06 Jun 2020  

KBH: Spredte skyer, let regn, 12 °C

Store forventninger til nye private overenskomster

OK20 skudt i gang

Store forventninger til nye private overenskomster

Højere løn og værn mod social dumping er blot nogle af kravene på de privat ansattes liste til OK20. Arbejdsgiverne dæmper forventningerne og peger på mere fleksibilitet på arbejdstid og på tværs af faggrænser og øget produktivitet.

De privatansatte på tværs af alle fag er klar til at sætte handling bag kravene om markante forbedringer ved OK20.
FOTO: Søren D. Andersen
1 af 1

Kalenderen viser nu 2020, og dermed går slaget om nye overenskomster på det private arbejdsmarked for alvor i gang. De næste måneder vil vise, om det ender ud i et tilfredsstillende resultat for de omkring 600.000 lønmodtagere, som overenskomsterne berører.

Vi har en forventning om, at reallønstigningen i hvert fald skal ligge over 1,5 procent. 
Claus Jensen, formand CO-industri

Efter flere år, hvor lønmodtagerne har vist tilbageholdenhed, er forventningerne ikke til at tage fejl af. Denne gang skal der hentes pæne lønstigninger hjem over hele linjen, lyder det fra blandt andre murere og tømrere, kontor- og butiksansatte, slagteriarbejdere og industriarbejdere, chauffører og handicaphjælpere.

– De seneste overenskomstfornyelser på det private område har båret præg af forsigtighed i kølvandet på finanskrisen. Den er overstået – den danske økonomi er kernesund, og det skal lønstigningerne reflektere, siger FOA's næstformand Thomas Enghausen til forbundets fagblad.

FOA har knap 5.000 medlemmer, som arbejder i den private sektor, blandt andet på pleje- og handicapområdet, og Thomas Enghausen kommer til at stå i spidsen for forbundets forhandlinger med Dansk Erhverv Arbejdsgiver (DEA) og Dansk Industri (DI).

Industrien går først

Det bliver dog ikke FOA's forhandlinger med deres respektive arbejdsgivere, der kommer til at sætte niveauet for de nye overenskomster. De må – som alle andre – vente, til industriens store områder er faldet på plads. Det forlig, der forhandles af DI og forhandlingskartellet CO-industri på vegne af 230.000 ansatte på cirka 6.000 industrivirksomheder, vil til gengæld danne rammerne om overenskomsterne for alle andre, uanset om de arbejder under minimallønssystemet eller normallønssystemet.

Hovedparten – cirka 80 af de privatansatte – er omfattet af førstnævnte, hvilket betyder, at kun mindstelønssatsen forhandles centralt, mens forhandling om øvrige lønstigninger foregår lokalt en gang om året. De resterende 20 procent på det private arbejdsmarked arbejder under normallønssystemet. For dem er det ikke ligegyldigt, om lønnen stiger med to kroner i timen eller 10, da deres lønstigning er bundet op på industriens gennembrudsforlig.

Meldingerne fra de otte optaktsmøder, som CO-industris to topforhandlere har holdt, tyder på, at der også i industrien er forventninger om mærkbar fremgang på lønnen.

En rundringning, som Arbejderen har foretaget, viser, at krav som højere løn, mere i pension, en forstærket indsats mod social dumping, uddannelse og forebyggelse af nedslidning er blandt dem, der er gået igen på møderne.

>>LÆS OGSÅ: Kæmpe medlemsopbakning til OK-optakt på industriområdet

– Lønnen skal da som minimum op på et niveau, så man kan få den høje understøttelse, hvis man bliver fyret, har Otto Bjerre, der er tillidsrepræsentant for 3F'erne på virksomheden Stena Recycling, udtalt til Arbejderen. 

Minimumslønnen i industriens overenskomst ligger i dag på godt 119 kroner i timen, og for at blive berettiget til den højeste dagpengesats skal man have en timeløn på knap 156 kroner.

Produktionsdanmark har det godt

Hverken Claus Jensen eller Mads Andersen, de to topforhandlere i CO-industri, er meget for at løfte sløret for, hvilke krav de tager med til forhandlingerne med arbejdsgiverne i DI. Helt ekstraordinært har de givet et interview til A4, og her siger de – uden at fremhæve eller gå i detaljer med specifikke krav – at de har en forventning om, at overenskomstresultaterne kommer til at afspejle, at det går godt for Produktionsdanmark.

– I 2017 steg lønnen ikke det, den burde. Der var en reallønstigning, men den var kun på 0,9 procent, hvor vi har en forventning om, at den i hvert fald skal ligge over 1,5 procent. Hvis den ikke gør det, så får vores kolleger ikke en fair del af det, der er blevet skabt, fordi produktiviteten samtidig har været fin. I 2018 steg lønnen med 1,7 procent, og det er faktisk en ganske udmærket reallønsstigning, også historisk set, udtaler Claus Jensen, CO-industris formand, til A4.

