22 Jan 2021  

KBH: Overskyet, let regn, 4 °C

Regering samler alliance mod EU's ret til at blande sig i mindsteløn

Nej til EU-direktiv

Regering samler alliance mod EU's ret til at blande sig i mindsteløn

Den danske regering er i gang med at samle en alliance af lande, som vil protestere imod, at EU-kommissionen fremsætter direktiv om mindsteløn. Det er i strid med Lissabontraktaten, påpeger regeringen.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard.
FOTO: Philip Davali/Ritzau Scanpix
1 af 1

Den danske regering mener ikke, at EU-kommissionen har traktatmæssig hjemmel til at fremsætte et direktiv om mindsteløn, og forsøger nu at få andre EU-lande til at bakke op om det synspunkt.

Sammen med en række lande stiller vi os stærkt tvivlende overfor, om et direktiv om mindsteløn overhovedet er noget, som Kommissionen skal blande sig i.
Peter Hummelgaard, beskæftigelsesminister

Regeringen er i gang med at samle en alliance af lande, der ikke bare er imod direktivet om mindsteløn, men som bestrider EU-kommissionens ret til overhovedet at fremsætte et direktiv, skriver Jyllands-Posten.

– Sammen med en række lande stiller vi os stærkt tvivlende overfor, om et direktiv om mindsteløn overhovedet er noget, som Kommissionen skal blande sig i. Det er ud over Danmark og Sverige lande som Holland, Østrig og Irland. Det er klart, at jo bredere en kreds vi kan samle, desto bedre. Så det forsøger vi, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard ifølge Jyllands-Posten.

Ministeren har stor opbakning i Folketinget. I december måned besluttede et flertal i Folketinget bestående af S, SF, EL, V, DF, NB og K at "rejse" det gule kort. I en fælles udtalelse slås fast, at EU-kommissionens forslag er i strid med nærhedsprincippet.

Det betyder, at EU blander sig i noget, der er et rent nationalt anliggende. Hvis tilstrækkeligt mange EU-lande rejser det gule kort, skal EU-kommissionen genoverveje lovforslaget. 

>> LÆS OGSÅ: Flertal i Folketinget rejser gult kort til EU-mindsteløn

Hvad siger Lissabontraktaten

Heller ikke arbejdsmarkedets parter samt flere jurister mener, at der er hjemmel i EU-traktaten til, at EU skal blande sig i lønfastsættelsen i de enkelte EU-lande. 

"Bestemmelserne i denne artikel gælder ikke for lønforhold, organisationsret, strejkeret eller ret til lockout", hedder det således i Lissabontraktatens § 153, stk. 5.

– EU-kommissionen er begyndt at snyde på vægten og vil indføre en EU-lov, som vil være et klokkeklart brud på traktaten og en radikal ændring af traktatgrundlaget, sagde Dansk Metals forbundsformand Claus Jensen til Jyllands-Posten, da direktivet blev fremlagt i oktober.

Han understregede samtidig, at Dansk Metal "normalt er meget EU-positive", men hvis ikke det lykkes at få stoppet EU-mindstelønnnen, "bør det i yderste konsekvens udløse en folkeafstemning om det danske EU-medlemskab".

>>  LÆS OGSÅ: Dansk Metal truer med folkeafstemning om EU-medlemskab, hvis EU-mindsteløn gennemføres

Kollektiv overenskomst

Direktivet lægger op til, at alle EU-lande, hvor andelen af lønmodtagere dækket af en kollektiv overenskomst er under 70 procent, skal sikre en mindsteløn. Dermed er Danmark slet ikke omfattet, påpeger EU-kommissionen.

– I det konkrete direktiv har vi etableret en klar bestemmelse, der beskytter det nordiske system for lønfastsættelse, sagde EU's beskæftigelseskommissær Nicolas Schmit ved fremlæggelsen.

Disse forsikringer preller dog af på både regeringen, Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation, da de frygter, at EU-domstolen efterfølgende vil udvide rækkevidden af direktivet, som det er sket i andre tilfælde.

En glidebane

Hovedargumentet er, at direktivet vil underminere den danske model, og det vil åbne en glidebane for, at EU også kan blande sig i andre forhold.

"En glidebane, hvor vi ikke alene accepterer, at EU kan lovgive om løn, men også, at der kan lovgives om de andre elementer, der er nævnt i samme undtagelse – fx strejkeretten", skriver FH's næstformand Bente Sorgenfrey i et svar til organisationen Nyt Europa, som mener, at forslaget om mindsteløn er positivt for lønmodtagere i Danmark.

Bente Sorgenfrey påpeger også, at "de eneste på det danske arbejdsmarked, der støtter Kommissionens forslag, er de gule organisationer, fx Krifa, der ikke er en overenskomstbærende organisation og dermed ikke en 'rigtig' fagforening".

>> LÆS OGSÅ: FH og DA: EU-mindsteløn kan føre til angreb på strejkeret

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


12. jan. 2021 - 07:00   12. jan. 2021 - 10:01

Mindsteløn

bi@arbejderen.dk
EU-mindsteløn

22 af EU's nuværende 28 medlemslande har i dag en lovbestemt mindsteløn, mens Danmark, Sverige, Finland, Østrig, Italien og Cypern ikke har.

EU's kommissionsformand Ursula von der Leyen har varslet, at hun vil indføre en EU-mindsteløn. Det skete i udspillet "En mere ambitiøs Union. Min dagsorden for Europa". Her sagde hun:

  • "Jeg mener, det er på høje tid, at vi forener det sociale og det markedsmæssige i den moderne økonomi. Jeg vil derfor fremlægge en handlingsplan, som fuldt ud skal gennemføre den europæiske søjle for sociale rettigheder.

  • Vi vil i den forbindelse støtte dem, der er i arbejde, i at kunne sikre sig anstændige levevilkår, og dem, der står uden job, i at finde et. Vi vil støtte børn og unge i at få den uddannelse og de muligheder, de behøver for at kunne trives.

  • Et værdigt arbejde er et ukrænkeligt gode. Inden for de første 100 dage af min mandatperiode vil jeg fremlægge forslag til en retsakt, som sikrer, at enhver lønmodtager i Unionen har en rimelig mindsteløn.

  • Dette bør give mulighed for anstændige levevilkår, uanset hvor man arbejder. Mindstelønnen bør fastsættes i henhold til nationale traditioner gennem kollektive overenskomster eller retlige bestemmelser. Jeg tror fuldt og fast på værdien af den sociale dialog mellem arbejdsmarkedets parter, som har det bedste kendskab til deres sektor og region".