25 Feb 2021  

KBH: Spredte skyer, 10 °C

Tillidsfolk i industrien vil have styr på vikarerne

Forbereder OK 2017

Tillidsfolk i industrien vil have styr på vikarerne

Fredag/lørdag samles godt 60 tillidsrepræsentanter for at aftale fælles overenskomstkrav. Arbejdsgivernes brug af vikarer er stadig et problem, som der skal gøres noget ved under forhandlingerne i 2017

Aalborg Portland har også vikaransatte - dog uden at det giver de store problemer, lyder det fra 3F-afdelingen.
FOTO: Henning Bagger/Scanpix
1 af 1

Hvad er definitionen på en vikar, og hvor lang tid man være vikar?

Det kunne 3F's tillidsrepræsentanter på industriområdet godt tænke sig at få svar på ved overenskomstforhandlingerne i 2017, som er ved at blive løbet i gang.

Vi mangler stadig at få på plads, hvad definitionen på en vikar er.
Benny Vinther Jensen, 3F Aalborg

– Det var også på bordet i 2014 og gangen før, men problemet er ikke løst. Vi mangler stadig at få på plads, hvad definitionen på en vikar er, siger Benny Vinther Jensen, formand for industrigruppen i 3F Aalborg, til Arbejderen.

Fredag/lørdag mødes 60-70 tillidsvalgte fra industrigrupperne i 3F Aalborg og 3F Rymarken Aarhus for at snakke om, hvilke krav de vil rejse overfor arbejdsgiverne.

Benny Vinther Jensen ønsker ikke at foregribe udfaldet af konferencen. Omvendt er han overbevist om, at vikarproblematikken kommer til heftig debat.

– Jeg lægger jo konstant ører til, hvordan arbejdsgivernes brug af vikarer vokser og giver problemer. Det er ikke rimeligt, at man kan gå som vikar i både to-tre år, som vi ser nogle steder. 

Det gælder eksempelvis den største industriarbejdsplads i Aalborg, Siemens Windpower, der i dag har omkring 1800 personer på lønningslisten.

Over halvdelen vikarer

Vindmøllegiganten begyndte i 2012 at gøre flittigt brug af vikarer. I en periode oversteg andelen af vikarer antallet af fastansatte, men det er lykkedes de tillidsvalgte at nedbringe antallet af vikarer væsentligt, og de forsøger fortsat at få en aftale med ledelsen om varigheden af et vikariat.

Års debat blandt tillidsfolk og ansatte i industrien har forsøgt at indkredse definitionen på en vikar. I Aalborg mener de, at en vikar først og fremmest er en person, man henter ind ved sygdom eller som afløser for en kortere periode, og ikke i halve og hele år.

– Man kunne eksempelvis se på overenskomsten, hvor man bliver omfattet af opsigelsesvarsler efter et halvt års ansættelse. Har man gået som vikar et halvt år, er det vel kun rimeligt at blive tilbudt fast arbejde, mener Benny Vinther Jensen.

Problemerne med brugen af vikarer er flere. For vikaren selv er det et usikkert ansættelsesforhold, fordi vikariatet kan ophøre fra dag til dag. Det kan være sværere at få et stabilt forhold til kollegerne, og vikarerne er som regel også sværere at knytte til arbejdspladsens eventuelle faglige traditioner. Hvorfor gå ind i faglige probemstillinger på en arbejdsplads, hvis man ikke er på arbejdspladsen i morgen?

– Ja, og så oplever vi, at vikarbureauerne ikke altid afregner efter gældende lokalaftaler, lyder det fra Vinther Jensen.

Fleksibel arbejdskraft

For arbejdsgiverne er vikarer mere fleksible - de er nemmere at skille sig af med, hvis der sker ændringer i produktionen. Arbejdsgiverne ved også, at tilknytningen til fagforening og eventuel arbejdspladsklub er svagere blandt vikaransatte. Endelig hører det med, at vikarer er billigere i lønregulering som følge af manglende anciennitet. Så også anciennitetsbestemmelserne er der efter den aalborgensiske gruppeformands mening brug for at kigge nærmere på.

Yderligere problemstillinger trænger sig på: de kontraktansatte og de såkaldte "arme og ben" firmaer. Indtil videre er ansættelse på kontrakt mest udbredt blandt de funktionæransatte, men sporene skræmmer. Det samme gør udviklingen med "arme og ben" firmaer - enkeltpersoner, som får et momsnummer og bliver sin egen arbejdsgiver.

– Det eneste, man sælger, er sin egen arbejdskraft. Det er udbredt i byggebranchen og især i England, men vi ved, at sådan noget sjældent holder sig til én brance, så vi er nervøse for, at det kommer snigende, siger Benny Vinther Jensen.

Hos industriarbejderne er der på forhånd en forventnng om, at arbejdsgiverne møder til forhandlingerne med det velkendte tema om yderligere fleksibilitet

– Jeg tror, arbejdsgiverne vil gå ud af den bane igen om, at man kan lave mere fleksible aftaler, hvis blot der er lokal enighed. De ønsker at lægge arbejdstiden, når det passer dem, og de vil undgå at betale tillæg for arbejde på ubekvemme tidspunkter, mener Benny Vinther Jensen.

Det er anden gang, at tillidsfolkene fra de to 3F-afdelinger mødes og aftaler fælles overenskomstkrav, men tredje gang, at de samler tillidsfolkene i branchen for at udveksle erfaringer.

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. mar. 2016 - 05:50   04. mar. 2016 - 06:00

Overenskomst

noc@arbejderen.dk
CO-Industri og DI

Forhandlingerne mellem lønmodtagersammenslutningen CO-industri og arbejdsgiverne i DI betegnes som gennembrudsoverenskomster.

Resultatet af industriens forhandlinger lægger de overordnede retningslinjer for resten af overenskomsterne på det private arbejdsmarked, og alle øvrige overenskomster bliver som regel først afsluttet, når der er opnået forlig på industriens område.

De nye overenskomster skal træde i kraft de 1. marts 2017 og erstatter de eksisterende aftaler fra 2014.