Arbejdsgiverne forbereder sig

Også arbejdsgiverne forbereder sig til overenskomstforhandlingerne, og traditionen tro forsøger de at dæmpe forventningerne.

"Vi står over for usikre tider, hvor højkonjunkturen efter alt at dømme ligger bag os. Nu venter en opgave – både for overenskomstparterne og for vores politikere, hvor vi skal tage ansvaret på os for at sikre os, at konkurrencekraften er intakt, og at Danmark også er rustet til svære tider," skriver Dansk Industris administrerende direktør Lars Sandahl Sørensen i lederen i det nyeste nummer af DI Business, der har tema om OK20.

En rundspørge blandt DI's medlemsvirksomheder viser, at de "skruer ned for optimismen", og på de informationsmøder om overenskomstforhandlingerne, som DI har holdt ligeledes for medlemsvirksomhederne, går tre temaer igen: Fleksibilitet, forenkling og ansvarlig lønudvikling. Forhandlingerne bliver afgørende for virksomhedernes konkurrenceevne i en fremtid, der – trods en fortsat optimisme – er kendetegnet af usikkerhed på nogle af de vigtigste eksportmarkeder i Tyskland og Storbritannien, fremgår det af DI Business.

Produktivitet har overhalet lønninger

Flere analyser og økonomiske beregninger viser imidlertid, at dansk økonomi stortrives.

>>LÆS OGSÅ: Masser af penge til højere løn ved OK20

Ifølge FAOS (Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier) har lønudviklingen gennem de seneste år været moderat. Den gennemsnitlige stigning i reallønnen har således siden 2013 ligget på 1,4 procent på hele DA-området, og faktisk skete der det, at produktiviteten i 2011 overhalede lønningerne, der ellers har fulgtes pænt ad siden 1966, oplyser FAOS.

Derfor kan der med rette være en forventning fra de privatansatte om, at de ved OK20 får indfriet deres krav om mere i løn, en forhøjelse af mindstelønnen og et værn mod social dumping.

>>LÆS OGSÅ: Byggefagforeninger kræver værn mod social dumping ved OK20

En effektiv indsats mod social dumping er et markant krav, ikke mindst blandt medlemmerne af 3F. Både i byggebranchen, på transportområdet og det grønne område kan der rulles det ene mere skræmmende eksempel ud efter det andet på misbrug af udenlandske arbejdere. Alle kender eksemplet med de filippinske chauffører, der boede i slumlejr i Padborg og arbejdede for vognmand Kurt Beier til cirka 15 kroner i timen. Og senest har vi hørt om byggepladsen på hjørnet af Tikøbgade og Lundtoftegade i København, hvor litauiske bygningsarbejdere er blevet groft udnyttet.

>>LÆS OGSÅ: Faglig strid handler om snyd, sort arbejde og manglende sikkerhed

Byggeriets arbejdsgivere hævder, at overenskomsterne allerede i dag indeholder tilstrækkelige redskaber mod social dumping, og at der derfor ikke er brug for yderligere tiltag. Overfor det står udmeldingen fra Claus Von Elling, formand for 3F's byggegruppe og chefforhandler for byggeriets overenskomstforhandlinger.

– Vi går til overenskomstforhandlingerne med en solid liste af ønsker fra medlemmerne, sagde han på et pressemøde den 9. december, hvor han gjorde klart, at der i bunken af krav indsamlet blandt gruppens cirka 57.000 medlemmer ligger ønsker om bedre lønforhold, bedre værn mod social dumping og bedre arbejdsmiljø.

Varierende arbejdstid

Arbejdsgiverne i Dansk Byggeri vil have en ansvarlig overenskomst med mere fleksibilitet for den enkelte virksomhed, kan man læse på DanskByggeri.dk.

Hvad den fleksibilitet går ud på, satte Thorsten Wilstrup fra Dansk Byggeris arbejdsgiversekretariat lidt flere ord på, da han i maj måned sidste år var inviteret til bygningsarbejdernes årsmøde. Arbejdsgiverne ønsker overenskomster, hvor der ikke er så stive faggrænser, hvor faggrænserne kan overlappe hinanden og fagene lave hinandens arbejde. Dansk Byggeri ser også gerne, at der kan laves aftaler, som afviger fra overenskomsten, på den enkelte arbejdsplads mellem virksomheden og en enkelt ansat eller en gruppe af ansatte – for eksempel om arbejdstid eller betaling for kørsel. Thorsten Wilstrup kom også ind på ønsket om varierende ugentlig arbejdstid over en periode på 52 uger. Man kan have 30 uger med op til 55 timers arbejde hver uge og de efterfølgende uger nul timer, hvis bare gennemsnittet lander på 37 timer. For at fremme fleksibiliteten skal perioderne ikke være fastlagt forud, men alene bestemmes af arbejdsgiveren.

