23 Jul 2019  

KBH: Spredte skyer, 24 °C

“Ghetto”-pakken løser ingen problemer, men skaber nye

Åbent brev

“Ghetto”-pakken løser ingen problemer, men skaber nye

Vi er overbevist om, at tvangsflytninger af beboere i den almene boligsektor hverken skaffer dem arbejde, uddannelse, lære- eller praktikpladser eller lærer dem at tale bedre dansk. Det kræver helt andre initiativer. Åbent brev fra Muhammad Aslam, formand, og Janni Milsted, næstformand, på vegne af den beboervalgte afdelingsbestyrelse i Mjølnerparken på Nørrebro i København.

Afdelingsbestyrelsesformand Muhammad Aslam taler under en demonstration i Mjølnerparken mod “ghetto”-pakken.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Til Folketingets partier.

Det er ingen skam at tage fejl. Men det er en skam ikke at indrømme det – og tage ved lære af det.

Da Folketinget i november 2018 vedtog den såkaldte "ghetto”-pakke, skabte de først og fremmest utryghed blandt de cirka én million lejere i den almene boligsektor, som direkte og indirekte berøres. Det er trist og beklageligt, at partierne bag den såkaldte "ghetto”-pakke har valgt at ignorere al saglig og faglig viden om, hvordan problemer i de såkaldte "ghettoer” kan løses.

Lovgivningen tager afsæt i forkerte og forældede oplysninger og ser fuldstændig bort fra, at der i de fleste boligområder er sket betydelige fremskridt. Særlove og tvangsforanstaltninger, som er kernen i den såkaldte “ghetto”-pakke, løser ingen problemer, men skaber en række nye.

Alle burde kunne indse, at det er vanvid at nedrive eller frasælge almene boliger, som er til at betale.

Værst af alt er de initiativer, som i disse måneder får kommuner og boligorganisationer til at iværksætte massive nedrivninger eller frasalg af gode, sunde og billige boliger. Mange mennesker har samlet sig i den almene boligsektor, fordi huslejen er til at betale, og fordi der i større grad end i det private udlejningsbyggeri er beboerdemokrati.

I det almene byggeri er det alene driftsomkostningerne samt bidrag til Landsbyggefonden, der skal dækkes af lejerne. Alle undersøgelser bekræfter, at huslejeniveauet i den almene boligsektor er cirka 2-4.000 kroner lavere per måned end i det private udlejningsbyggeri. Nogle steder er forskellen endnu større. Hvorfor er det så svært at forstå, at titusinder af lejere foretrækker det almene boligbyggeri?

Tænk også på, at huslejeniveauet i den almene boligsektor bidrager til at begrænse huslejestigningerne i det private udlejningsbyggeri.

Alle burde kunne indse, at det er vanvid at nedrive eller frasælge almene boliger, som er til at betale. De nedrevne eller frasolgte almene boliger kommer ikke igen. De er for altid væk. Det er fint at opføre nye almene boliger, men alle ved, at det er til en højere leje end de eksisterende. Det er i øvrigt mere end tvivlsomt, at nye almene boliger kan opføres i et omfang, som svarer til de nedrevne eller frasolgte.

Vi er overbevist om, at tvangsflytninger af beboere i den almene boligsektor hverken skaffer dem arbejde, uddannelse, lære- eller praktikpladser eller lærer dem at tale bedre dansk. Det kræver helt andre initiativer.

Der er al mulig grund til, at både Folketing, kommuner og almene boligorganisationer forsvarer de almene boliger og stopper de igangværende initiativer for at nedrive eller frasælge almene boliger.

Lejernes tryghed bør forsvares.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


15. maj. 2019 - 09:10   22. maj. 2019 - 10:41

Åbent brev

fra Muhammad Aslam, formand, og Janni Milsted, næstformand, på vegne af den beboervalgte afdelings-bestyrelse i Mjølnerparken på Nørrebro i København
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 800 og 3000 tegn inklusive mellemrum.
  • Kronikker og kommentarer må maksimalt være på 5000 tegn inklusive mellemrum.
  • Sendes til debat@arbejderen.dk 
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.