20 Sep 2018  

KBH: Let skyet, 18 °C

"Vi vil også mærke, at krisen er slut"

Kræver højere løn

"Vi vil også mærke, at krisen er slut"

Vores arbejde er lige så vigtigt som en politikers. Men vores løn er elendig. Det skal der laves om på ved den her overenskomst. De lavtlønnede, kvindedominerede fag skal have et løft, siger Pernille Parknov og Freja Pultz, der begge arbejder som SOSU-assistenter på et plejehjem.

Pernille Parknov (tv) og Freja Pultz i en stue på plejehjemmet, hvor de arbejder.
FOTO: Tobias Stidsen
1 af 1

Regeringen burde bruge flere penge på bedre lønninger og flere ansatte i den offentlige sektor i stedet for til skattelettelser, mener Pernille Parknov og Freja Pultz, der er SOSU-assistenter og arbejder på et plejehjem på Frederiksberg.

De er begge to glade for deres arbejde, men synes, at det er hårdt, og at lønnen er elendig. 

Hvis det er strejke, der skal til, skal vi gi' den hele armen.
Pernille Parknov

– Vi burde have mere for det, vi gør. Vores erhverv er lige så vigtigt som en politikers. Men vi hører hele tiden, at der skal spares i den offentlige sektor. Politikerne vil hellere bruge penge på skattelettelser, siger Pernille Parknov.

– De kloge hoveder siger, at vi er kommet ud af krisen. Hvorfor må vi ikke mærke det? Vi vil også gerne have råd til at købe andet end de billigste budgetvarer, erklærer Freja Pultz.

De to har netop afsluttet en travl arbejdsdag. Freja blev forsinket, fordi der lige var et problem med en medicindosering, som skulle løses, før hun kunne få fri.

Men nu sidder vi i en dagligstue på den afdeling, hvor Pernille Parknov arbejder, for at tage en snak om overenskomster og kvindekamp i anledning af den internationale kvindedag 8. marts. 

Stærkt sammenhold

De to SOSU-assistenter glæder sig over, at fagbevægelsen står sammen om markante lønstigninger og flere andre krav ved den her overenskomstforhandling.

>> LÆS OGSÅ: SOSU'er støtter solidaritetspagt

– Jeg er ret spændt på, hvad der kommer til at ske. Jeg håber, at det kan klares uden, at vi skal i strejke, men hvis det er det, der skal til, skal vi gi' den hele armen, siger Pernille Parknov.

– Det er fedt, at fagbevægelsen står sammen og sender et signal om, at nok er nok, tilføjer Freja Pultz.

Ingeborggården, hvor de to arbejder, er ikke udtaget til strejke, men de er godt klar over, at en konflikt vil berøre alle offentligt ansatte. 

>> LÆS OGSÅ: Mange i ældreplejen er klar til konflikt

Højere løn står højt på dagsordnen blandt SOSU'erne, men næsten lige så vigtigt er kravet om flere hænder. Arbejdspresset er stort. Selvom de er unge, er Freja og Pernille udslidte, når de kommer hjem efter arbejde.

– Jeg har ikke engang børn at komme hjem til, men jeg skal virkelig sparke mig selv i røven, hvis jeg skal ud af døren om aftenen efter en arbejdsdag. Jeg er så bombet i hovedet. Arbejdet på min afdeling er meget tungt psykisk set, siger Freja Pultz.

Modsat er Pernille Parknov mere fysisk slidt, når hun er færdig med en arbejdsdag. Begge oplever, at travlhed tit gør det umuligt at bruge de arbejdsstillinger, som de har lært under deres uddannelse. Det betyder hurtigere nedslidning.

Samtidig er slag og skub, rifter og grimme tilråb også en del af hverdagen.

– Det er syge borgere, og de kan jo ikke gøre for det. Men det betyder, at samtidig med, at det her er et super givtigt fag, er det også meget utaknemmeligt, forklarer Pernille Parknov.

Den skrabede bemanding betyder, at mange kommer på arbejde, selvom de er syge.

– Sidst, jeg havde weekendvagt, blev jeg syg med feber. Jeg gik på arbejde lørdag, men måtte melde mig syg søndag. Jeg havde så stor skyldfølelse overfor kollegaer og beboere. Når en melder sig syg i en weekend, er der kun fire tilbage til at tage sig af 25 beboere. De skal løbe virkelig stærkt, fortæller Freja Pultz.

Angreb på velfærd

Hun understreger igen, at skattelettelser betyder, at der bliver færre penge til ældreplejen og andre velfærdsområder.

– Vi er nødt til at få banket ind i hovedet på alle mennesker, at der ikke er råd til skattelettelser. Jeg kan jo se, hvor meget velfærd vi får for skatten.

Vi skal holde op med at tale om mande- og kvindefag.
Freja Pultz

Freja Pultz advarer om, at det samfund, vi bevæger os henimod, hvor der skæres i den offentlige velfærd, mens stadig flere vælger de private løsninger, lader de fattige og lavtlønnede i stikken.

– Med den løn, vi får, er der ikke råd til en behandling på for eksempel et privathospital. For nogle år siden skulle jeg have fjernet blindtarmen, men der var ventetid. Nogle spurgte, hvorfor jeg ikke bare fik det gjort på et privathospital. Men det kostede 30.000. De penge har jeg altså ikke bare lige.

De to SOSU-assistenter er glade for at være medlem af en fagbevægelse, der har sat kravet om at løfte de lavtlønnede og de traditionelle kvindefag på dagsordenen. 

