20 Jul 2018  

KBH: Ingen skyer af betydning, 13 °C

Socialdemokratiet støtter massiv lockout

Kun EL og SF imod

Socialdemokratiet støtter massiv lockout

Kun Enhedslisten og SF stemte imod lockout af 250.000 kommunalt ansatte, da der onsdag var afstemning i KL's bestyrelse.

Socialdemokraten Jacob Bundsgaard, der er næstformand i Kommunernes Landsforening, forklarer her, hvorfor det massive lockoutvarsel er en nødvendighed.
FOTO: Henning Bagge/Ritzau Scanpix
1 af 1

Socialdemokraterne i bestyrelsen for Kommunernes Landsforening (KL) har alle stemt for lockout af omkring 250.000 kommunalt ansatte. 

Det er forfærdeligt og forkasteligt, at Socialdemokratiet lægger stemmer til at lægge Danmark totalt ned.
Claus Pedersen, 3F's Offentlige gruppe Aalborg

Det er et svar på fagbevægelsens strejkevarsel i forhold til cirka 50.000 på det kommunale område.

– Lockout er KL's eneste redskab for at lægge pres på forhandlerne og undgå en konflikt, som ellers kan risikere at trække ud i månedsvis, siger Jacob Bundsgaard, socialdemokrat og nyvalgt formand i KL i en pressemeddelelse.

Kun Enhedslisten og SF's enlige medlemmer af bestyrelsen stemte nej til lockout.

– Lockouten er helt ude af proportioner. Det handler tydeligvis om at sætte de offentligt ansatte en pistol for panden, og presse dem til at droppe deres ellers rimelige krav, siger Jesper Kiel, medlem af KL's bestyrelse for Enhedslisten.

Ved strejkerne i 2008 afviste Socialdemokratiet i første omgang at støtte en lockout, mens partiet stod i spidsen for lærerlockouten i 2013.

Skuffede socialdemokrater

Claus Pedersen, der er medlem af Socialdemokratiet og formand for 3F's Offentlige gruppe Aalborg, er vred over sit partis holding.

– Det er forfærdeligt og forkasteligt, at Socialdemokratiet lægger stemmer til at lægge Danmark totalt ned, siger han til Arbejderen.

– Fagbevægelsen har udtaget et lille antal til strejke for at minimere generne, men arbejdsgiverne vælger at trække den helt store pistol. Det må politikerne tage ansvaret for, tilføjer Claus Pedersen.

Han mener, at politikerne går efter at tømme strejkekasserne og spare penge til lønninger, efter at de har afvist at indgå i reelle forhandlinger om fagbevægelsens krav.

>> LÆS OGSÅ: Her er stridspunkterne i OK18

Socialdemokratisk byrådsmedlem i Assens Kommune, Charlotte Vincentz Petersen, er heller ikke tilfreds med sit partis støtte til lockout. Til daglig arbejder hun som formand i fagforeningen 3F GOPS Odense, der blandt andet dækker det offentlige område.

– Jeg blev meget skuffet, da jeg hørte om lockoutvarslet, over at Socialdemokratiet er med, og at det er så massivt. Men jeg erkender også, at når man sidder i KL's bestyrelse, har man en arbejdsgiverrolle, siger Charlotte Vincentz Petersen.

Hun håber, at beslutningen bunder i en tro på, at parterne kan nå hinanden, inden det kommer til konflikt.

– Ellers synes jeg, at det vidner om, at der er noget galt med den danske model på det offentlige område, erklærer Charlotte Vincentz Petersen.

Hun peger på sammenblandingen af rollen som arbejdsgiver og regering samt det faktum, at mens de ansatte sætter penge til ved at gå i konflikt, sparer arbejdsgiverne penge.

– I andre nordiske lande har de formået at lave andre modeller, der måske er mere retfærdige. Det burde vi se på. 

>> LÆS OGSÅ: Forhandlingsmodel giver arbejdsgiverne fordele

Det synspunkt er Claus Pedersen helt enig i.

Lockout i regionerne

I forhold til regionernes lockoutvarsel mod 70.000 ansatte fik bestyrelsen i Danske Regioner slet ikke lov til at stemme. Beslutningen blev taget af formandskabet, der består af politikere fra Socialdemokratiet og Venstre.

Resten af bestyrelsen fik først besked, da beslutningen var truffet. Det har Enhedslisten og SF's bestyrelsesmedlemmer protesteret over.

– Lockouten kommer meget tidligt i forløbet, og jeg undrer mig over voldsomheden. Og så ser jeg det som en svækkelse af de folkevalgte forsamlinger, at for eksempel bestyrelsen i Danske Regioner holdes helt uden for, siger Lise Müller, bestyrelsesmedlem for SF.

Samlet set har de offentlige arbejdsgivere varslet lockout af omkring 440.000 offentligt ansatte; 120.000 i staten, 250.000 i kommunerne og 70.000 i regionerne. 

Modsat har fagbevægelsen varslet strejke for op mod 100.000 medlemmer.

09. mar. 2018 - 10:22   11. mar. 2018 - 20:58

OK 2018

ur@arbejderen.dk
Forskellen på strejke og lockout
  • En konflikt kan udløses af enten arbejderne i form af en strejke eller arbejdsgiverne i form af en lockout.

  • Ved en strejke har fagforeningerne udvalgt arbejdspladser, hvor medlemmerne skal strejke.

  • Ved en lockout er det arbejdsgiverne, der sender de ansatte hjem - uden løn.

  • Enkelte medlemmer af fagforeningerne vil være helt undtaget fra at blive ramt af både strejke og lockout. Det gælder blandt andet tjenestemænd, visse ledere og ansatte på områder, som kræver nødberedskab.

  • Lønnen under en konflikt er forskellig fra fagforbund til fagforbund og afhænger af, om der er tale om lockout eller strejke. Nogle får konfliktstøtte, andre får tilbudt lån og nogle bliver fuldt kompenseret.

  • En konflikt skal varsles 30 dage før, den kan træde i kraft og kan tidligst træde i kraft dagen efter, at overenskomsterne udløber. De offentlige overenskomster, der forhandles ved OK18, udløber den 31. marts.

  • De faglige organisationer har varslet strejke for 10 procent af de offentligt ansatte, svarende til omkring 80.000 personer. En strejke kan tidligst starte den 4. april.

  • Innovationsminister Sophie Løhde har sammen med de regionale og kommunale arbejdsgivere varslet lockout med virkning fra den 10. april. Lockoutvarslet gælder for 120.000 ansatte i staten, 80.000 regionsansatte og 250.000 ansatte i landets 98 kommuner.

  • Forligsmanden kan udskyde strejke og lockout i to gange 14 dage.

Kilder: FAOS, FOA.