Fleksibilitet, fleksibilitet og fleksibilitet

Større fleksibilitet er også vigtigt for private arbejdsgivere og arbejdsgiverforeninger på et af de mindre overenskomstområder indenfor hotel- og restaurationsbranchen.

– I Letz Sushi er vores vigtigste fokuspunkter, at vi har mere fleksibilitet. Mange af vores medarbejdere efterspørger større fleksibilitet. Det kan være, at man kan få lov til at arbejde mere. Andre ting kan være, at man kan få lov til selv at bestemme, hvor man indbetaler sin pension, eller om man får den udbetalt, kan man således høre Anders Barsøe, direktør i Letz Sushi, udtale på 3F Privat Service, Hotel & Restaurations facebookside.

Både Christopher Christensen, direktør Sørup Herregaard, og Jørgen Utzon, direktør Coor Service Management, følger op med ønsket om mere fleksibilitet på tværs af faggrænserne. Jørgen Utzon siger:

– Vi har den udfordring mange steder, at vi ikke kan fylde timer nok på folk, fordi det ikke er fleksibelt nok. Hvis de her medarbejdere kunne få lov til at arbejde på tværs af nogle af de skel, vi har nu her, så kunne de få flere timer, hvilket er godt for dem, og det er også godt for os som arbejdsgivere, fordi så får vi en større fleksibilitet. 

Fronterne trukket op

Fronterne er således trukket op, og i kulissen spøger erfaringerne fra OK17, hvor utilfredshed med forhandlingerne var tæt på at kaste Danmark ud i en konflikt. Det samlede resultat viste en stemmefordeling på 121.379 ja og 93.468 nej. 56,5 procent af de afgivne stemmer bakkede op om resultatet, men samtidig havde et flertal af medlemmerne i 3F, Fødevareforbundet NNF, Malerforbundet og Dansk Jernbaneforbund stemt nej

I 3F – Danmarks største fagforbund – stemte 54.000 medlemmer nej svarende til seks ud af 10. I både Transportgruppen, Byggegruppen og den magtfulde Industrigruppe var der flere nej- end ja-stemmer, og blandt bygningsarbejderne var nej-procenten helt oppe på 77. 

Vigtigt med aktiviteter

Denne gang går de fagligt aktive kræfter efter markante forbedringer og et OK-resultat, som de kan stemme ja til. I OK20-optakten har de gjort en indsats for at indhente krav fra kollegerne. Og de arbejder bevidst med at sikre opbakning til de faglige forhandlere, så de kan slå i bordet med større kraft overfor arbejdsgiverne, når de sidder i forhandlingeslokalerne. Det så vi senest, da 3F og Dansk Byggeri holdt fælles pressemøde.

>>LÆS OGSÅ: Talstærk opbakning til fagbevægelsens OK-forhandlere

De nye overenskomster får virkning fra den 1. marts 2020.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


02. jan. 2020 - 06:01   06. jan. 2020 - 13:03

Analyse

noc@arbejderen.dk
Forhandlingsforløb OK 2020
  • Januar: Forhandlingerne går i gang.

  • Februar: Parterne i industrien forsøger – som de første – at nå et forlig.

  • Februar-marts: De øvrige overenskomstområder forsøger at nå aftaler efter industriforliget.

  • Marts 2020: De nugældende overenskomster udløber.

  • Marts-april: Overenskomstresultaterne sendes til urafstemning blandt de respektive fagforbunds medlemmer.

  • Arbejderen følger overenskomstforløbet. Du kan læse alle artiklerne her

Kilde: CO-industri's faktaside

CO-industri

Centralorganisationen af industriansatte i Danmark (CO-industri) er et kartel bestående af ni fagforbund.

Organisationen blev dannet af tre faglærte forbund i 1912 under navnet CO-Metal. Det blev i forbindelse med en omstrukturering i 1992 til det nuværende CO-industri.

Samlet repræsenterer CO-industri 229.328 medlemmer, der pr. 1. januar 2019 ser ud som følger:

3F Industri: 98.500 medlemmer, Dansk Metal: 85.050, HK/Privat: 30.250, Teknisk Landsforbund: 7.310, Dansk El-Forbund: 6.853, Blik- og Rørarbejderforbundet: 600, Dansk Jernbaneforbund: 420, Serviceforbundet: 225 og Malerforbundet: 120.

CO-industri dækker langt hovedparten af lønmodtagerne inden for industriområdet i Danmark – både timelønnede og tekniske og administrative funktionærer.

Formand for CO-industri er Claus Jensen, der også er forbundsformand i Dansk Metal. Gruppeformand Mads Andersen fra 3F's Industrigruppe er kartellets næstformand.

Kilde: CO-industri