31 May 2020  

KBH: Skyfrit, 19 °C

Borgerforslag: Valgfri finansiering af samtlige udgifter til Kongehuset over skat

Læserbrev

Borgerforslag: Valgfri finansiering af samtlige udgifter til Kongehuset over skat

Søren Würtz Vinther Jørgensen argumenterer her for sit borgerforslag, som man kan gå ind og støtte.

Medlemmerne af det danske Kongehus koster årligt 105.800.891 kroner i apanage, og medregner man samtlige udgifter, herunder de store udskrivninger til Livgarden, Kongeskibet i Dannebrog og vedligeholdelse af slotte, kommer regningen op på hele 386.100.912 kroner til de danske skatteborgere. Dertil kommer, at staten også har udgifter til Kongehuset i forbindelse med rejser, beskyttelse af Kongehuset, transport, husleje og så videre.

Grundlæggende handler forslaget om, at den filosofi, velfærdsstaten er bygget op om, på ingen måde kan forenes med det danske monarki.

Det danske samfund er bygget op om friheden til selv at vælge, hvad vi vil sige, gøre eller for den sags skyld købe. Derfor giver det ikke mening at tvinge et produkt som “Kongehuset” ned over vores hoveder. Mit forslag er derfor: Finansiering af samtlige udgifter til Kongehuset skal være et tilvalg/fravalg over skat.

Grundlæggende handler forslaget om, at den filosofi, velfærdsstaten er bygget op om, på ingen måde kan forenes med det danske monarki.

Velfærdsstaten er hovedsageligt udviklet op igennem det 20. århundrede og har den kerneydelse, at alle danske borgere har ret til offentlige ydelser som for eksempel uddannelseshjælp, understøttelse og lægehjælp.

Indlejret i velfærdsstaten er den smukke forestilling om, at alle mennesker skal have lige mulighed for hjælp og til at klare sig godt i det danske samfund. Dette fordrer, at den danske borger, der er arbejdsduelig, er villig til at yde et fagligt stykke arbejde og betale skat, så de økonomiske velfærdshjul kan dreje rundt.

Grundtanken om apanage er problematisk, fordi den danske borger på den ene side skal arbejde og betale skat til velfærdsstaten, mens der samtidig tillades en passiv overførselsindkomst til medlemmerne af Kongehuset, der er kompetente, højtuddannede og nemt kan klare sig selv i det danske samfund.

Monarkiet har den svaghed, at det ikke kan forenes med de danske demokratiske principper. Ideen om, at vi på den ene side har et enestyre, her monarkiet, står i dyb kontrast til, at vi har et folkestyre.

På den ene side har vi et folk, der bestemmer, men på den anden side har vi også en dronning, der har den afgørende stemme i forbindelse med politiske tiltag, for eksempel lovene. Efter min mening kan dette lade sig gøre, fordi monarkiet i højere grad er en forretning i forklædning – en dårlig forretning, der har givet underskud i nyere tid.

Gud bevare ytringsfriheden – og Danmark.

Borgerforslaget lyder “Den danske borger skal selv aktivt kunne fravælge eller tilvælge, om han eller hun ønsker at bidrage til finansieringen af samtlige udgifter til Kongehuset” – og kan støttes her

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


20. maj. 2020 - 14:32   20. maj. 2020 - 14:41

Læserbrev

af Søren Würtz Vinther Jørgensen, cand.pæd. i pædagogisk sociologi, arbejdsmiljørepræsentant og pædagog, Horsens
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 500 og 3000 anslag inklusive mellemrum.
  • En kommentar må maksimalt være på 5000 anslag og en kronik på 8000 anslag inklusive mellemrum.
  • Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster. Hvis der i indlægget henvises til, hvad andre har sagt eller mener, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens. 
  • Indlæg sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by).