21 May 2019  

KBH: Spredte skyer, 15 °C

Skrotning af budgetlov kræver udmeldelse af EU's finanspagt

Opgør med sparepolitikken

Skrotning af budgetlov kræver udmeldelse af EU's finanspagt

Budgetloven fastlægger, hvor mange penge kommuner, regioner og staten må bruge på velfærd. Københavnske fagforeninger og forældreorganisationer demonstrerer i dag for at få loven afskaffet.

Fra tidligere faglig protest mod finanspagten.
FOTO: Mette Kramer Kristensen
1 af 1

I dag arrangerer 18 københavnske fagforeninger og forældreorganisationer demonstration på Christiansborg Slotsplads. De kræver, at politikerne skrotter budgetloven, der hvert år lægger et loft over, hvor mange penge der er til velfærd.

Budgetloven spænder ben for, hvad kommunerne kan gøre. 
Julie Kyndesgaard, KFO

"Budgetloven er hovedårsagen til, at vi ikke kan videreføre velfærden", skriver initiativet Skrot Budgetloven i invitationen til demonstrationen.

Arrangørerne ser en lige linje mellem budgetloven og den pressede hverdag i daginstitutioner, skoler, sygehuse, ældrepleje og andre velfærdsområder.

– Budgetloven spænder ben for, hvad kommunerne kan gøre. I for eksempel Københavns Kommune kommer der flere og flere børn, 1000 flere børn hvert år. Men regeringens ramme for, hvor mange penge kommunen må bruge til service, bliver ikke større. Tværtimod bliver den 50 millioner kroner mindre hvert år, sagde Julie Kyndesgaard, formand for Københavns Forældreorganisation, der er med i Skrot Budgetloven, til Arbejderen, da initiativet startede op tidligere på året.

– De er virkelig pressede ude i daginstitutionerne. Alene fra 2018 til 2019 er der blevet 1300 kroner mindre om året til hvert vuggestuebarn eller børnehavebarn i Københavns Kommune, tilføjede hun.

Budgetloven blev vedtaget i Folketinget i 2012 som en konsekvens af dansk tilslutning til EU's finanspagt. Med budgetloven blev finanspagtens krav om en stram økonomi for den offentlige sektor en del af dansk lovgivning. 

Økonomisk straf

Budgetloven betyder, at Folketinget fire år frem skal fastlægge et loft over serviceudgifterne i stat, kommuner og regioner. Bliver de økonomiske rammer ikke overholdt, bliver kommuner og regioner straffet økonomisk gennem beskæring af bloktilskuddet. 

En konsekvens af loven er, at selv om kommunerne har penge i kassen, må de ikke bruge dem til forbedringer af velfærden. Og budgetlovens økonomiske straffemekanismer betyder, at kommunerne år efter år bruger færre penge, end de må, af frygt for at blive straffet på pengepungen.

Siden 2011 har kommunerne samlet set brugt over 23 milliarder kroner mindre end det beløb, de havde afsat i de i forvejen stramme budgetter. Det viser nye tal fra Fagbevægelsens Hovedorganisation, der har regnet på kommunernes endelige regnskabstal fra 2018.

Som følge af den førte politik er der blevet færre offentligt ansatte til at varetage velfærdsopgaverne. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lige lavet en undersøgelse, der viser, at antallet af offentligt ansatte er faldet drastisk.

Hvis man ser på antallet af offentlige arbejdstimer per borger, var det i 2018 nede under 190 timer. Det er det laveste niveau siden 1979. Alene siden 2009 har der været et fald på 20 timer. 

Binder os til nyliberal politik

Et flertal af de danske politikere har frivilligt valgt at tilslutte Danmark til EU's finanspagt.

Med finanspagten afgiver vi endegyldigt muligheden for at føre selvstændig dansk finanspolitik.
Palle Svensson, professor

Alle eurolandene er automatisk med i finanspagten, mens andre EU-lande kan vælge at være med.

Det var under Thorning-regeringen, at et flertal i Folketinget i 2012 besluttede at slutte Danmark til finanspagten og dermed binde sig til at føre den nyliberale nedskæringspolitik, der er traktatfæstet i EU.

>> LÆS OGSÅ: Professor vil afskaffe nyliberal budgetlov

Tilslutningen skete uden at gennemføre en folkeafstemning og på trods af, at et flertal af danskerne i 2000 stemte nej til, at Danmark skulle være med i euroen.

Den amerikanske økonom Paul Krugman, der vandt nobelprisen i 2008, konstaterede i en kommentar i New York Times i april 2012, at EU's finanspagt "reelt binder landene til en økonomisk nedskæringspolitik som det eneste svar på krisen".

