24 Jan 2020  

KBH: Overskyet, 6 °C

Vi ruller den røde løber ud for vores forhandlere

Sammen om OK20

Vi ruller den røde løber ud for vores forhandlere

3F BJMF er klar til fra start at lægge pres på arbejdsgiverne for et godt overenskomstresultat. Mandag rulles den røde løber ud for forhandlerne, når 3F og Dansk Byggeri holder pressemøde som opstart på OK20-forhandlingerne.

Sammen om OK20 – mandag viser håndværkere og andre faggrupper opbakning til 3F's forhandlere, når de holder pressemøde med arbejdsgiverne i Dansk Byggeri.
FOTO: 3F TLB Aarhus
1 af 1

Arbejdsgiverne skal fra start mærke, at der er fuld opbakning til vores forhandlere fra arbejdspladser over hele landet.

Med denne positive manifestation vil vi vise, at vi står bag vores forhandlere hele vejen.
Carsten Bansholm Hansen, BJMF

Sådan lyder meldingen fra 3F BJMF, der mandag står bag den faglige markering i forbindelse med, at 3F og Dansk Byggeri holder pressemøde om de forestående overenskomstforhandlinger.

– Vi vil rulle den røde løber ud og klappe vores forhandlere ind til møde med modparten og med denne positive manifestation vise, at vi står bag vores forhandlere hele vejen, udtaler Carsten Bansholm Hansen, talsperson for manifestationen.

Mobiliseringen ruller

De seneste uger er der blevet mobiliseret over hele landet, og i sidste uge lød det, at der forventes at deltage 150 fra Jylland og Fyn. Hvor mange, der deltager fra Sjælland og København, tør Carsten Bansholm Hansen ikke sige:

– Men der er meldt støtte på tværs af fag og områder, som udover samtlige byggefag også omfatter organiserede arbejdere fra andre brancher udenfor byggepladserne.

>>LÆS OGSÅ: 3F'ere klapper formand ind til OK20-møde med byggeriets arbejdsgiver

– Vi forventer, at denne overenskomstforhandling vil få et helt andet forløb. Vi vil bakke vores forhandlere op, og vi vil lægge et massivt pres på vores arbejdsgivere denne gang, lyder det fra Carsten Bansholm Hansen.

Det private område har tydeligvis lært af erfaringerne fra overenskomstforhandlingerne på det offentlige område i 2018.

Det virkede for de offentligt ansatte

Carsten Bansholm Hansen udtaler:

– Vi så, hvor godt det virkede, da de offentligt ansatte stod sammen og bakkede op om deres forhandler. Vi har planer om mange initiativer, som skal mobilisere vores kollegaer til aktivt at deltage i kampen og gøre vores krav synlige.

Arrangørerne af mandagens faglige manifestation gør opmærksom på, at der ikke må forekomme arbejdsnedlæggelser i forbindelse med arrangementet.

Dem, som Arbejderen tidligere har snakket med fra blandt andet Randers, Aarhus og Aalborg, og som har meddelt, at de bakker op om arrangementet mandag den 9. december, holder da også fri for egen regning.

Den faglige markering mandag bliver livestreamet af Arbejderen. Du kan følge med her

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


08. dec. 2019 - 19:30   09. dec. 2019 - 12:47

OK 2020

noc@arbejderen.dk
OK20 opstart – 3F og Dansk Byggeri

Støtte til 3F's forhandlere – opstart OK20-forhandlinger med arbejdsgiverne i Dansk Byggeri mandag den 9.12.:

Tid: 10.00 – 13.30

Sted: Nørre Voldgade 106 – ved Nørreport Station

Programmet byder på god stemning, musik, taler og servering af pølser og varme drikke.

De forskellige fagforeninger, klubber og arbejdspladsrepræsentanter fra hele landet får på skift fem minutters taletid. Mikrofonen vil også være åben for de faggrupper fra det offentlige område, som ikke skal have nye overenskomster i denne omgang, men som oplevede solidariteten fra de privatansatte, da de i 2018 var ude i et langvarigt forhandlingsforløb.