25 May 2020  

KBH: Overskyet, 10 °C

Slaget om Stalingrad

2. februar 1943

Slaget om Stalingrad

I dag er det 70 år siden at Sovjetunionens Røde Hær med enorm offervilje satte en stopper for fascismens sejrsmarch over Europa.

En soldat fra Den Røde Hær svinger Sovjetunionens røde fane over en central plads i Stalingrad. Slaget er vundet, og det bliver et historisk vendepunkt i 2. verdenskrig.
FOTO: Georgii Zelma
1 af 1

Det var for 70 år siden, at Sovjetunionens Røde Hær nedkæmpede den fremadstormende tyske fascisme og lagde grunden til Hitlers endelige nederlag i 1945.

I et af historiens mest afgørende øjeblikke sætter det socialistiske Sovjetunionen en stopper for Nazitysklands drømme om et fascistisk imperium fra Atlanterhavet til Uralbjergene.

Slaget om Stalingrad bliver en episk kamp henover et halvt år, hvor begge sider satser alt i det, der skulle blive verdenshistoriens største militærslag, og koste mere end to millioner mennesker livet.

I et af historiens mest afgørende øjeblikke sætter det socialistiske Sovjetunionen en stopper for Nazitysklands drømme om et fascistisk imperium fra Atlanterhavet til Uralbjergene.

Slaget starter 23. august 1942 med et voldsomt luftbombardement af Stalingrad ved floden Volga.

Tusindvis af civile russere mister livet, og 80 procent af byen lægges i ruiner af den efterfølgende ildstorm. Tyske tropper flankeret af rumænske og italienske styrker angriber og erobrer størstedelen af byen.

Men de møder stærk modstand fra Den Røde Hær, som følger parolen: 'Ikke ét skridt baglæns'. Sovjetunionen flytter sine strategiske reserver til Volgaområdet og 19. november er russerne klar til en modoffensiv.

I løbet af en uge er de italienske og rumænske flanker nedkæmpet, og den tyske hær omringet i en lomme på 50 gange 25 kilometer. 300.000 tyske soldater går en kold vinter i møde under konstante angreb fra Den Røde Hær.

Tyskerne får ikke tilladelse af Hitler til at kæmpe sig ud eller overgive sig. Men uden forsyninger og under et konstant pres kan sådanne ordrer ikke overholdes.

2. februar 1943 overgiver de sidste knap 100.000 tyske soldater sig.

Slaget om Stalingrad er slut med et enormt antal døde og sårede på begge sider. Men slaget er også vendepunktet i Anden Verdenskrig. Den indtil nu uovervindelige tyske krigsmaskine er slået for første gang i denne krig.

For sovjetborgerne, der mistede godt en million soldater og civile, markerede sejren ved Stalingrad starten på befrielsen af Sovjetunionen, der førte til den endelige sejr over Nazityskland i 1945.

70-året for det socialistiske Sovjetunionens afgørende indsats i 2. verdenskrig bliver i dag fejret i den nu russiske by Volgograd, der i dagens anledning igen er omdøbt til Stalingrad.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


02. feb. 2013 - 14:19   02. feb. 2013 - 15:11

Historie

fe@arbejderen.dk