11 Dec 2019  

KBH: Spredte skyer, 4 °C

Brandkommissærer støtter ny efterforskning af 11/9 2001

Læserbrev

Brandkommissærer støtter ny efterforskning af 11/9 2001

Senest, den 27. juli 2019, har brandkommissærerne i Franklin Square and Munson Fire District i New York officielt udtrykt deres støtte til en fornyet efterforskning af de tre World Trade Center-tårnes sammenstyrtning, skriver Peter S. Jessen.

En skulptur til ære for de mennesker som mistede livet i tårnene den 11. september 2001.
FOTO: JBSA Photo Gallery
1 af 1

Mens mainstreammedierne fastholder den danske befolkning i uvidenhed, har sammenslutningen af arkitekter og ingeniører i USA (ae911truth.org) gennem mange år arbejdet på at overbevise advokatsamfundet om myndighedernes mange løgne og fortielser, som står i skærende kontrast til forskeres åbenlyse fakta og vidneudsagn.

Eksistensen af den overvældende mængde af bevismateriale bør føre til en fornyet efterforskning og retssag.

Det lykkedes advokatsammenslutningen (også i USA) Lawyers' Committee for 9/11 Inquiry (LCfor911.org) den 26. november 2018 at få godkendt gennemførelsen af et ”Grand Jury Investigation Project” på dommerkontoret i New Yorks sydlige distrikt.

Herudover har Lawyers' Committee for 9/11 Inquiry, Robert McIlvaine og Architects & Engineers for 9/11 Truth den 25. marts 2019 anlagt sag mod FBI for manglende indsamling af bevismateriale og grove forsømmelser i 11/9-opklaringsarbejdet.

Senest, den 27. juli 2019, har brandkommissærerne i Franklin Square and Munson Fire District i New York officielt udtrykt deres støtte til en fornyet efterforskning af de tre World Trade Center-tårnes sammenstyrtning den 11. september 2001. De hævder, at eksistensen af den overvældende mængde af bevismateriale, om at der var anbragt sprængstoffer i de tre World Trade Center-tårne, bør føre til en fornyet efterforskning og retssag.

Til september vil en tysk fysiker og matematiker, Ansgar Schneider fra Max Planck Institutet i Bonn, præsentere en kritik af den officielle NIST-analyse af Twin Tower-sammenstyrtningerne på en IABSE-konference i New York. NIST er National Institute of Science and Technology (det amerikanske teknologisk institut), og IABSE er International Association for Bridge and Structural Engineering i USA.

Eksempler på propaganda

Nu har vi de seneste 18 år igen og igen hængt “islamistiske terrorister” ud som skyldige i en forbrydelse, som ikke er opklaret, takket være de etablerede, ufrie medier. Ren gift for en oplyst og demokratisk offentlig debat.

Eksempler på DR-propaganda, som skal latterliggøre mennesker, som er interesserede i, at retsstatsprincipper tages alvorligt og efterleves i vore demokratier, er mange. Her skal blot fremhæves nogle eksempler:

Deadline-indslag 20. maj 2018 i anledning af Pierre Collignons nye bog “Tilbage til virkeligheden”.

Supertanker den 3. december 2018 “Magthaverne lyver for os”.

Deadline-indslag 18. april 2019 i anledning af Sune Engel Rasmussens nye bog “Nyt blod”.

P1-mockumentar “Jordforbindelsen der forsvandt” 25. juni 2019.

Eksemplerne er blot de få, jeg opdager, som skal understøtte den officielle amerikanske konspirationsteori om, at Al Qaeda og Osama bin Laden stod bag terrorangrebene 11. september 2001.

Danmarks Radio, vores allesammens public service-institution, gennemfører propaganda på lige fod med andre mainstreammedier som Kristeligt Dagblad, Information, Politiken, ugebladet Ingeniøren og så videre, som skal sikre, at vi i Danmark ikke skal tvivle på den officielle amerikanske udenrigspolitik.

Pseudoforskerne ud i konspirationsteorier Michael Bang Petersen og Rikke Peters står altid klar som nyttige idioter til at give udsendelsernes underlødige budskaber et skær af videnskabelig evidens.

Vil man være oplyst i dag, kommer man ikke udenom internettet.

Kilder:

ae911truth.org

Lcfor911.org

fsmfd.org

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


06. aug. 2019 - 12:38   06. aug. 2019 - 14:00

Læserbrev

af Peter S. Jessen, akademiingeniør, Ballerup
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 800 og 3000 tegn inklusive mellemrum.
  • Kronikker og kommentarer må maksimalt være på 5000 tegn inklusive mellemrum.
  • Sendes til debat@arbejderen.dk 
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.