16 Sep 2019  

KBH: Spredte skyer, 14 °C

Den alternative løsning?

Læserbrev

Den alternative løsning?

Der er ikke noget galt med Alternativets grønne politik, det viser meningsmålingerne med al tydelighed. Derfor må der være noget galt med de politikere, der skal omsætte politikken i praksis, skriver Anders Liljensøe.

Adskillige meningsmålinger viser, at den grønne omstilling aldrig har stået stærkere i den danske befolknings bevidsthed. Hvad er så årsagen til, at Alternativet ifølge meningsmålingerne er på vej ud af Folketinget?

Først får Alternativet et forrygende valg, så har visse folketings-medlemmer et pinligt ønske om en stor penis-kollage på Borgen. Helt ærligt, dybt useriøst!

Alternativet er nødt til at evaluere og se kendsgerningerne i øjnene! Lad mig først slå fast: Kritik er positivt, ingen kritik – ingen forandring, ingen fornyelse. Man må og skal lære af sine fejl og erkende disse, først da kan man genrejse troværdigheden!

Der er ikke noget galt med Alternativets grønne politik, det viser meningsmålingerne med al tydelighed. Derfor må der være noget galt med de politikere, der skal omsætte politikken i praksis.

Først får Alternativet et forrygende valg, så har visse folketingsmedlemmer et pinligt ønske om en stor penis-kollage på Borgen. Helt ærligt, dybt useriøst!

Efterfølgende ses Uffe Elbæk på de offentlige medier tosse rundt i strutskørt og agere balletpige, noget der fik almindelige danskere til at tænke, hvad laver de i Folketinget? Er det måden, hvorpå man vil forvalte klimapolitikken?

I København afslår Niko Grünfeld en betydningsfuld borgmesterpost. Efterfølgende køber han luksusmøbler for en formue. Er det i Alternativets ånd? I al for lang tid benægter han, (lyver), via dårlige bortforklaringer. Den alternative politik er at være ærlig. Der sker naturligvis fejl, men så bør disse erkendes omgående!

Derefter kommer det frem, at Niko Grünfeld løj om sin falske eksamen!

Uffe Elbæk har fløjet uforbeholdent meget. Det, der forarger mest, er, at Uffe Elbæk som grøn bannerfører betaler sig fra sin grove CO2-forurening.

Systemet med kvotebetaling til lande, der ikke forurener, viste en dybt useriøs og utroværdig holdning til den grønne omstilling. Meningen må være, at vi alle undlader at forurene. Hvis Alternativet ønsker at redde os fra den globale opvarmning, så nytter det ikke, at man betaler sig fra sine destruktive handlinger.

Det helt store spørgsmål for alle Alternativets vælgere er: Hvad er begrundelsen for, at Alternativet ikke er en del af det udspil, der kræver langt større afstand af sprøjtemidler til diverse drikkevandsboringer i Danmark? I 2018 måtte 600 drikkevandsboringer lukkes af sundhedsmæssige hensyn. I de første fem måneder af 2019 er vi nået op på samme antal, ifølge Danmarks Miljøstyrelse!

Ved ledelsen i Alternativet, at Danmark har verdensrekord i kræft?

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


23. maj. 2019 - 15:06   24. maj. 2019 - 11:38

Læserbrev

af Anders Liljensøe, Glamsbjerg
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 800 og 3000 tegn inklusive mellemrum.
  • Kronikker og kommentarer må maksimalt være på 5000 tegn inklusive mellemrum.
  • Sendes til debat@arbejderen.dk 
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.