18 Sep 2020  

KBH: Ingen skyer af betydning, 17 °C

Dansk dokumentarfilm nomineret til international filmpris

Portræt af menneskerettighedsforkæmper

Dansk dokumentarfilm nomineret til international filmpris

"Swaziland – det sidste enevælde" af den danske dokumentarist Tom Heinemann er nomineret i kategorien bedste kortfilm på Al-Jazeera International Film Festival.

Den unge aktivist Bheki Dlamini, hovedpersonen i Tom Heinemanns film om Swaziland.
FOTO: Lotte la Cour
1 af 1

Den prisbelønnede danske journalist og dokumentarist Tom Heinemanns film, "Swaziland – det sidste enevælde" om aktivisten Bheki Dlamini, er blevet nomineret til prisen som bedste kortfilm på Al-Jazeera International Film Festival, sammen med film fra blandt andet USA, Kina, Indien og Kenya.

Nomineringen af filmen er en sejr for vores kamp, for nu kan kongen ikke længere bilde verden ind, at der ingen problemer er i landet.
Bheki Dlamini, aktivist.

 

"Swaziland – det sidste enevælde" blev vist på DR2 i august, som en del af serien "De ukuelige". Serien, som Tom Heinemann har lavet sammen med norske Erling Borgen, portrætterer menneskerettighedsforkæmpere fra forskellige dele af verden.

Hovedpersonen i Tom Heinemanns film om Swaziland, den unge aktivist Bheki Dlamini, er både glad for nomineringen, og den omtale som filmen har givet kampen for demokrati og social retfærdighed i hans land Swaziland, siger han.

– Dokumentaren har gjort at befolkningen i Swaziland er blevet hørt i deres kamp for frihed og demokrati. Min historie, som fortælles i dokumentaren, er meget lig andre aktivisters i Swaziland, der udsættes for tæv, tortur, vilkårlige arrestationer og tvungen eksil. Nomineringen af filmen er en sejr for vores kamp, for nu kan kongen ikke længere bilde verden ind, at der ingen problemer er i landet, siger Bheki Dlamini, der samtidigt opfordrer andre til at støtte hans kamp for demokrati i Swaziland.

– Alle møder modstand i deres liv, men det er hvordan vi vælger at reagere på denne modstand, der definerer os som mennesker, siger Bheki Dlamini’s far i filmen.

Serien "De ukuelige" vandt i august hovedprisen og prisen for bedste korte dokumentarfilm på A Film For Peace-festivalen i Italien. Serien er blevet vist på Norsk og Svensk TV, samt på ti andre filmfestivaler rundt omkring i verden.

Tom Heinemann har vundet Foreningen for Undersøgende Journalistiks pris for fremragende undersøgende journalistik to gange, og er blevet nomineret til Cavling-prisen tre gange.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


11. nov. 2015 - 18:50   17. nov. 2015 - 18:11

Film

Peter Kenworthy, Afrika Kontakt