for, at vi ikke på et tidspunkt får en ny virus, der for alvor vil true millioner af mennesker over hele verden. Også i Danmark.

Gang på gang kan disse zoonoser føres tilbage til både vilde og domesticerede dyr, herunder både kameler, geder, kvæg, svin, mink, hunde, katte og så videre. Så der er tilsyneladende kun én ting at gøre: Vi skal have nedsat antallet af produktionsdyr i nærheden af mennesker.

Mindst én million danskere lever for tæt på dyr, der potentielt kan overføre virus. Herunder især naboer til svin. Enhver form for overpopulation blandt husdyr er sygdomsfremkaldende. Det ved enhver landmand.

Tidligere var også bakterier – for eksempel salmonella, campylobactor og listeria – et større problem i vores fødevaresikkerhed. Salmonella er ved en stor indsats stort set udryddet i i hvert fald Danmark, men kan sagtens blive en livstruende trussel igen.

Tilfælde med listeria er ikke hyppige, men det sker. Senest har Bornholm haft 150 syge grundet campylobactor i – formoder man – mælk fra øens eneste mejeri.

Et andet alvorligt problem er stadig flere resistente bakterier i vores hverdag grundet et umådeholdent overforbrug af antibiotika i både sygehus- og sundhedsvæsenet og i landbrugets dyrehold, henholdsvis cirka 50 og 100 tons årligt.

Et af de kedelige resultater i den forbindelse er den multiresistente MRSA cc398-stafylokok, som ganske vist ikke har kostet mange dødsfald, men til gengæld er til stor gene på hospitalerne. Stort set alle svinebesætninger bærer nu den resistente bakterie.

Danske svin og andre husdyr skal screenes for diverse zoonoser. Og ligeledes vores slagterier som i vid udstrækning tilsyneladende er arnested for en eksplotion af covid-19. I USA er mindst 20.000 slagteriarbejdere smittet med covid-19. I Tyskland er tendensen den samme. Og i Danmark?

Disse alvorlige vira og bakterier fra fjerne lande har vi i sagens natur vanskeligt ved at håndtere. Derfor er det vigtigt at få begrænset antallet af køer, grise, mink og høns i Danmark.

Vi er før gået forrest med gode og nye initiativer i forbindelse med en sund og bæredygtig fødevareproduktion. 80 procent af vores dyrkede marker bruges til at producere foder til slagtedyr. Det er naturligvis ganske uholdbart.

Vi skal have gang i den vegetabilske produktion og gode vegetariske retter i gryderne. Ellers dør vi enten af fedme og kredsløbssygdomme – eller af en virus eller en bakterieinfektion.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


08. jul. 2020 - 10:50   08. jul. 2020 - 11:33

Kommentar

af Holger Øster Mortensen, Nexø