22 Sep 2020  

KBH: Spredte skyer, 14 °C

Styrkede fagforeninger ser fremad efter OK20

Efter overenskomstresultat

Styrkede fagforeninger ser fremad efter OK20

De mange aktiviteter op til og under OK20 har involveret flere medlemmer, lyder det fra fagforeningerne. Erfaringerne og den styrke, det har givet, vil fagforeningerne bruge til at påvirke de faglige og politiske kampe, der venter.

I kølvandet på coronakrisen kommer slagsmålet om, hvem der skal betale regningen. Det slagsmål står en styrket fagbevægelse klar til at kaste sig ind i.
FOTO: 3F BJMF
1 af 1

Vi er kommet styrket ud af OK20. Sammenholdet på tværs af fag er blevet stærkere. Mange flere medlemmer er blevet aktive, og der er gjort masser af vigtige erfaringer, som kan tages med videre.

Allerede inden coronakrisen sagde vi, at dagpengedækningen var for ringe. Nu er det blevet endnu mere akut.
Allan Busk, 3F Aalborg

Sådan lyder det fra en række fagforeninger, som Arbejderen har snakket med dagen efter, at de nye overenskomster på det private arbejdsmarked blev vedtaget med en samlet ja-procent på 79,8.

– Mange flere af vores medlemmer har været aktive, og det samme gælder vores tillidsrepræsentanter, der har været på banen fra start til slut. Det er rigtig positivt, siger Allan Busk, formand for 3F Aalborg, til Arbejderen.

Den nordjyske fagforening er blandt de få, hvor medlemmerne har stemt stik mod det markante landsresultat. Mere end 10.000 medlemmer af 3F Aalborg, svarende til en stemmeprocent på 58, brugte deres ret til at stemme, og tæt på tre ud af fire af dem satte kryds ved nej.

– Overordnet set glæder jeg mig selvfølgelig over, at medlemmerne har fulgt vores anbefaling i alle fem branchegrupper. Men som landsresultatet viser, så var vi desværre oppe imod både genstridige arbejdsgivere og en coronavirus, siger Allan Busk.

En coronaafstemning

Formandskollega Claus Westergreen fra 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (BJMF) i København ser også coronaen som den afgørende forklaring på det overbevisende ja.

– Det blev en coronaafstemning, konstaterer afdelingsformand Claus Westergreen til Arbejderen og uddyber:

– Mange har stemt ja, fordi de ikke kunne se formålet med et nej og en strejke midt i den her situation. Og så har forbundene lagt sig ekstra i selen denne gang for at få folk til at stemme ja. 

BJMF kan også se tilbage på det nu overståede overenskomstforløb med medlemmer, der har iværksat og deltaget i et væld af aktiviteter. Medlemmerne har klappet de faglige delegationer ind til forhandlinger med arbejdsgiverne. De har stået med fagforeningsfaner udenfor Forligsinstitutionen, deltaget i debatter på de sociale medier, lavet underskriftsindsamlinger – og så har murerne serveret de efterhånden legendariske pølser til sultne aktivister fra nær og fjern.

I den københavnske 3F-afdeling har mere end 62 procent af medlemmerne stemt, og 72 procent af de afgivne stemmer var sat ved nej.

Stemmedeltagelsen i både 3F Aalborg og BJMF ligger væsentligt over stemmeprocenten i forbundet, der samlet landede på 48,8. De to afdelingsformænd er enige om, at det vidner om medlemmernes engagement og interesse i de overenskomster, der skal gælde de næste tre år.

Stemmeprocenten i de to 3F-afdelinger overgår også de 57,6 procent, som er slutresultatet, når de afgivne stemmer fra alle berørte fagforbund tælles sammen.

>>LÆS OGSÅ: Markant ja til OK 2020

Nok at tage fat på

Nu vil 3F Aalborg evaluere forløbet og så ellers se fremad mod de næste overenskomstforhandlinger i 2021 og 2023, hvor det faglige sammenhold igen skal stå sin prøve. Men allerede inden da bliver det vigtigt at trække på den aktivisme og det engagement, som er skabt under OK20, mener Allan Busk:

– Vi har rigtig mange medlemmer, der er hårdt ramt på grund af coronakrisen, og nu skal vi til at snakke om, hvordan vi bedst muligt hjælper dem, så de kommer videre. Allerede inden coronakrisen sagde vi, at dagpengedækningen var for ringe. Nu er det bare blevet endnu mere akut at sikre forbedringer af dagpengesystemet.

– I det hele taget er der mange ting, som vi skal have gjort noget ved. Vi skal også have afskaffet den gensidige forsørgelse, og så skal politikerne lade være med at beslutte, at pensionsalderen skal blive ved med at stige, når det skal op engang i efteråret, lyder opfordringen fra Allan Busk.

– Problemerne mod social dumping forsvinder jo ikke fra nu af og til de næste overenskomstforhandlinger i 2023. Så det gælder bare om at holde gryden i kog. Vi vil have fuld fokus på det spørgsmål, lyder det fra Claus Westergreen, der også ser masser af opgaver i lyset af coronakrisen:

– Jeg er sikker på, at der kommer et politisk slagsmål om, hvem der skal betale regningen. Vi vil kæmpe for, at det ikke bliver almindelige arbejdere, der kommer til at betale gildet.

