27 Feb 2020  

KBH: Overskyet, 3 °C

De svageste er ikke noget værd i Aarhus

Læserbrev

De svageste er ikke noget værd i Aarhus

Jesper Park van der Schaft kan ikke stå model til 140 millioner kroners besparelse på socialområdet.

Demo i 2011 i protest mod Aarhus Kommunes forringelse af Fristedet.
FOTO: PN
1 af 1

I Aarhus Kommune skal der spares 140 millioner kroner i år 2020 på det sociale område, hvor sindslidende, socialt udsatte, hjemløse, mennesker med både/enten fysisk og/eller psykisk handicap hører under. Som man kan læse via Aarhus Lokalavis den 15. januar, at uuddannede skal erstatte de uddannede på to bosteder.

Åbenbart er de svageste ikke noget værd, når man vil lade uuddannede mennesker overtage uddannede menneskers arbejde i bosteder og lade otte unge menneske bo for sig selv ... 

Men hov, har flertallet af de aarhusianske byrådsmedlemmer ikke allerede prøvet det (næsten) med Fristedet – værested for sindslidende – hvor man i 2011 fjernede uddannet personale og i stedet for indsatte frivillige og andre, som ikke har uddannelse inden for psykiatri og/eller psykologi.

Ja, Fristedet eksisterer, og for nogle er det stadig en god base. Men som tidligere bruger af stedet, så har jeg set andre, som er forsvundet fra Fristedet. Hvor er de nu henne?

Jo, de bruger Kirkens Korshærs varmestue eller Værestedet, hvor der er “fri adgang” til euforiserende stoffer og alkohol. Og desværre har jeg set, at nogle tidligere brugere af Fristedet er begyndt at drikke og/eller tage euforiserende stoffer!

Jeg vil i den grad advare mod, at uuddannede mennesker skal erstatte de uddannede på to bosteder. Jeg tænker også på, hvordan vil de uudannede reagerer, såfremt nogle få beboere bliver udadreagerende, fordi de uudannede ikke forstår beboerne?

Jeg spørger, hvad vil der ske, såfremt at Aarhus Kommune vil bruge færre psykiatriske sengepladser til voldsomt udadreagerende personer, som der er blevet lagt op til? Jo, det vil jeg kunne sige. Der vil komme flere og større voldsepisoder i de almindelige psykiatriske sengepladser, større risiko for overbelægning og flere rømninger.

Hvilke af de otte unge personer, som nu bor i et bosted med 24-timers hjælp, skal flytte i egen bolig og kun få hjælp i aften- og nattetimerne og i weekenderne? For det også et af forslagene!

Desværre har vi jo Heidi Neergaard-sagen fra 2015, hvor Heidi begik selvmord, fordi hun gik fra 24-timers hjælp (BPA)-ordning til kun hjemmehjælp med kun seks timer ugentlig, fordi hendes kommune – Randers Kommune – hjemtog hende, selvom hun boede i Aarhus Kommune.

Jeg er bange for, at vi kan få flere sager som Heidi Neergaard-sagen i Aarhus. Det sker, såfremt at Aarhus Kommune vælger at flytte unge fra deres bosteder samt at nedsætte deres hjælp i betydelig grad!

Ja, nu har jeg givet eksempler på, hvor galt det kan gå, når man vil spare. Men åbenbart er de svageste ikke noget værd i Aarhus Kommune, når man vil lade uuddannede mennesker overtage uddannede menneskers arbejde i bosteder og lade otte unge menneske bo for sig selv med betydelig besparelse af hjælp – i stedet for nu – hvor de bor i bosted med 24-timers hjælp.

Jeg som førtidspensionist kan ikke stå model til 140 millioner kroners besparelse på socialområdet, så derfor dette opråb. Før i tiden havde jeg kræfter til at arrangere demonstration(er), som den i januar 2011, men nu har jeg ikke så mange kræfter til at stå for det. Jeg håber, andre kan.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


23. jan. 2020 - 11:50   23. jan. 2020 - 12:27

Læserbrev

af Jesper Park van der Schaft, førtidspensionist, Aarhus
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 500 og 3000 anslag inklusive mellemrum.
  • En kommentar må maksimalt være på 5000 anslag og en kronik på 8000 anslag inklusive mellemrum.
  • Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster. Hvis der i indlægget henvises til, hvad andre har sagt eller mener, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens. 
  • Indlæg sendes til debat@arbejderen.dk.