19 Aug 2019  

KBH: Ingen skyer af betydning, 13 °C

Julemassakren i Michigan

100 år siden i dag:

Julemassakren i Michigan

14 strejkende minearbejdere og 59 af børn døde 24. december 1913, da der pludselig blev råbt brand under en juletræsfest. Flere beviser peger på, at mineselskabet stod bag.

Tusindvis af arbejdere deltog første juledag i begravelsesoptoget for ofrene for massakren.
1 af 1

I dag fejrer de fleste danske familier juleaften. Men de færreste ved, at en sørgelig årsdag minder os om, at aftenen ikke altid har været så fredelig for arbejderfamilier i andre tider og steder.

I dag er det 100 år siden, at 73 strejkende minearbejdere og deres hustruer og børn døde under en juletræsfest i Michigan, USA.

Julefesten var et lille afbræk under en fem måneder lang og hård strejke mod områdets største mineselskab.

Den 24. december 1913 var over 500 strejkende minearbejdere og deres familier samlet til en julefest i forsamlingshuset Italian Hall i den lille by Calumet i Michigan.

Aftenen var et lille afbræk fra en hård, fem måneder lang strejke mod miniselskabet Calumet and Hecla Mining Company (C&H) - områdets største kobbermineselskab. Arbejderne kæmpede for at mineselskabet skulle anerkende fagforeningen og for tålelige løn- og arbejdsforhold.

Arbejderne havde oprettet en lokal fagforening i 1908 - men først i 1913 var den radikale minearbejderfagforening Western Federation of Miners (WFM) stærk nok til at etablere en effektiv strejke. I 1913 organiserede fagforeningen cirka 9000 ud af de i alt 15.000 arbejdere, der arbejdede i minerne.

Trampet ihjel

Julefesten fandt sted på anden sal i forsamlingshuset, i en hal, som man kun kunne komme til og fra gennem en stejl trappeopgang. Den dårligt markerede brandtrappe skulle man klatre ud af vinduerne for at nå. Tragedien opstod da der pludselig blev råbt "brand" midt under festen, selvom der ikke var nogen ildebrand. Der gik panik i menneskemængden, og i den efterfølgende tumult for at komme ud blev 73 mennesker trampet ihjel. 59 af dem var børn.

Tragedien blev efterfølgende efterforsket flere gange. Flere af efterforskningerne blev kritiseret, fordi personer, der ikke kunne tale engelsk fik stillet spørgsmål på engelsk. Herudover blev der ikke stillet opfølgende spørgsmål til vidner.

Efterfølgende forklarede otte vidner, at manden der råbte "Brand" bar et emblem fra organisationen "Citizens Alliance", der var støttet af mineselskabet og arbejdede imod strejken og fagforeningen. Flere talte også om, at dørene til hallen blev blokeret. Men efterforskningen kunne ikke nå frem til, hvordan katastrofen var opstået.

Intet glemt

Da sorgen over massakren havde lagt sig blev den til folkelig vrede mod selskabet og skruebrækkerne i "Citizens Alliance" og strejken fik så stor opbakning, at den fortsatte til april 1914, hvor minearbejdernes fagforening endelig blev anerkendt af selskabet.

Tragedien blev foreviget af Woody Guthrie, der skrev sangen "1913 Massakren". Også Bob Dylan og David Rovics har sunget om massakren.

>> Hør Massacre of 1913 med David Rovics her

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


24. dec. 2013 - 13:21   24. dec. 2013 - 15:58

Minearbejdere

ml@arbejderen.dk