18 Nov 2019  

KBH: Overskyet, dis, 9 °C

Stress er udbredt i ingeniørbranchen

Undersøgelse af arbejdsmiljø

Stress er udbredt i ingeniørbranchen

I løbet af det seneste år har flere end halvdelen af Ingeniørforeningens arbejdsmiljørepræsentanter oplevet, at kolleger er gået ned med stress.

57 procent af arbejdsmiljørepræsentanterne i Ingeniørforeningen har indenfor de seneste 12 måneder oplevet kollegaer, der er blevet sygemeldt med stress.
FOTO: energepic.com/Pexels
1 af 1

En kombination af for voldsomme arbejdsmængder og et alt, alt for højt tempo giver stress, og det hører til minussiden i jobbet som ingeniør.

Det skriver Ingeniørforeningen, IDA, der har spurgt foreningens arbejdsmiljørepræsentanter fra både private og offentlige arbejdspladser, hvordan de to faktorer påvirker medlemmernes psykiske arbejdsmiljø.

Det er til hver tid en leders opgave at sikre, at der ikke drives rovdrift på de medarbejdere, man har ansvar for. 
Morten Thiessen, Ansattes Råd i IDA

I rundspørgen svarer 57 procent af arbejdsmiljørepræsentanterne, at de indenfor de seneste 12 måneder har oplevet kollegaer, der er blevet sygemeldt med stress. 43 procent har kollegaer, der er blevet langtidssygemeldt indenfor det seneste år, og knap hver ottende har set kollegaer, der har forladt arbejdspladsen inden pensionsalderen.

Ikke overrrasket

Det kommer ikke som en overraskelse for Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd i IDA, at stress er så voldsom en udfordring i IDA-medlemmernes arbejdsliv.

– De opgaver, som ingeniører, scient.'er og it-specialister løser til hverdag, er ofte komplekse og kræver tid og grundighed. Har du ikke tid til at løse disse opgaver på et tilfredsstillende fagligt niveau, så hopper kæden af, siger Morten Thiessen og fortsætter:

– Stolthed og tilfredshed med de problemstillinger, vi løser, er en forudsætning for at trives på en arbejdsplads. Det ligger nok i mange vidensarbejderes dna, at tingene skal være i orden, før man afleverer dem. Ender vi ud med at blive brandslukkere, så er vi inde i den onde, nedadgående spiral.

Et ledelsesansvar

Morten Thiessen mener, at det bedste værn mod stress er en god nærmeste leder, der ved, hvordan man tager hånd om den stressede medarbejder og fremmer et sundt psykisk arbejdsmiljø i hverdagen.

– Det er til hver tid en leders opgave at sikre, at der ikke drives rovdrift på de medarbejdere, man har ansvar for. Ressourcer og opgavemængde skal stå mål med hinanden, siger Morten Thiessen.

Han understreger, at det samtidig også er den ansattes opgave at melde ud, "hvis læsset er ved at vælte."

– Der kan være ting ved siden af jobbet, der kan rokke båden i hverdagen. Men når man melder ud, så må en leder også tage det alvorligt, siger Morten Thiessen.

Stresspanelets anbefalinger

Den tidligere regering nedsatte i juni 2018 et stresspanel, som skulle finde løsninger på, hvordan stress bliver et mindre problem i samfundet. I april måned i år kom panelet så med 12 anbefalinger til forebyggelse og bekæmpelse af stress, som blev mødt af voldsom kritik af Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

Kun én anbefaling, nemlig træning af ledere i forhold til stress, mener FH tager fat i problemets kerne. Næstformand i FH Morten Skov Christiansen kritiserede stresspanelet for at placere et for stort ansvar for forebyggelse og udvikling af stress hos individet, familien, de sociale medier, lægen og kommunen.

Morten Skov Christiansen ville imidlertid ikke kun bebrejde stresspanelet, at anbefalingerne rammer uden for skiven. En del af forklaringen skal ifølge ham findes i det mandat, som stresspanelet fik fra regeringen:

– Det siger sig selv, at når panelet ikke må anbefale forslag, der medfører udgifter, og samtidig er blevet bedt om at have hovedfokus uden for det, der foregår på arbejdspladserne, så bliver forslagene derefter.

Forskeres viden udeladt

FH-næstformanden undrede sig over, at regeringen ikke anvendte den eksisterende forskningsbaserede viden om årsager til stress på arbejdspladserne samt ikke tilbød en eneste stressforsker en plads i panelet.

Stressforskere har blandt andet peget på højt arbejdspres, lav indflydelse, lav mening i arbejdet, generel ubalance mellem krav og ressourcer som centrale årsager til stress på alt for mange danske arbejdspladser.

Faktorer, som ifølge FH blev helt ignoreret i stresspanelets anbefalinger.

Hemmeligholdt rapport

Nogenlunde samtidig med stresspanelets anbefalinger kom det frem, at Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø havde lavet en tilsyneladende hemmeligholdt undersøgelse. Den dokumenterer, at arbejdsmiljøet har stor betydning for længden på dit arbejdsliv, langtidssygefravær og arbejdsløshed.

Lønmodtagere, der har høje fysiske krav i arbejdet, havde i gennemsnit 22 procent færre produktive arbejdsår. Udover fysiske krav har dårlig ledelse, mobning, vold og trusler også betydning for, hvor mange år vi kan holde på arbejdsmarkedet. Lønmodtagere, der har været udsat for dette, har henholdsvis 14 og 9 procent færre produktive arbejdsår.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


15. okt. 2019 - 09:11   15. okt. 2019 - 14:16

Arbejdsmiljø

noc@arbejderen.dk
IDA-undersøgelse om stress 2019

Har du blandt de ansatte, som du repræsenterer som arbejdsmiljørepræsentant, oplevet følgende situationer de seneste 12 måneder:

Ansatte der er blevet sygemeldt på grund af stress/psykisk overbelastning:
21 procent har oplevet det en enkelt gang.
36 procent har oplevet det 1-5 gange.
57 procent i alt har oplevet det.

Ansatte der er blevet langtidssygemeldt (mere end 4 uger):
15 procent har oplevet det en enkelt gang.
28 procent har oplevet det 1-5 gange.
43 procent i alt har oplevet det.

Ansatte der har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet før pensionsalderen:
7 procent har oplevet det en enkelt gang.
5 procent har oplevet det 1-5 gange.
12 procent i alt har oplevet det.

Kilde: IDA's AMR-undersøgelse 2019. Anm.: Der er afrundet til nærmeste hele tal. Ved ikke-besvarelser er sorteret fra.