17 Sep 2019  

KBH: Spredte skyer, 9 °C

Afvis Bachelets beskidte angreb på Venezuela

Kronik

Afvis Bachelets beskidte angreb på Venezuela

Michelle Bachelet, FN's højkommissær for menneskerettigheder, står bag en beskidt rapport om Venezuela, som en bred kreds af personligheder i Latinamerika, Europa og andre dele af verden er rystede over. De har skrevet et svar til rapporten, som bør have tungtvejende plads i debatten, skriver Sven-Erik Simonsen. Derfor bringes svaret her.

Michelle Bachelet.
FOTO: UN Photo/Jean-Marc Ferré
1 af 1

Chiles tidligere præsident Michelle Bachelet er i dag FN's højkommissær for menneskerettigheder. Hun står bag en beskidt rapport udsendt den 4. juli om Venezuela, som vender tingene på hovedet. USA, som i sin nådesløse jagt på Venezuelas olie har indført sanktioner og smadret Venezuelas økonomi, bliver nærmest ikke nævnt i rapporten, som lægger skylden for den ekstremt vanskelige situation i Venezuela på regeringen og præsident Nicolas Maduro.

USA's blokade er hovedårsagen til det venezuelanske folks lidelser. Donald Trump og hans høge er de hoved-ansvarlige for brud på menneskerettighederne, men der er så at sige ikke et ord herom i rapporten.

For at sige det kort, så lukker Bachelet øjnene for, at USA og dets medsammensvorne i dette forsøg på regimeforandring anstifter vold, uro, økonomiske problemer og social nød. Derefter konstaterer hun alle problemerne og giver ofrene skylden! Hun baserer sig primært på informationer fra oppositionen, som er USA's allierede, og ender med at beskylde regeringen for alt – fra bevidst at medvirke til at sulte familier og likvidere politiske modstandere.

Bachelets rapport skal ikke afvises, fordi den beretter om de store problemer i Venezuela, men fordi den tager forbryderens og ikke offerets side i konflikten. Det er intet mindre end skandaløst, i betragtning af at Bachelet smykker sig med en af de mest fornemme titler i verden, nemlig FN's øverste, når det handler om menneskerettigheder.

De, der har er skarpt blik for USA's imperialistiske politik, vil nok ikke have svært ved at orientere sig i denne beskidte sag.

Vi, der har fulgt Cubas vanskelige forsvarskamp mod den samme modstander, ser de tydelige paralleller. I 1960 lagde daværende præsident Eisenhower linjen i USA's politik for regimeforandring i Cuba. Hans analyse og handlingsplan lød således på et møde i USA's nationale sikkerhedsråd:

“Der findes ingen effektiv politisk opposition i Cuba. Den eneste mulighed vi har for at slippe af med den nationale støtte til revolutionen er gennem desillusionering og desperation, baseret på utilfredshed og hårde økonomiske vilkår. Alle tænkelige foranstaltninger må hurtigt vedtages for at svække Cuba økonomisk. Penge og udrustning skal nægtes Cuba, sådan at lønninger reduceres, befolkningen sulter, bliver desperat og vælter regeringen.”

Samme politik føres stadig over for Cuba ... Og nu også over for Venezuela!

Et svar på Venezuela-rapporten

En bred kreds af personligheder i Latinamerika, Europa og andre dele af verden er rystede over Bachelets rapport og har skrevet et “Svar på Venezuela-rapporten”. Kredsen er med i netværket ”Den Internationale komite for Fred, Retfærdighed og Værdighed” og omfatter blandt mange andre personligheder Ignacio Ramonet (Spanien), Arleen Rodriguez Derivet (Cuba), Bill Hackwell (USA), Atilio Boron (Argentina) og Michel Chossudovsky (Canada). Komitéen udgiver magasinet Resumen og har afdelinger i en række lande, blandt andet USA, Argentina, Portugal, Venezuela og Cuba.

Komitéens svar på Michelle Bachelets rapport bør have en tungvejende plads i debatten om denne rapport, hvorfor den bringes her i fuld længde:

Den Internationale Komité for Fred, Retfærdighed og Værdighed fordømmer kraftigt rapporten om Venezuela, som blev fremlagt den 4. juli af FN's højkommissær for menneskerettigheder, Michelle Bachelet.

Rapporten lyver voldsomt om virkeligheden i Venezuela, idet den bruger samme fortælling som USA's regering, når den fordømmer og diskvalificerer præsident Nicolas Maduros lovlige regering.

Det er en skandale, når rapporten undlader at betegne folk som Leopoldo Lopez og andre venezuelanske lejeknægte som kriminelle – de som i 2017 for øjnene af hele verden opfordrede til hadforbrydelser og betalte lokale, marginaliserede grupper for at angribe børnehospitaler, fødevarelagre og apoteker, samt brændte fattige unge til døde, blot fordi de var 'chavister'.

Rapporten siger intet om mordforsøget på præsident Maduro i august 2018. Intet om, at attentatet var finansieret af USA og udført af lejeknægte og en opposition uden fædreland. Der er i rapporten heller ingen omtale af Juan Guaidós brud på demokratiet, da han patetisk udråbte sig selv til præsident på grundlag af instruktioner fra Det Hvide Hus.

