Store selskaber fra især Italien, men også Rumænien og Portugal sidder på omkring 75 procent af opgaverne på den nye Storstrømsbro mellem Sjælland og Falster.

Man kan ikke lade være med at få en fornemmelse af, at hele det udbud var ren proforma, og at de i virkeligheden helst vil have italienere til at tage opgaverne.
Lars Sørensen, direktør Enelco

Lige inden det gigantiske projekt blev sat i gang i september 2018, forsikrede det italienske konsortium Storstrøm Bridge Joint Venture (SBJV), der skal stå for opførelsen af Storstrømsbroen, ellers, at det ville prioritere lokale firmaer og arbejdskraft. Nu viser det sig ikke at holde stik, skriver Fagbladet 3F.

Blot to danske firmaer står på listen over de 11 største på brobyggeriet. Ifølge Fagbladet 3F har også en enkelt portugisisk og en enkelt rumænsk virksomhed vundet underentrepriser, mens resten af opgaverne varetages af italienske firmaer.

Vraget fem gange

Lars Sørensen er direktør for Enelco, der er et af de førende elfirmaer på Lolland-Falster. Enelco har erfaringer med arbejde på store hospitals- og skolebyggerier og ville gerne være med til at virkeliggøre det offentlige projekt, der er budgetteret til at koste 2,1 milliarder kroner.

– Vi satte himmel og hav i bevægelse, for det var en spændende opgave, og når der endelig kommer sådan et stort projekt ned i vores del af landet, så ville vi gerne være en del af det, siger Lars Sørensen til Fagbladet 3F.

Enelco har budt ind på opgaver på Storstrømsbroen fem gange uden at komme i betragtning. Og det er da også en skuffet firmaejer, der videre udtaler:

– Man kan ikke lade være med at få en fornemmelse af, at hele det udbud var ren proforma, og at de i virkeligheden helst vil have italienere til at tage opgaverne, fordi det er nemmere for dem.

Kan ikke tvinges til at ansætte danskere

Da daværende transportminister Ole Birk Olesen (LA) i september 2018 deltog i den officielle ceremoni, der skød projektet i gang, lagde han stor vægt på, at regeringen har givet seks millioner kroner til opkvalificering af arbejdsløse i lokalområdet, så de kan få et job på brobyggeriet.

I ceremonien deltog også Silvio Fascio, chef for de italienske brobyggere i firmaet Itinera. Ved den lejlighed udtaler Silvio Fascio, der ud over direktørposten i Itinera også er bestyrelsesformand i Storstroem Bridge Joint Venture, til Fagbladet 3F:

– Det er en prioritet for os at finde lokale arbejdere. Hvis vi kan få lokal arbejdskraft i det omfang, vi skal bruge, så er vi meget tilfredse. Sådan arbejder vi altid i Itinera. Det er også nemmere for os, hvis vi ikke skal til at hente folk ind og stille boliger til rådighed.

Senere tilføjer Silvio Fascio, at måske bliver 50 procent af arbejdskraften på Storstrømsbroen dansk, måske mindre.

Den liberale transportminister afviste dog at stille krav til den italienske hovedentreprenør om at bruge dansk arbejdskraft.

Heller ikke den offentlige bygherre Vejdirektoratet vil blande sig i, hvem der kommer til at arbejde på broprojektet. Til gengæld stiller direktoratet krav om, at alle løn- og ansættelsesforhold skal følge de danske overenskomster. 

Ifølge Fagbladet 3F kendetegner det de udenlandske byggeselskaber, at de opretter en dansk filial, men har deres egen arbejdskraft med fra hjemlandet.

Firmaer med mafiarelationer i Danmark

Det er nok så bemærkelsesværdigt, at nogle af de italienske firmaer, der er hyret til at bygge Storstrømsbroen, står på Italiens liste over firmaer, der har relationer til mafiaen. Det gælder således Grandi Lavori Fincosit, der er med i det konsortium, der skal bygge den nye Storstrømsbro.

>>LÆS OGSÅ: Italiens mafia på EU-støtte

I Danmark har vi efterhånden set flere eksempler på, at den type firmaer får foden ind på det danske arbejdsmarked. Både i forbindelse med metrobyggeriet i København og letbanen i Aarhus har der været indicier, der peger i retning af, at den italienske mafia er på spil.

>>LÆS OGSÅ: Er mafiaen kommet til Danmark?

Forklaringen på tvivlsomme firmaers indpas i Danmark skal findes i EU's regler om udbud. Ifølge EU's udbudsdirektiv skal alle offentlige udbud over bestemte beløbsgrænser sendes i udbud i hele EU efter ganske bestemte procedurer. De tvivlsomme firmaer kommer med det billigste bud, og direktiver forpligter udbudsgiver til at vælge det "økonomisk mest fordelagtige" bud, hvis det ellers opfylder udbudsbetingelserne.

>> LÆS OGSÅ: Italiens mafia på EU-støtte