26 Oct 2020  

KBH: Spredte skyer, 10 °C

Dansk landbrug giver dundrende underskud

Læserbrev

Dansk landbrug giver dundrende underskud

I anledning af snarligt formandsskifte i Landbrug & Fødevarer fælder Holger Øster Mortensen sin dom over erhvervet.

Efter 8 år på posten som formand for Landbrug & Fødevarer stopper Martin Merrild sit arbejde på Axelborg. 4.-5. november skal delegerede fra dansk landbrug vælge ny formand.

Danmark bør have en egentlig landbrugs- og landboreform, der kan skabe plads til mange flere mindre landbrug – og dermed genskabe trivsel på landet.

Gennem historien har landbruget haft flere markante personligheder på topposten. Fra Madsen-Mygdal, der med uheldige dispositioner og udtalelser før og under krigen for evigt fik sit eftermæle molestreret, over den karismatiske Anders Andersen fra "Benzonlyst", der også blev landets finansminister, til navnkundige H. O. A. Kjeldsen, der i hele 16 år huserede på Axelborg, og Peter Gæmelke, der også har været bannerfører i svineindustrien. Gæmelke bestred senere en post i Danske Spil.

Fælles for alle disse førstemænd i dansk landbrug – inklusiv Martin Merrild – er, at de har gjort ubodelig skade på dansk natur. Danmark er med mindst 60 (62) procent af arealet under plov blevet det mest intensivt dyrkede land i verden. Og hertil ovenikøbet det land med flest slagtesvin per indbygger. Hele 80 procent af vores dyrkede areal bruges som foder til grise og produktionsdyr.

Bønderne og deres førstemænd på deres side fremhæver landbruget som "landets bærende økonomiske kraft", men realiteten er, at landbruget kun bidrager til BNP med ganske få procent. Begrebet "fødevareklyngen" klinger hult. Og hvis alle eksternaliteter medregnes, giver landbruget dundrende underskud for butikken Danmark.

Foreløbig har kun én person tilbudt sig som ny formand for Landbrug & Fødevarer – nemlig svineavler Søren Søndergård fra Vejle.

Med de store udfordringer landbruget står overfor, kræver det mere end bare ihærdighed og indsigt i svineavl at få erhvervet på ret køl.

Alene det faktum, at antallet af heltidsbedrifter på få årtier er faldet fra 200.000 til i dag blot omkring 8.000 bedrifter, er skræmmende. Og at få de store industrilandbrug til at opfylde kravene om mindre klimapåvirkning synes at være en umulig opgave. Den opgave kan en dedikeret svineproducent ikke kapere.

Selvom 100.000 – 120.000 hektar lavbundsjord tages ud af omdrift, kommer landbruget langtfra i mål med at nedbringe CO2-udslippet. Landbrug og skovbrug står for 30 procent af landets samlede klimaudledning.

Danmark bør have en egentlig landbrugs- og landboreform, der kan skabe plads til mange flere mindre landbrug – og dermed genskabe trivsel på landet.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


15. okt. 2020 - 14:56   15. okt. 2020 - 15:21

Læserbrev

af Holger Øster Mortensen, Nexø
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 500 og 3000 anslag inklusive mellemrum.
  • En kommentar må maksimalt være på 5000 anslag og en kronik på 8000 anslag inklusive mellemrum.
  • Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster. Hvis der i indlægget henvises til, hvad andre har sagt eller mener, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens. 
  • Indlæg sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by).