Og der er ikke et ord om bruddet på Wienerkonventionen, der beskytter ambassader, dengang Trumps blodhunde Pompeo og Bolton tillod en illegal ambassadør at overtage Venezuelas ambassade i Washington; hvilket skete efter en langvarig og heltemodig ”sit in” af venner i USA, som i forløbet blev chikaneret af højreorienterede venezuelanere bosat i USA. Og ikke et ord om, at fire af de, der beskyttede ambassaden mod illegal overtagelse, til slut blev arresteret af FBI og det lokale politi.

Bachelets rapport er ikke sandfærdig, når den nedgør den enorme anstrengelse fra den venezuelanske regerings side for at værne om retten til mad, uddannelse, bolig og sundhedsvæsen til befolkningen. Det er en grotest fornærmelse, når rapporten påstår, at kvinder i Venezuela må sælge sex for at skaffe mad.

Det er helt uhørt, at hun ikke nævner USA's brutale indblanding i forsøget på at smadre Den Bolivarianske Revolution for i stedet at indsætte en regering, der underlægger sig imperiets interesser. Rapporten fordømmer ikke de gentagne trusler om militær intervention, de højlydte opfordringer til soldater og officerer om at desertere fra de Nationale Bolivarianske Væbnede Styrker, heller ikke den grænseløse økonomiske krig, blokaden eller plyndringen og tyveriet af den venezuelanske stats finansielle ressourcer.

Der er ikke et ord i hele rapporten, som fordømmer de sanktioner, som USA iværksatte i april rettet mod Venezuelas statsejede olieselskab PDVSA, hvilket var et direkte angreb på landets hovedkilde til indtjening og i strid med international lov med sin grænseoverskridende straf til lande, der forsøger at købe olie af Venezuela.

USA's blokade er hovedårsagen til det venezuelanske folks lidelser. Donald Trump og hans høge er de hovedansvarlige for brud på menneskerettighederne, men der er så at sige ikke et ord herom i rapporten.

Den 23. maj rettede den Internationale Komité for Fred, Retfærdighed og Værdighed en henvendelse til Fru Bachelet og til FN's generalsekretær. Det skete, efter at den seks år gamle venezuelanske dreng Giovanni Figuera var død, og henvendelsen handlede om at bringe blokaden til ophør, idet den rammer livsvigtig medicin. Et par dage efter døde også den syv år gamle Roberto Redondo.

Der er gået to måneder, og vi venter stadig på svar.

Navnene på lille Giovanni og lille Roberto burde have en plads i rapporten, som burde udtrykke medfølelse med familierne og befolkningen og fordømme en blokade, der forhindrer de venezuelanske myndigheder i at skaffe de medikamenter, som skal til for at gennemføre den rygmarvstransplantation, som kunne have reddet de to drenge, som led af leukæmi, men som ikke kunne opereres på grund af USA's blokade.

Rapporten ikke kun manipulerer og fortier sandheder, den udelader også beviser og forklaringer fra regeringen. Rapporten omtaler ikke ofrene for højrekræfternes vold og alle de, som lider under konsekvenserne af USA's blokade. Den fordømmer ikke den sabotage, som betød, at befolkningen stod uden elektricitet og vand i næsten en uge.

Fru Bachelet er en latinamerikansk kvinde, læge og tidligere præsident i Chile, hvor politiet myrdede en 14-årig studerende, som demonstrerede for bedre uddannelse. Det Chile, hvor Mapuche-folkets rettigheder undertrykkes hver dag, hvor diktaturets forbrydelser mod menneskeheden ikke er retsforfulgt og fordømt til bunds. Det Chile, hvor arbejdere i og uden for minerne udbyttes brutalt.

Vi undrer os over, hvor Michelle Bachelets erindring om sin far, der blev myrdet under Pinochet-diktaturet, er forsvundet hen? Og vi spørger os, hvor objektiviteten, upartiskheden, etikken og sandheden er i denne rapport?

Står vi blot med en 4. juli-gave til den magthaver, som har overtaget Det Hvide Hus?

Det er ekstremt alvorligt, at Bachelets rapport ikke bidrager til dialogen for fred, men i stedet kaster sit lod på vægtskålen til fordel for aggressoren, mens den overser de ødelæggelser, som imperiet har påført befolkningen.

Vi opfordrer alle til at ignorere, afvise og fordømme den politiserede, ensidige, løgnagtige, fornærmende og uansvarligt skævvredne rapport fra Bachelet om Venezuela.

Og så er det end ikke Venezuela, som bliver ramt hårdest af denne rapport. Den største skade rammer FN's troværdighed. Vi må genkalde os ordene fra Father Miguel D'Escoto, som besad al den etik og det politiske mod, som Fru Bachelet savner, da han sagde: “FN er nødt til at blive grundlagt på ny”.

Note: Den nicaraguanske præst Miguel D'Escoto var formand for FN's Generalforsamling i 2008. Den post som Danmarks Mogens Lykketoft havde i 2015.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


11. jul. 2019 - 15:12   12. jul. 2019 - 12:33

Kronik

af Sven-Erik Simonsen, formand for Dansk-Cubansk Forening
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 800 og 3000 tegn inklusive mellemrum.
  • Kronikker og kommentarer må maksimalt være på 5000 tegn inklusive mellemrum.
  • Sendes til debat@arbejderen.dk 
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.