19 Nov 2019  

KBH: Overskyet, 6 °C

Vil ikke acceptere timeløn på 60 kroner

Blokade af litauisk firma

Vil ikke acceptere timeløn på 60 kroner

3F indledte blokade i morges for at få litauisk firma til at tegne overenskomst. Aktionen var en succes. Firmaet har lovet at underskrive overenskomst på mandag.

FOTO: Søren Andersen
FOTO: Søren Andersen
FOTO: Søren Andersen
FOTO: Lotte Ott, BJMF
FOTO: Søren Andersen

Arbejdsuger på 55 timer eller mere uden overtidsbetaling og en løn, der ligger milevidt fra danske standarder. 

Hvis de ikke indgår overenskomst, så er vi klar med fanerne igen!
3F BJMF

Det er ifølge 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (BJMF) hverdag for de litauere, der arbejder på en byggeplads ved Buddinge Hovedgade i Søborg ved København.

Fagforeningen har forgæves forsøgt at få det litauiske firma UAB Fikripa til at tegne overenskomst, og derfor troppede der her til morgen en større flok faglige aktivister op for at blokere arbejdspladsen i den københavnske forstad. 

En succes

Og blokaden gav pote.

"Underentreprenøren bliver fløjet ind fra Litauen til et møde mandag angående overenskomstdækning. Hvis de ikke skriver under der, bliver de smidt ud af pladsen", skrev BJMF på sin Facebook-side i løbet af formiddagen og fortsatte: 

"Hvis de ikke indgår overenskomst, så er vi klar med fanerne igen!"

Ifølge BJMF's oplysninger ligger lønningerne på omkring 60 kroner i timen og arbejdstiden er på 50-60 timer om ugen.

Direktør i det litauiske selskab, Filomena Skinderyte, afviser, at hendes firma ikke overholder danske løn- og arbejdsvilkår. 

– Mine medarbejdere er glade, og jeg har sågar folk, der hellere vil arbejde i mit firma end i danske. Så 3F's beskyldninger har ikke noget på sig, siger Filomena Skinderyte til Avisen.dk.

På byggepladsen er et gammelt uddannelsescenter ved at blive bygget om til lukrative lejligheder i millionklassen.

Kendt og berygtet

Byggeriets hovedentreprenør er den danske virksomhed Isco Aps, der har hyret det litauiske firma UAB Fikripa til at stå for byggeriet. 

Isco Aps har tegnet overenskomst med 3F, men ifølge fagforeningen frasiger firmaet sig ethvert ansvar for, at den litauiske underentreprenør lever op til danske standarder for løn- og arbejdsvilkår.  

Manden bag den danske hovedentreprenør på byggeriet i Søborg, Isco APS, er civilingeniør Mads Tolderlund, skriver Avisen.dk. 

Udover at være direktør i Isco Aps driver han også vikarbureauet Pluswork IVS sammen med Søren Steener Olsen, der er tidligere direktør i det omstridte vikarfirma Baltic Workforce. Vikarfirmaet er kendt i fagbevægelsen for at have været indblandet i masser af sager om underbetaling af østeuropæiske arbejdere og brug af skattely, skriver Avisen.dk.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


22. nov. 2018 - 08:22   22. nov. 2018 - 15:57

Social dumping

noc@arbejderen.dk