>> LÆS OGSÅ: Faglige organisationer kræver statspulje til ligeløn

De ville ønske, at arbejdsmarkedet ikke var delt op i kvinde- og mandedominerede fag, men at alle valgte arbejde efter ønske og evner.

– I dag er det jo stadig sådan, at kvinder mest bliver brugt som varme hænder i de bløde omsorgsfag, mens mænd er de kolde hænder, der arbejder med maskiner, computere og i lederjobs. Man hører jo stadig, når en pæn kvinde klarer sig godt, at hun nok har bollet sig til tops. Som om man ikke både kan se godt ud og have logik i pæren, siger Pernille Parknov.

Vi bliver afbrudt af en dement beboer, der er meget glad for Pernille, og kan høre hendes stemme bag forhænget. Hun bliver kærligt opfordret til at gå ned til de andre i dagligstuen, før vi kan fortsætte.

Hvis, vi skal bryde cirklen med kønsopdelte jobs og kønsopdelte fritidsaktiviteter, skal der sættes ind allerede i opdragelsen af børnene. Piger og drenge skal opleve, at de kan præcis de samme ting og kan lege de samme lege, mener Freja Pultz.

– Og så skal vi holde op med at tale om mande- og kvindefag. Ingen fyre vil ud i 9. klasses praktik på et plejehjem, når de får at vide hjemmefra, at det er et kvindefag. Jeg kommer selv i trampolinverdenen, og der får rigtig mange drenge skudt i skoene, at de nok er bøsser, fordi det regnes som en pigesport. Men nogle af de bedste er mænd, siger hun.

MeeToo-kampagne

Freja Pultz betegner sig selv som feminist.

– For mig er en feminist et menneske, der ønsker ligestilling for alle. Jeg mener også, at mænd skal have de samme rettigheder som kvinder, som for eksempel barsel og at mandlige pædagoger skal have lov til at trøste børnene og skifte ble på dem.

Jeg ser mig selv som ligeværdig med mændene. Jeg kan lige så meget, som de kan. 
Pernille Parknov

Barselsorlov til mænd er Pernille også varm tilhænger af.

– Men ellers går jeg ikke så meget op i det der med ligestilling. Jeg ser mig som ligeværdig med mændene og mener, at jeg kan lige så meget, som de kan. Men vi skal selvfølgelig have ligeløn og samme rettigheder, siger hun. 

Begge de to har fulgt MeeToo-kampagnen på afstand og mener, at det er godt, at der bliver sat fokus på krænkelser af kvinder.

– Det er forfærdeligt, at kvinder – og sådan set også mænd – bliver udsat for sexchikane. Det kan være svært at sige fra og sætte en grænse. Det er godt med debat om det. Men de værst ramte ofre, dem der er helt nede i det sorte hul, de skriver nok ikke hashtag på Facebook, de risikerer at drukne i mængden, siger Pernille Parknov.

– Jeg tror, at MeeToo har hjulpet nogle unge piger og også drenge til at finde ud af, at det ikke er o.k., det de har oplevet. Vi ved, at mange voldtægter ikke bliver anmeldt, hvis det for eksempel er ens kæreste, man er blevet voldtaget af. Kvinden kan også blive i tvivl om, hun sagde nej tydeligt nok. Kampagnen har slået fast, at et nej altid er et nej. Det tror jeg har hjulpet mange, tilføjer Freja Pultz.

Fagligt aktiv

Samtidig står det klart, at både Pernille og Freja har fulgt mere med i overenskomstkampagnen #NokErNOK18 end i MeeToo.

Ligesom de begge to er opdraget til, at kvinder og mænd kan det samme og er lige meget værd, er de også opdraget til, at man selvfølgelig skal være medlem af en rigtig fagforening. Det faldt dem derfor helt naturligt i sin tid at engagere sig i FOA Ungdom.

– Hvis vi ikke tager kampen op i fagbevægelsen, risikerer vi at miste alle de goder, som vores forfædre har kæmpet for, siger Freja Pultz.

>> LÆS OGSÅ: Sammenholdet i fagbevægelsen er større end set i mange år

– Jeg blev grebet af sammenholdet i fagbevægelsen, da jeg i sin tid kom med i FOA's elevbestyrelse. Det er dejligt, at kunne gøre en forskel for de medlemmer, der har svært ved at tale deres egen sag. Men fagbevægelsen er gået lidt i stå. Den har brug for ungdommen til at komme med nye ideer. Det er os, der er fremtiden, erklærer Pernille Parknov.

I weekenden er de to med til at arrangere landsmøde i FOA Ungdom, hvor der er fokus på velfærd og ordentlige arbejdsforhold.

08. mar. 2018 - 09:11   08. mar. 2018 - 09:20

Kvindekamp

ur@arbejderen.dk
Pernille Parknov og Freja Pultz
  • Pernille Parknov er 29 år, enlig mor med en datter på to år, bor i Ballerup og er uddannet SOSU-assistent. Har arbejdet i SOSU-faget siden hun var 17 år. Er suppleant for tillidsrepræsentanten på sin afdeling og valgt som repræsentant for FOA Ungdoms medlemmer i hovedstadsområdet.
  • Freja Pultz er 24 år, bor sammen med sin kæreste i Rødovre og er uddannet SOSU-assistent. Startede på uddannelsen som SOSU-hjælper lige efter 10. klasse. Er suppleant for Pernille som repræsentant for FOA Ungdoms netværk i området.
  • Begge arbejder på plejehjemmet Ingeborggården på Frederiksberg og er glade for deres arbejdsplads. Her er knap 150 beboere fordelt på seks afdelinger.