Claus Westergreen mener til gengæld, at de firmaer, der indtil nu har fået hjælpepakker på samlet trecifrede milliardbeløb, skal betale mere i skat. Og så skal skattemyndigheden have tilstrækkeligt med ressourcer, så de kan sørge for, at de multinationale selskaber – som også får del i hjælpepakkerne, selvom de aldrig har lagt en krone i skat i Danmark – begynder at betale skat.

>>LÆS OGSÅ: Coronakrise påvirker afstemning om OK20

Påtvunget overenskomst

Mens 3F'erne har stemt om overenskomstforlig, som deres forhandlere har aftalt med de respektive arbejdsgivermodparter, så har medlemmerne af Jernbaneforbundet og Malerforbundet skullet stemme om Forligsinstitutionens mæglingsforslag. 

I Malerforbundet stemte 70,9 procent af de godt 7.000 berørte medlemmer, og hele 81,8 procent satte kryds ved nej.

Dansk Jernbaneforbund er oppe på en nej-procent på 94,9, og her har 63,7 procent af de knap 2.800 stemmeberettigede deltaget.

På trods af den massive afvisning skal medlemmerne i de to fagforbund arbejde efter indholdet i mæglingsforslaget de næste tre år. Det skyldes sammenkædningsreglerne, der betyder, at alle forbunds resultater bliver lagt sammen, og det er dette samlede resultat, der afgør, om overenskomsterne er godkendt eller forkastet.

Malerforbundets formand Martin B. Hansen er ikke overrasket over det samlede resultat af overenskomstafstemningen. Han mener, at coronakrisen har sat den danske model standby under den sidste del af forhandlingerne og under afstemningen.

– Det kommer ikke bag på mig, at det endelige resultat blev et ja til OK20, selvom jeg havde håbet det anderledes, udtaler Martin B. Hansen i en pressemeddelelse:

– Alligevel kan vi glæde os ved den enormt høje valgdeltagelse, vi har haft, og det kæmpe medlemsengagement, der har været igennem hele forløbet. Vi kommer på en måde styrket ud af dette og står langt stærkere til næste gang i 2023, hvor der skal forhandles overenskomster igen.

Frustrerede malere

I Malerforbundet anbefalede alle seks lokale kredse medlemmerne at stemme nej. Hans Martin Andersen, der er formand for Malerforbundets afdeling Midtjylland, siger, at han nu får reaktioner fra frustrerede medlemmer, der for tredje gang får trukket en overenskomst ned over hovedet, som de har stemt nej til.

– Vi har igen oplevet, hvordan Dansk Industri bestemmer indholdet i alle overenskomster. Det løser ikke de enkelte branchers problemer, når man bare overfører et forlig indgået på industriens område til alle andre, siger Hans Martin Andersen til Arbejderen og tilføjer:

– Fagbevægelsen har en meget vigtig opgave i at få fællesskabet til at indse, at de her diktater fra Dansk Industri er helt urimelige. 

På trods af skuffelsen ser den midtjyske fagforeningsformand ikke anden vej end at udbygge og konsolidere de faglige netværk, som er opstået under OK20:

– Og så vil vi selvfølgelig fortsætte kampen mod social dumping og gå efter dem, der snyder og bedrager. 

Arbejderklassen skal ikke betale

Kommunistisk Parti har fulgt de mange tværfaglige aktiviteter i forbindelse OK 2020 tæt, og talsperson Jan Mathisen er ikke i tvivl om, at afstemningen var faldet anderledes ud uden en udefrakommende coronavirus.

– Vi fik ikke set betydningen af den aktive bevægelse, fordi coronaen fratog arbejderklassen muligheden for at bruge sit stærkeste våben i en overenskomstkamp, nemlig konflikt, siger talspersonen til Arbejderen.

>>LÆS OGSÅ: Urafstemning om overenskomsterne sker under indtryk af coronaen

Coronaens indflydelse kunne også tydeligt ses i anbefalingerne til medlemmerne fra de aktive fagforeninger og faggrupper. Nogle anbefalede at stemme ja, andre at stemme nej og nogle helt at undlade at stemme.

– Nu handler det om at stå sammen og bygge videre på de gode erfaringer. Inden længe vil der helt sikkert komme trepartsforhandlinger, hvor regeringen og arbejdsmarkedets parter sammen skal aftale, hvordan regningen for coronakrisen skal betales.

– Her bliver det vigtigt, at de aktive kræfter bider fagbevægelsen i haserne og stiller krav om, at det ikke er arbejderklassen, der skal betale, men de rige – de multinationale. De multinationale skal betale skat, og der kan findes masser af penge ved at lægge en kraftig beskatning på aktieudbygge og finansielle transaktioner.

Jan Mathisen mener, at coronakrisen har afsløret åbenlyse svagheder ved det kapitalistiske samfundssystem. Derfor er det nærliggende at pege på vigtigheden af en stærkere offentlig sektor og et offentligt sundhedsvæsen med lige adgang for alle.

 – Og så er det tid til at sætte kravet om mere offentlig produktion på den politiske dagsorden, lyder det fra Jan Mathisen. 

Artiklen kan downloades og printes i PDF her

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. apr. 2020 - 19:35   20. apr. 2020 - 11:00

Fagbevægelsen

noc@arbejderen.dk