22 Jul 2018  

KBH: Ingen skyer af betydning, 17 °C

Sammenholdet i fagbevægelsen er større end set i mange år

Spillet om OK 2018

Sammenholdet i fagbevægelsen er større end set i mange år

Optakten til de kommende overenskomstforhandlinger på det offentlige område er meget usædvanlige. Det er lykkedes at skabe en høj grad af solidaritet faggrupperne imellem.

FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Sammenholdet i fagbevægelsen på det offentlige område er op til de kommende overenskomstforhandlinger større, end det har været i mange år.

At der er brug for et stærkt sammenhold ses tydeligt af arbejdsgivernes krav.

I fredags kom den kontante udmelding fra de offentligt ansattes topforhandlere om, at der ikke bliver nogen forhandlinger om en ny overenskomst, før der er udsigt til en arbejdstidsaftale for lærere og andre undervisere. Alle offentligt ansatte i kommuner, regioner og staten stå sammen om det krav.

>> LÆS OGSÅ: Alle fagforbund stopper OK-forhandlinger

Der er tale om en historisk høj grad af solidaritet med en enkelt faggruppe her fire år efter, at lærere og undervisere gennem et regeringsindgreb mistede deres arbejdstidsaftale

Dokumentation for kup

Det er FOA og Danmarks Lærerforening, der har været drivende i at få skabt den store opbakning til den såkaldte musketéred, hvor alle står sammen bag kravet om en arbejdstidsaftale.

Det har været en langvarig proces at nå så langt. At det er lykkedes hænger i høj grad sammen med, at det i dag er dokumenteret, at den daværende regering og Kommunernes Landsforening i 2013 arbejdede tæt sammen om at få afskaffet lærernes arbejdstidsaftale og få dem til at finansiere folkeskolereformen.

Det fremgår blandt andet af bogen "Søren og Mette i benlås", hvor Kristian Thulesen Dahl (DF) og Annette Vilhelmsen (SF) fortæller, at lockouten og lovindgrebet mod lærerne var planlagt op mod et halvt år i forvejen. 

Det er frygten for, at en sådan praksis vil brede sig andre dele af den offentlige sektor, der er baggrunden for den stærke fælles front bag kravet om en arbejdstidsaftale på undervisningsområdet.

>> LÆS OGSÅ: Fagforbund afgiver musketéred

At, det er lykkedes at få de statsansatte med i musketéreden, hænger sammen med, at de andre faggrupper samtidig har lovet opbakning til de statsansattes kamp for at bevare en arbejdsgiverbetalt frokostpause. En hævdvunden rettighed som regeringen er i fuld gang med at afvikle. 

Også her er løftet, at der ikke laves overenskomstaftaler før retten til arbejdsgiverbetalt frokost er skrevet ind i overenskomsten på de områder, hvor det i dag er en rettighed.

Solidaritetspagt

På det kommunale og statslige område er solidaritetspagten endnu mere vidtgående. Her omfatter den også kravet om to særlige lønpuljer til at løfte lønnen for de lavestlønnede og gøre et indhug i uligelønnen. 

>> LÆS OGSÅ: 51 fagforbund i solidaritetspagt

Alle de 51 organisationer i Forhandlingsfællesskabet, der forhandler overenskomster på det kommunale og regionale område, er enige om, at der ikke skrives under på en overenskomst, før de fire krav er opfyldt: Arbejdstidsaftale til lærerne, frokostpause i overenskomsterne, ligelønspulje og lavtlønspulje.

>> LÆS OGSÅ: Politikere skal tage ansvar for ligeløn

Ideen med pagten er, at alle grupper får gavn af den på den ene eller anden front. Og at fagbevægelsen er langt mere slagkraftig, når den står sammen. Det gør det umuligt at tage en enkelt gruppe ud og forringe dens forhold drastisk, som det skete med lærerne i 2013.

At der er brug for et stærkt sammenhold ses tydeligt af arbejdsgivernes krav om løntilbageholdenhed og øget fleksibilitet.

Ikke mindst signalerne fra Sophie Løhde om, at den enkelte statsansatte i højere grad skal forhandle løn direkte med arbejdsgiveren, og at mere løn skal forhandles lokalt, viser regeringens ønsker om at stække fagbevægelsen og helst sætte den helt udenfor døren.

Storkonflikt?

Har vi så udsigt til en storkonflikt? Det kan ingen sige med sikkerhed. FOA-formand Dennis Kristensen understreger, at ingen ønsker en konflikt, men at vi lige nu rykker tættere og tættere på.

Der er ikke en situation, hvor de offentligt ansatte står på barrikaderne og råber på strejke. Men der har gennem lang tid opbygget sig en udbredt stemning af, at nok er nok. 

Indgrebet mod lærerne, konstante forringelser af arbejdsforhold, tempoopskruninger og endeløse nedskæringer har skabt stor frustration og utilfredshed og en stigende erkendelse af, at hvis udviklingen skal vendes, er vi nødt til at tage kampen op.

Det er også kommet til udtryk i den voksende kamp for at bevare velfærden senest gennem Velfærd for Danmarks store tillidsmandsmøde og aktionsdag.

Udviklingen er med til at skubbe på en erkendelse blandt de mest fagligt aktive af, at hvis vi ikke er indstillet på at kæmpe for vores krav og er klar til en konflikt, så opnår vi intet ved den her overenskomst.

19. dec. 2017 - 11:23   02. mar. 2018 - 14:24

Analyse

ur@arbejderen.dk
Krav til OK 2018

Forhandlingsfællesskabet, der tæller 51 organisationer, stiller blandt andet følgende krav til Kommunernes Landsforening og Danske Regioner:

  • To ekstra puljer penge; en til at løfte de lavtlønnede og en til at løfte kvindefagene.
  • En arbejdstidsaftale til lærerne.
  • Den betalte frokostpause skal ind i overenskomsterne, der hvor den eksisterer.
  • Alle skal have reallønsfremgang.
  • Bedre seniorordninger.
  • Retten til at komme på fuld tid, når der er ledige timer på arbejdspladsen.
  • Bedre forhold for tillidsrepræsentanternes arbejde.