17 Feb 2019  

KBH: Spredte skyer, dis, 6 °C

Ufaglærte og syge frygter social deroute

Voksende utryghed

Ufaglærte og syge frygter social deroute

Fagbevægelsen skal langt mere i offensiven, når det gælder problemerne med voksende utryghed, mener forfatter Lars Olsen.

Mange med hårdt fysisk arbejde frygter for, om de kan holde til arbejdet helt til pensionsalderen.
FOTO: PN
1 af 1

Der er en stigende social utryghed blandt danskerne. Problemet er størst blandt kontanthjælpsmodtagere og folk på sygedagpenge. Men der er også øget utryghed blandt mange, der er i arbejde. Det gælder ikke mindst ufaglærte og mennesker med helbredsproblemer.

Fagbevægelsen skal langt mere på banen i den her debat. 
Lars Olsen, forfatter

– Der er tale om en stor, men ret upåagtet samfundsforandring. Danmark har tidligere været kendetegnet ved, at vi har haft en stor tryghed i samfundet. Det siger noget om velfærdssamfundets kvalitet historisk set. Men nu er trygheden under pres, advarer forfatter Lars Olsen. 

Han holdt i sidste uge oplæg på socialpolitisk statusmøde arrangeret af Fagbevægelsens Hovedorganisation og opfordrede her fagbevægelsen til at sætte langt mere fokus på problemerne med manglende tryghed.

Trygfondens har siden 2004 lavet jævnlige målinger af danskernes generelle tryghed. Der måles både på sociale faktorer og en række andre ting. 

Øget utryghed

I 2004 var under tre procent af danskerne grundlæggende utrygge i deres hverdag. I 2017 var det tal steget til over 17 procent.

– Det er en voldsom stigning, som især er taget til efter 2009, hvor krisen og reformpolitikken satte ind, siger Lars Olsen.

>> LÆS OGSÅ: Tryghed er afløst af øget ulighed

Han sætter i sin nyeste bog "Det forsvundne folk" fokus på forholdene for de 39 procent af danskerne, der har fysisk krævende arbejde, og som er blevet særlig hårdt ramt af de seneste års reformer af blandt andet efterløn, pensionsalder, dagpenge, førtidspension og sygedagpenge.

>> LÆS OGSÅ: De usynlige arbejdere

Lars Olsen peger på, at Trygfondens målinger viser, at 45 procent af de ufaglærte arbejdere frygter for, at de ikke kommer til at forlade arbejdsmarkedet på en værdig måde, mens 41 er bekymrede for, at deres arbejde bliver overtaget af østeuropæere. Samme bekymringer har henholdsvis 26 procent og 13 procent af de højere funktionærer.

De seneste år er helbred kommet til at spille en stor rolle for, hvor trygge vi er.

Blandt 40-49-årige, der er i arbejde men har et dårligt helbred, er hele 67 procent bekymrede for, om de kommer til at forlade arbejdsmarkedet på en værdig måde, og 42 procent frygter for, at de mister deres job. 

Pensionsalder

Det er en enormt vigtig opgave for fagbevægelsen at sætte fokus på problemerne med den stigende utryghed, mener Lars Olsen.

–  Det er fagbevægelsens medlemmer, der bliver ramt af det her. Jeg kan jo høre, når jeg er ude og holde foredrag i lokale fagforeninger, hvor meget problemerne med utryghed optager folk. De taler meget om det, siger Lars Olsen.

– Nu har vi omsider fået en debat om nedslidning og pensionsalder. Men den er kendetegnet ved, at de borgerlige politikere og de borgerlige medier forsøger at gøre det til et spørgsmål om livsstil, tilføjer han.

Konkret nævner Lars Olsen en overskrift fra Berlingske: "Ufaglærte dør ikke af hårdt arbejde. Det er i højere grad tobakken og grillmaden, der er synderen", samt et tweet fra Søren Pind der spørger, om folk virkelig skal have tidligere pension, fordi de ryger og drikker.

– Fagbevægelsen skal langt mere på banen i den her debat. Vi har solid forskning, der viser, at folk med mange års fysisk arbejde, oftere ender på førtidspension. Og her er der korrigeret for livsstilsfaktorer, konstaterer Lars Olsen.

– Med undtagelse af NNF og enkelte andre har fagbevægelsen indtil for et par måneder ikke været særlig udfarende omkring pensionsdebatten, selvom det skaber utryghed blandt medlemmerne. Nu står vi overfor en valgkamp. Her er det enormt vigtigt, at fagbevægelsen giver den gas, gendriver myterne og mobiliserer medlemmerne.

Stor frustration

Mens Lars Olsen glæder sig over, at debatten om pensionsalderen endelig er kommet på den politiske dagsorden, efterlyser han, at det samme sker i forhold til de mange syge, der er ramt af reformerne af førtidspension og sygedagpenge.

>> LÆS OGSÅ: Kommer vi til at se gule veste i de danske gader

– Der føres forhandlinger om at justere reformen af førtidspension, men i virkeligheden sker der ikke ret meget. Vi ser de gule veste i Frankrig. Jeg tror ikke, at det er sandsynligt med en bevægelse i samme målestok i Danmark. Men gå ind på Jobcentrets Ofre og Næstehjælpernes facebooksider. Her oplever du samme frustration som hos de gule veste. Folk føler sig ikke lyttet til. Det er vigtigt, at fagbevægelsen giver en stemme til de mennesker. Det handler om deres medlemmers interesser, men også om den politiske stabilitet og om velfærdssamfundets fremtid, understreger Lars Olsen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


12. feb. 2019 - 08:17   12. feb. 2019 - 08:20

Velfærd

ur@arbejderen.dk
Stigende utryghed
  • I 2004 var under tre procent af danskerne grundlæggende utrygge ifølge Trygfondens målinger. I 2017 var antallet steget til over 17 procent. Den sociale utryghed spiller en markant rolle i det resultat.
  • Sygemeldte og kontanthjælpsmodtagere er de mest utrygge grupper. Men et stigende antal af dem, der er i arbejde, er også utrygge. 
  • 45 procent af de ufaglærte arbejdere frygter for, at de ikke kommer til at forlade arbejdsmarkedet på en værdig måde, mens 41 procent frygter for at deres arbejde bliver overtaget af østeuropæere. Det samme gælder for henholdsvis 26 procent og 13 procent af de højere funktionærer. 
  • 67 procent af de 40-49-årige, der er i arbejde, men som har et dårligt helbred, frygter for, at de ikke kan forlade arbejdsmarkedet på en værdig måde.

Kilde: Lars Olsens bog "Det forsvundne folk"