"Med finanspagten afgiver vi endegyldigt muligheden for at føre selvstændig dansk finanspolitik", skrev den danske professor og doktor i statskundskab Palle Svensson i Ræson i marts 2012.

Finanspagten blev en del af dansk lovgivning gennem vedtagelse af budgetloven.

Finanspagten bliver EU-lov

I den igangværende valgkamp slynger politikerne om sig med løfter om alt det, de vil gøre for velfærden. Men både Venstre og Socialdemokratiet, der slås om statsministerposten, støtter op om medlemskabet af EU's finanspagt og de stramme offentlige budgetter, der er en konsekvens af pagten. 

Finanspagten er i dag en mellemstatslig aftale, som Danmark i princippet kan træde ud af den dag i morgen. Men EU-kommissionen arbejder lige nu på at gøre finanspagten til en del af EU-lovgivningen og dermed overstatslig.

>> LÆS OGSÅ: Finanspagten skal gøres til EU-lov

Hvis et flertal af de danske politikere beslutter, at Danmark skal tilslutte sig denne EU-lov, vil det blive umuligt for Danmark at forlade finanspagten uden samtidig at gå helt ud af EU.

Hvis ikke der bliver rejst et folkeligt krav om, at Danmark ikke skal tilslutte sig denne EU-lov, tyder meget på, at det vil ske. I et regeringsnotat fra januar i år står følgende: "Regeringen støtter principielt, at finanspagten integreres i EU-retten, da det vil kunne gøre det samlede regelsæt simplere og mere strømlinet."

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


14. maj. 2019 - 08:30   14. maj. 2019 - 22:06

Analyse

ur@arbejderen.dk
Skrot Budgetloven
  • Foreløbig er følgende organisationer med i initiativet Skrot Budgetloven: FOA afd. 1, FOA SOSU, FOA/KLS, Uddannelsesforbundet Kbh., BUPL Hovedstaden, Forældrenes Landsforening, Københavns Forældreorganisation, Landsforeningen for Socialpædagoger, Pædagogstuderendes Landssammenslutning, FOA Nordsjælland, Københavns Lærerforening, Socialpædagogerne Storkøbenhavn, Socialrådgiverforeningen Region Øst, HK Kommunal Hovedstaden, 3F BJMF, 3F København, Skole og Forældre København, Lyngby-Taarbæk Lærerkreds.
  • Skal din organisation også være med, så send en mail til info@skrotbudgetloven.dk
  • Skrot Budgetloven indkalder til demonstration tirsdag den 14. maj klokken 17:30-18:45 på Christiansborg Slotsplads. Der er fordemonstrationer klokken 16:30 fra Nørrebro Runddel, Vesterbros Torv og Uddannelsesforbundet samt klokken 16:45 fra Christmas Møllers Plads.
  • Der er også demonstration mod budgetloven klokken 16:30 den 14. maj på Store Torv i Thisted.

Læs mere her

Budgetloven
  • Folketinget vedtog i 2012 budgetloven, som betyder, at der fire år frem skal fastlægges et loft over serviceudgifterne i kommuner og regioner.
  • Budgetloven er et krav for at være med i EU's finanspagt, som Thorning-regeringen i 2012 fik Danmark med i. 
  • Finanspagten kræver automatiske sanktioner overfor kommuner og regioner, som ikke overholder de aftalte økonomiske rammer. 
  • Hvis kommunerne samlet set eller regionerne samlet set overskrider deres udgiftslofter, nedsættes bloktilskuddet tilsvarende. 40 procent af nedsættelsen fordeles på alle kommuner/regioner, mens 60 procent fordeles mellem de kommuner/regioner, der har overskredet den økonomiske ramme.
Finanspagten
  • Danmark tilsluttede sig i 2012 EU's finanspagt, som fastlægger en række krav til de enkelte landes finanspolitik. Finanspagten trådte i kraft i 2013.

  • Pagten kræver blandt andet, at det årlige strukturelle underskud på de offentlige finanser kun må udgøre 0,5 procent af bruttonationalproduktet, BNP.

  • Det er et krav i finanspagten, at landene skal indføre en grundlovsagtig budgetlov med lofter over både statslige, regionale og kommunale budgetter og en automatisk "straffemekanisme" ved overskridelse af lofterne.

  • Et land kan indklages for EU-domstolen, som kan idømme landet bøder på op til 0,5 procent af landets bruttonationalprodukt, hvis budgetloven ikke er stram og omfattende nok.

  • Finanspagtens bestemmelser skal på sigt indskrives i selve EU-traktaten. Forhandlingerne herom skal starte senest fem år efter pagtens ikrafttræden.