23 Aug 2019  

KBH: Spredte skyer, 17 °C

Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht myrdes

15. januar 1919

Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht myrdes

Mordene på Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht var en del af en større aktion iværksat af den socialdemokratiske regering for at knuse revolutionen i Tyskland.

Rosa Luxemburg blev født i 1871 i en lille polsk by. Som ung studerede hun nationaløkonomi i Tyskland, hvor hun trådte ind i Socialdemokratiet i 1898. Karl Liebknecht blev født i 1871 som søn af en af det tyske socialdemokratis skabere - Wilhelm Liebknecht. Karl uddannede sig til sagfører, og var frem til Første Verdenskrig ledende indenfor den socialdemokratiske ungdomsbevægelse.
1 af 1

Den 15. januar 1919 blev to af den socialistiske bevægelses berømte personligheder, Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht, myrdet af højrenationalistiske frikorpsfolk i Berlin. Mordene var en del af en større aktion iværksat af den socialdemokratiske regering for at knuse revolutionen i Tyskland.

Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht så stadig tydeligere sammensværgelsen mod revolutionen og arbejderklassen, og gik til modangreb i artikler, taler og løbesedler.

Nederlaget i Første Verdenskrig to måneder før havde efterladt Tyskland i kaos. Krigen var tabt, men generalerne ville under ingen omstændigheder påtage sig ansvaret for nederlaget. 

De såkaldte frikorps, som mest bestod af nationalistiske officerer fra den opløste hær, lå i åben kamp med de revolutionære bevægelser, som ville omforme Tyskland fra et undertrykkende kejserdømme til en demokratisk og socialistisk republik.

Den mest slagkraftige af bevægelserne var den Spartakistiske Liga med Luxemburg og Liebknecht som frontkæmpere. De havde begge siddet fængslet siden 1916 for deres modstand imod krigen, men var blevet løsladt i oktober 1918.

>> LÆS OGSÅ: Karl Liebknecht – en antimilitaristisk røst

Revolutionen i Kiel

Den sociale nød var stor. Utilfredsheden med sulten og de store ofre i krigen førte til omfattende kampe. Den 3. november brød oprøret ud i Kiel og dagen efter dannede over 40.000 revolutionære det første arbejder- og soldaterråd på tysk grund.

Overalt i Tyskland blev der nu oprettet arbejder-, bonde- og soldaterråd efter sovjetisk forbillede. Efter få dage var de 60 største byer i Tyskland i hænderne på de revolutionære. Og den 9. november 1918 udråbte Karl Liebknecht 'den demokratiske socialistiske republik Tyskland' fra balkonen på det gamle preussiske kongeslot i Berlin.

Næste dag blev der indkaldt til et møde for at oprette en provisorisk regering bestående af delegerede fra Berlins fabrikker og kaserner. For stadig at have indflydelse på udviklingen gike socialdemokraterne i SPD med til mødet, hvor de sikrede sig flertallet og magten blev lagt i hænderne på et 'Råd af folkebefuldmægtigede'.

Dette 'Råd' havde ingen reel magt, og blev brugt til at splitte de revolutionære kræfter. Der blev opfordret til ro og orden. Soldaterne skulle trække sig tilbage til kasernerne, og arbejderne smide deres våben væk og gå tilbage til deres fabrikker. Mange lod sig lokke i troen på de socialdemokratiske løfter.

>> LÆS OGSÅ: Nyt lys over Rosa Luxemburg

Dannelsen af KPD

Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht så stadig tydeligere sammensværgelsen mod revolutionen og arbejderklassen, og gik til modangreb i artikler, taler og løbesedler.

Den 11. november 1918 afholdte Spartakusforbundets ledelse et møde, hvor man analyserede den revolutionære situation. Man nedsatte en centralkomite - med blandt andre Rosa Luxemburg, Karl Liebknecht og Wilhelm Pieck, den senere præsident i DDR. 

Dette møde var det første seriøse skridt til dannelsen af et selvstændigt revolutionært parti, og var også reelt et brud med USPD, de uafhængige socialdemokrater. Omkring nytår dannede Spartakisterne kommunistpartiet KPD.

>> LÆS OGSÅ: Arven fra Engels: Rosa Luxemburg

Tilbageslag

I begyndelsen af januar nåede den tyske revolution sit dramatiske højdepunkt. Den socialdemokratiske regering afsatte den 4. januar Berlins politipræsident og den 11. januar 1919 rykkede tropperne massivt ind i Berlin. Der var heftige kampe, og først ved hjælp af artilleri blev modstanden brudt.

Der udspillede sig nu en 'heksejagt' på revolutionære i hele byen. Fanger blev mishandlet, og hundredvis af arbejdere blev skudt efter at være taget til fange. Overalt i Berlin dukkede der flyveblade og plakater op med direkte opfordring til at myrde Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht.

>> LÆS OGSÅ: Da revolutionen stod for døren i Danmark

Mordet på Karl og Rosa

Den 15. januar blev de arresteret om aftenen og ført til gardekvalleriskyttedivisionens stabskvarter på Hotel Eden. Her blev de mishandlet og senere smidt i to biler, som officielt skulle køre dem til Moabitfængslet. På vej gennem Tiergarten hev officererne Karl ud og skød ham ned bagfra 'under flugtforsøg'.

Senere blev Rosa myrdet i en bil. Hendes mordere surrede ståltråd om liget og smed det i Landwehrkanalen. Hendes lig bliver først fundet i maj 1919. 

Begravelsen af Karl Liebknecht og de andre faldne i januarkampene udviklede sig til en kæmpedemonstration. På trods af undtagelsestilstand, demonstrations- og forsamlingsforbud deltog 100.000 i sørgemarchen. Under trusler om skydning, fortsatte demonstrationen tværs gennem Berlins gader, med vajende røde faner og kampsange, ud til det der nu er mindelund for faldne revolutionære. Senere, i maj, gentog det samme sig, da man havde fundet liget af Rosa Luxemburg.

Rosa Luxemburgs og Karl Liebknechts mordere var kendte, men de blev aldrig dømt, trods mange senere forsøg på at stille dem for retten. Ham, der skød Karl Liebknecht, døde først i 1967 i Vesttyskland. Han døde af alderdom og med militær statspension.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


15. jan. 2019 - 08:51   15. jan. 2019 - 11:22

Historie

red@arbejderen.dk