03 Dec 2020  

KBH: Overskyet, 2 °C

Udlicitering koster på lønnen

Ny analyse

Udlicitering koster på lønnen

De ansattes årsløn falder med 30.000-40.000 efter en udlicitering fra det offentlige til en privat arbejdsgiver. Samtidig øges forbruget af dagpenge og andre overførselsindkomster.

Arkivfoto
FOTO: PN
1 af 1

Rengøringsassistenter får mindre i løn efter en udlicitering, viser en ny forskningsrapport.

Rapporten dokumenterer det, som vores medlemmer har sagt i rigtig mange år.
Ellen Pedersen, FOA KLS

Det første år efter en udlicitering fra en offentlig til en privat arbejdsgiver falder årslønnen i gennemsnit med omkring 30.000 kroner. Året efter er faldet oppe på 40.000 kroner.

Bag rapporten står forskere fra KORA, Roskilde Universitet og Københavns Universitet. 

– Vi er meget glade for, at den her rapport er blevet lavet. Den dokumenterer det, som vores medlemmer har sagt i rigtig mange år, siger Ellen Pedersen, formand for FOA KLS, der organiserer blandt andet rengøringsassistenter i Storkøbenhavn.

Dårligere overenskomst

– En del af lønnedgangen skyldes selve overgangen fra en offentlig til en privat overenskomst. Hvis man har mere end fem års anciennitet, svarer det i sig selv til omkring 25.000 kroner om året. Det er en kombination af lavere løn, og at den ansatte på den private overenskomst selv skal betale en tredjedel af sin pension i modsætning til de offentligt ansatte, tilføjer hun.

Lønnedgangen hænger også sammen med, at rengøringsassistenterne ofte får nedsat deres timetal efter en udlicitering. 

– Rengøringsselskabet har typisk givet et billigt tilbud, men skal samtidig tjene penge. Derfor sætter de timetallet ned og øger arbejdstempoet og dermed også nedslidningen, forklarer Ellen Pedersen.

Undersøgelsen viser også, at rengøringsassistenterne efter en udlicitering får en højere grad af offentlige ydelser, først og fremmest dagpenge. Men der kan også ses en tendens til et større forbrug af pension og sygedagpenge blandt de udliciterede. 

Undersøgelsen siger ikke noget om årsagerne til hverken lønnedgang eller det øgede forbrug af dagpenge. Men forskerne peger på, at de stigende udbetalinger af dagpenge kan hænge sammen med, at nogle bliver fyret i forbindelse med en udlicitering, og at mange bliver sat ned i tid.

– Hvis man går fra for eksempel 35 timer om ugen til kun 20 timer, er mange nødt til at søge om supplerende dagpenge i det halve år, man kan får det, forklarer Ellen Pedersen.

At sygedagpengene stiger specielt i året lige efter en udlicitering hænger efter hendes mening sammen med det voldsomt opskruede arbejdstempo.

Der har aldrig tidligere været gennemført en så omfattende dansk undersøgelse af de konsekvenser, en udlicitering har for de ansatte. Undersøgelsen omfatter næsten 1500 personer, hvis arbejde er blevet udliciteret i perioden 2005-2013. Når den fokuserer på rengøringsområdet er det fordi, at der her er sket flest udliciteringer i perioden.

Udsigt til øget udlicitering

Den nye undersøgelse er den sidste delrapport i et større forskningsprojekt om konsekvensere af udlicitering. Med i projektet er forskere fra KORA og universiteterne i Roskilde, Aarhus, Aalborg og København.

Forskerholdet anbefaler, at der gennemføres yderligere undersøgelser af konsekvenser for de ansatte ved udlicitering også på andre områder, og at der også ses på konsekvenserne ved gentagne udbud.

VLAK-regeringen understreger i sit regeringsgrundlag, at der skal sættes yderligere fart over udliciteringer alle vegne i den offentlige sektor. Blandt andet vil regeringen genindføre de tvunge måltal for, hvor meget kommuner og regioner skal udlicitere. 

– Det er dybt bekymrende, især hvis der ikke stilles massive kvalitetskrav, siger Ellen Pedersen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. mar. 2017 - 08:11   24. okt. 2017 - 16:34

Privatisering

ur@arbejderen.dk