18 Aug 2019  

KBH: Spredte skyer, 16 °C

Skraldemænd arbejder igen

Gang i forhandlinger

Skraldemænd arbejder igen

Fredag blev der hentet skrald igen i Tårnby, Dragør, København og Frederiksberg. Arkivfoto
FOTO: Niels Sigaard
1 af 1

Fredag morgen gik skraldemændene i Tårnby og Dragør kommuner i arbejde igen efter to dages strejke.

ARC forhandler nu med skraldemændene om en løsning på konflikten.

Det skete efter, at Amager Ressourcecenter (ARC) havde anerkendt, at der er et problem med den overgangsordning, som blev aftalt, da skraldemændene 1. januar overgik til ansættelse fra vognmandsfirmaet Marius Pedersen A/S til ARC. Samtidig erklærede ARC sig parat til straks at forhandle med skraldemændene om en løsning på konflikten..

Skraldemændene i København og på Frederiksberg, der torsdag nedlagde arbejdet i sympati med kollegaerne i Tårnby og Dragør, genoptog også arbejdet i morges.

Forhandlingerne har været i gang hele fredagen.

Striden drejer sig om løn. Skraldemændene mener, at ARC skylder hver enkelt af dem omkring 20.000 kroner.

Der var ikke opnået enighed med ARC om en lønaftale inden årsskiftet. Derfor blev der lavet en aftale om, at skraldemændene skulle have et a conto beløb udbetalt de første måneder. 

Der er siden lavet aftale om lønnen og skraldemændene er blevet lovet af Amager Ressourcecenter, at de ville få forskellen på a conto lønnen og den aftalte løn efterbetalt den 1. april.

Men efterfølgende har ARC trukket i land og sagt, at de ikke vil udbetale pengene, før sagen har været igennem det fagretslige system. Det var den besked, der fik skraldemændene til at gå i strejke.

ARC er et fælleskommunalt selskab ejet af Dragør, Frederiksberg, Hvidovre, København og Tårnby kommuner.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


08. mar. 2019 - 14:19   11. mar. 2019 - 12:06

Arbejdskamp

ur@arbejderen.dk